Tusinder af DJØFere og andre med og uden videregående uddannelse har set forestillingerne: De har vredet sig i krampelatter når den selvfede konsulent eller magtfuldkomne stabsmedarbejder har kvajet sig åbenlyst på scenen. Alt det som man før ”DJØF med løg(n)” kun hviskede om, bliver der nu talt om.
Til debatmødet er der inviteret en række indsigtsfulde mennesker, som har markeret sig i Djøficeringsdebatten til en fælles udredning af trådene:

Medierådgiver Jacob Mollerup.
Mollerup har stor erfaring i at forstå fænomeners eksistens og udvikling i sammenhæng med mediernes behandling af dem.

Lektor Jacob Alsted,
Institut for Statskundskab, vicestudieleder på MPG-uddannelsen og medindehaver af rådgivningsfirmaet Haslundalsted. Alsted virker på MPG-uddannelsen som indfører fagprofessionelle grupper som sygeplejersker og læger i traditionelle djøfdicipliner.

Professor Steen Visholm,
Roskilde Universitetscenter, Institut for Psykologi- Visholm oplever, at der er gode grunde til djøficeringskritikken.
Rektor Stefan Hermann,
Professionshøjskolen Metropol. Hermann er grundig træt af stigmatiseringen af djøferne, men vurderer også at djøferne må øge deres selvindsigt og deres fagligheds begrænsninger.

Ordstyrer er projektleder i Forum Henrik Hjortdal. Han er optaget af at få denne debat til at komme ind i et konstruktivt spor, hvor de dybereliggende årsager til djøficeringskritikken analyseres.

Deltagelse til mødet er gratis for FORUM medlemmer og FTF’s leder-medlemmer, ellers er prisen 450 kr.