Parterne, som deltager i de forestående trepartsforhandlinger, har netop modtaget et kommissorium om drøftelserne om arbejdsmarkedsintegration fra Beskæftigelsesministeren.
"Vi ser frem til konstruktive drøftelser om en fælles løsning af integrationsopgaven", siger FTFs formand, Bente Sorgenfrey.
Arbejdsmarkedets parter er indbudt til opstartsmøde i Statsministeriet på torsdag den 11. februar 2016 klokken 13.30.
Parallelt med trepartsdrøftelserne igangsætter regeringen drøftelser med KL om rammerne for integrationsindsatsen.