Langt færre ansatte end tidligere får en diplom- eller akademiuddannelse, der kan opdatere deres faglige viden eller give dem kompetencer som ledere.
Det rammer kvaliteten og giver et betydeligt fagligt tab, når eksempelvis sygeplejersker ikke får den nyeste viden, advarer oversygeplejerske. Det kan blandt andet gå ud over patienter med komplekse sygdomme.
På diplomuddannelserne er der fra 2013 til 2015 sket et fald i aktiviteten på over 13 procent og på akademiuddannelserne et fald på godt og vel 20 procent. Det viser en ny, endnu ikke offentliggjort opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Tendensen gælder alle faglige retninger, men særligt uddannelserne inden for sundhed samt IT og teknik er blevet ramt. En af årsagerne er, at ansatte med en uddannelse på professionsbachelorniveau i 2014 mistede retten til SVU (statens voksenuddannelsesstøtte) til efter- og videreuddannelse. Det har både presset arbejdspladsernes og de ansattes økonomi.
Samtidig er de offentlige arbejdsgivere underlagt store besparelser, så det kan være svært at frigøre personalet til efteruddannelse. Også mange private arbejdspladser har en meget stram økonomi.
FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte, mener, at det er problematisk, at der bliver stillet større og større krav til ansatte, men at midlerne ikke følger med.

"Det er bekymrende, at aktiviteten på diplom- og akademiuddannelserne falder så drastisk. Der stilles store krav til de fagprofessionelle om at løse opgaverne effektivt og levere høj kvalitet. Men det bliver mere og mere vanskeligt for arbejdspladserne at skabe rum for den kompetenceudvikling, som er helt nødvendig for at følge med og udnytte de muligheder, der ligger i ny teknologi og metoder," siger hun. 
Fagligt tab rammer kvaliteten
Diplomuddannelserne inden for sundhed er nogle af dem, der er blevet ramt hårdest med et fald på 29 procent fra 2013 til 2015. Oversygeplejerske på Infektionsmedicinsk Afdeling og tidligere Reumatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, Bent Schwartz, har haft et tæt samarbejde med de sundhedsfaglige diplomuddannelser på University College Lillebælt (UCL).
Han mener, at udviklingen i sidste ende giver et fagligt tab i afdelingerne:
”Sygeplejerskerne bliver dygtigere og meget mere sikre i deres omgang med patienterne, når de har været på diplomuddannelse. De er de første til at slå alarm, når der sker ændringer i tilstanden hos patienten. I dag står vores patienter over for langt mere komplekse sygdomme, og derfor de skal have mere overvågning og mere sikkerhed,” siger Bent Schwartz.
På UCL må de dette forår aflyse et reumatologisk- og infektionsmedicinsk diplommodul på grund af manglende deltagelse. Bent Schwartz forklarer, at løbende økonomiske stramninger i det offentlige og den manglende SVU til sygeplejerskerne presser afdelingerne til at finde penge andre steder budgettet. Det er et problem på hospitaler i hele landet.
”Vi må vride de sidste kroner ud af budgetterne for at få folk til at videreuddanne sig på det her område. Det handler ikke om manglende interesse for at videreuddanne sig, men det er vanskeligere at frigøre sygeplejerskerne fra afdelingerne,” siger han.
S: Trist udvikling
Socialdemokraterne sad i regering og var selv med i det forlig, som fratog professionsbachelorerne SVU’en i 2014. Nu er grænsen for besparelserne på diplomuddannelserne imidlertid både nået og overskredet, mener uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, Mette Reissmann:
”Det er trist, at der er sket sådan et stort fald i aktiviteten. Folk, der ønsker at efteruddanne sig, bør have mulighed for økonomisk støtte. Situationen er ikke tilfredsstillende, især hvis der kommer yderligere stramninger på det her område,” siger hun.
Mette Reissmann henviser til et lovforslag, som netop har været i høring, om at indskrænke SVU’en yderligere. Regeringen foreslår, at heller ikke personer med en kort videregående uddannelse fremover skal have mulighed for SVU. Desuden foreslås det, at satsen skal ned fra 80 til 60 procent af dagpengenes højeste beløb.
Selvom det giver besparelser her og nu, kan udviklingen ikke svare sig i længden, mener Mette Reissmann:
”Den livslange læring er med til at give folk mulighed for at stræbe efter noget mere og dygtiggøre sig. Den er i sidste ende medvirkende til at skabe vækst samt fastholde og etablere arbejdsplader i Danmark,” siger hun.
Trepart: Mere efter- og videreuddannelse
Selvom flygtninge er det aktuelle diskussionspunkt i trepartsforhandlingerne, er bedre efter- og videreuddannelsesmuligheder en af FTF’s mærkesager i de senere forhandlinger.
”FTF ønsker bedre betingelser for efter- og videreuddannelse for personer, som har en videregående uddannelse. Vi lægger en stor samfundsinvestering i kompetencer på grunduddannelserne på eksempelvis erhvervsakademierne og professionsbacheloruddannelserne. De skal vedligeholdes! Ellers får vi som samfund ikke det fulde udbytte af investeringen," siger Bente Sorgenfrey.
"De seneste år er forholdene bare blevet dårligere og dårligere med bortfald af SVU og faldende statslige uddannelsestilskud. Arbejdspladserne har oven i det en trængt økonomi og kan ikke afse penge og personale til kompetenceudvikling. Den udvikling SKAL vi have vendt," siger FTF’s formand.