Fysisk vold er en del af jobbet for en stor del af frontmedarbejderne i den danske velfærdsstat. Hver tiende FTF’er (9,7 procent) har ifølge en ny undersøgelse fra FTF været udsat for fysisk vold på arbejdet inden for det seneste år.

Det er næsten dobbelt så mange i forhold til, hvor mange der generelt rammes af vold på jobbet i Danmark (5,8 procent).
Alligevel lægger regeringen i finanslovsudspillet for 2016 op til at annullere planlagte voldsforebyggende indsatser under Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse for bl.a. skolelærere og en række andre FTF’ere. Den planlagte videreførelse af Videncenter for Arbejdsmiljøs kampagne ’Forebyg vold på jobbet’, som skulle have været udbredt til at omfatte hele arbejdsmarkedet, vil regeringen også afskaffe.  
Blandt FTF’erne er særligt politibetjente, pædagoger, skolelærere og sygeplejersker udsat for vold. Omkring hver tredje politibetjent og mellem hver fjerde og hver sjette pædagog, skolelærer og sygeplejerske har således været udsat for vold på jobbet inden for det seneste år, viser en ny stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.  

Høj risiko selv om vold kan forebygges
Trusler om vold er også udbredte, viser FTF’s nye undersøgelse. 12 procent af alle FTF’ere er blevet truet med vold inden for det seneste år. Inden for undervisning er truslerne særligt mange. Her oplyser næsten hver femte (17,6 procent), at de er blevet truet. I sundhedssektoren er mere end hver tiende (11,4 procent) blevet truet.  
”Det er mange FTF’ere, der er ramt af vold og trusler om vold på deres arbejde. Undersøgelsen bekræfter andre lignende undersøgelser, der også viser en høj forekomst af vold og trusler i de her fag. Selv om man har lavet mange tiltag rundt omkring, er risikoen stadig høj,” siger Lars Peter Andersen, psykolog og forsker på Arbejdsmedicinsk Klinik Herning i Region Midtjylland.  
”Vold skal selvfølgelig ikke bare være et vilkår, når man går på arbejde. Der er mange ting, man kan gøre for at forebygge vold i de her ’menneskelige’ sektorer. Træning i konflikthåndtering og nonverbal kommunikation har en effekt, og ny videnskabelig litteratur viser, at personlig træning i deeskalering, kommunikation og f.eks. viden om, hvordan psykisk lidelse kan udmønte sig i aggressiv adfærd, har en effekt,” siger Lars Peter Andersen.

Han påpeger, at volden begrænses, når ”lederen går forrest” og bl.a. italesætter de teknikker, som virker, og tilskynder til, at de bliver anvendt i det daglige arbejde.  
Regeringen fjerner voldsforebyggelsespakker
I regeringens finanslovsudspil, der blev offentliggjort den 29. september, lægges op til besparelser netop på praktiske, arbejdspladsrettede initiativer til forebyggelse af vold på jobbet. Regeringen har således annulleret en politisk aftale fra februar 2015 indgået under den tidligere regering.

Blandt de allerede planlagte indsatser mod vold, som regeringen vil rulle tilbage, er ni millioner kroner øremærket til voldsforebyggelsespakker i 2016-2018 til skolelærere og på hospitaler – to af de særligt hårdt ramte personalegrupper, jf. FTF’s nye undersøgelse.  
Heller ikke de i alt 12 millioner kr., som i aftalen fra februar 2015 var tilført eksisterende og velafprøvede forebyggelsespakker mod fysisk og psykisk nedslidning, vil blive udmøntet, hvis regeringens forslag vedtages. Det vil forhindre planlagte voldsforebyggelsespakker til døgninstitutioner og hjemmepleje og indsatser til forebyggelse af psykisk nedslidning i bl.a. daginstitutioner og politi- og fængselsvæsenet i at blive til noget.  

FTF: Ekstremt dyrt at spare på arbejdsmiljøet
Regeringens udspil vækker stor forundring hos FTF’s formand Bente Sorgenfrey, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte:
”At regeringen lægger op til helt at fjerne midlerne til den voldsforebyggende indsats på arbejdspladserne virker helt godnat. Det er uacceptabelt, at medarbejdere, der udfører centrale opgaver i forhold til at sikre vores velfærd, service og sikkerhed, i så stort omfang udsættes for vold og trusler. Det er samtidig ekstremt dyrt for samfundet, når volden fører til mere sygefravær og i nogle tilfælde for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er derfor al mulig god grund til at understøtte den forebyggende indsats ude på arbejdspladserne,” siger Bente Sorgenfrey.  
Slut med kampagne mod vold
Regeringen vil desuden sætte en stopper for en planlagt forlængelse af kampagnen ’Forebyg vold på jobbet’, som Videncenter for Arbejdsmiljø har stået for. Kampagnen tager udgangspunkt i, at vold på arbejdspladsen kan have negativ indvirkning på medarbejdernes sundhed og det psykosociale arbejdsmiljø.

Formålet er derfor at formidle viden til arbejdspladserne om, hvordan man forebygger og håndterer vold. En måling af effekten af den hidtidige kampagne, som var målrettet den offentlige sektor, viser, at 25 procent af dem, som kender kampagnen, har fået arbejdspladsen til at igangsætte aktiviteter. Over halvdelen af dem, som kender kampagnen (59 procent), har i øvrigt anvendt viden fra kampagnen. 11 procent af de offentligt ansatte kender kampagnen.  
”Det er ærgerligt, at man trækker kampagnen tilbage. At 25 procent af dem, som kender kampagnen, har gjort noget ved det i praksis, er mange, også selv om den kun er kendt af 11 procent af de offentligt ansatte. Kampagnen er en billig måde at nå relativt mange på inden for højrisikogrupperne,” siger Lars Peter Andersen, psykolog og forsker på Arbejdsmedicinsk Klinik Herning.  
Voldsforebyggelseskampagnen var ifølge den politiske aftale fra februar tiltænkt et budget på i alt syv millioner kr. over de kommende tre år.  
Vold koster 640 millioner kroner årligt
FTF’s nye undersøgelse viser, at der er mange penge at spare ved at forebygge vold. Personer, der har været udsat for vold på jobbet, er i gennemsnit mere syge. De har 2,85 sygefraværsdage mere hvert år end tilsvarende personer, der ikke er ramt af vold på jobbet, og de er også mærkbart mere udbrændte og har lavere psykisk velbefindende.  

Vold mod FTF’ere fører til ekstra 100.000 sygedage om året, og de samfundsøkonomiske konsekvenser er store. Alene på FTF’s område kan de beregnes til ca. 200 millioner kr. om året. For arbejdsmarkedet som helhed viser beregninger fra FTF, at vold på jobbet fører til et samfundsøkonomisk tab på ca. 640 millioner kr. alene til det ekstra sygefravær, som kan henføres til vold.