Når alle landets kommuner mødes til KL’s årlige topmøde den 10. marts i Aalborg, er der lagt op til heftig debat af det omdiskuterede omprioriteringsbidrag, som trækker 2,4 mia. kr. ud af kommunernes økonomi hvert år frem til 2019.

Kommunerne forudser, at det medfører markante besparelser på kernevelfærden. Pengene ønsker regeringen blandt andet at bruge til finansiering af skattelettelser.
Men danskerne ønsker slet ikke skattelettelser, der er finansieret af nedskæringer i velfærden. I en Epinion-måling foretaget for hovedorganisationen FTF, svarer kun 12 procent af lønmodtagerne, at de ønsker lavere skat og et lavere serviceniveau i den offentlige velfærd. Samtidig er 29 procent klar til at betale en højere skat og få et højere serviceniveau i den offentlige velfærd. Målingen er foretaget blandt 1.017 privat og offentligt ansatte lønmodtagere.
Et flertal på 55 procent foretrækker at beholde det nuværende niveau for både velfærd og skat.

"Danske lønmodtagere er langt mere optagede af at bevare velfærden i Danmark end af at betale mindre i skat. Derfor er det helt uholdbart, at regeringen har beskåret kommunernes økonomi med omprioriteringsbidraget for blandt andet at finansiere skattelettelser. Det er især uholdbart i en tid, hvor samfundsøkonomien samtidig er stærkt udfordret af de flygtninge, der skal integreres", siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
"Så vores opfordring til regeringen lyder: Nedlæg omprioriteringsbidraget! Det kommer til at gå hårdt ud over velfærden. Og befolkningen efterspørger ikke skattelettelser, der er betalt med ringere velfærd", siger hun.
FTF’s undersøgelse viser samtidig, at et stort flertal af lønmodtagerne mener, at de ekstraordinære udgifter, som kommunerne står med som følge af flygtningepresset, skal dækkes af staten. Kun fem procent mener, at kommunerne selv skal dække de ekstra udgifter.

Understøtter arbejdsudbuddet
Bente Sorgenfrey understreger, at det er til gavn for hele samfundsøkonomien at værne om velfærden – velfærd gavner ikke kun den enkelte borger.

"Velfærdsydelser som fx uddannelse, daginstitutioner og sundhedstilbud er centrale for at understøtte, at folk arbejder mere, sådan som regeringen ønsker, de skal. Ved at skære i velfærdsydelserne for at få råd til skattelettelser, skærer man i nogle funktioner, som understøtter netop arbejdsudbuddet. Når man beregner effekten af lavere skat finansieret af besparelser på velfærden, ser man helt bort fra effekten af dårligere offentlig velfærd", siger hun.