Igen i år er rekordmange blevet optaget på en videregående uddannelse. I alt 65.298 studerende kan starte på en professionshøjskole, et universitet eller et erhvervsakademi efter sommerferien.
Til forskel fra tidligere år er det professionsbacheloruddannelserne, der vokser mest. De har optaget 5 procent flere end sidste år. Universiteter og erhvervsakademier optager stort set samme antal. Dermed er de seneste års tendens til kraftigt stigende optag på universiteterne gået i stå.
Det er især de store uddannelser til pædagog, lærer og sygeplejerske, der optager flere studerende.
Optaget på sygeplejerskeuddannelsen har været støt stigende de seneste år og optager i år 3.434 hvilket er 3 procent flere.
Trods et stort fald søgningen på 8 procent optager pædagoguddannelsen 3 procent flere og er stadig langt den største videregående uddannelse med 5.763 optagne.
 Læreruddannelsen vender den negative udvikling fra tidligere år med en stigning på 6 procent i optaget. Uddannelsen har oplevet et kraftigt fald i søgningen fra 2012 til 2014 på grund af lærerlockouten og nye optagelsesregler – der kræver et karaktergennemsnit på mindst 7,0 eller alternativt en optagelsessamtale. Trods den stigende tendens optager læreruddannelsen dog endnu ikke så mange som før lockout og nye optageregler. Andelen af optagne på læreruddannesen med over 7,0 i karaktergennemsnit er 53 procent hvilket er ca. det samme som sidste år. Dette er dog en markant stigning i forhold til 2012, hvor bare 35 procent havde over 7,0.
Bygningskonstruktøruddannelsen oplever en markant stigning i optaget på 17 procent, så der i år optages 1.082, hvilket afspejler at langt flere har søgt uddannelsen end tidligere.
Den modsatte udvikling gør sig gældende på datamatikeruddannelsen, hvor der er optages 842, hvilket er 13 procent færre. Det skyldes den nye dimensionering, som blev indført af SR-regeringen i efteråret 2014, der begrænser det maksimale optag på datamatiker, IT-teknolog og multimediedesigner uddannelserne.
Hvad professionshøjskolerne angår, fordeler stigningen i optaget sig nogenlunde ligeligt på institutionerne. De optager mellem 2 og 7 procent flere. UC Syddanmark oplever dog ikke stigning.
Mange kvalificerede ansøgere afvist
Mange kvalificerede ansøgere er blevet afvist. Der var 11.868 kvalificerede ansøgere, som blev afvist, fordi der ikke var plads på nogen af de uddannelser de har søgt. Det er det højeste antal afviste siden 1997.
Professionsbacheloruddannelserne afviser flest ansøgere. 5.804 kvalificerede ansøgere blev afvist – svarende til 15 procent af ansøgerne. På universitetsuddannelserne blev 12 procent afvist, 9 procent blev afvist på erhvervsakademiuddannelser.
Metropol og VIA har afvist hver omkring 1.200 ansøgere, mens UC Nordjylland, UC Lillebælt, UC Sjælland og UCC har afvist mellem ca. 400 og ca. 700 ansøgere.
Det høje antal afviste skyldes dimensioneringen af professionsbacheloruddannelserne. Det reguleres centralt hvor mange, der hvert år kan optages på den enkelte uddannelse. Denne regulering er ikke det samme, som det dimensioneringssystem SR-regeringen indførte.
Det nyindførte dimensioneringssystem påvirker især universiteter og erhvervsakademier – det afspejler sig i at begge disse sektorer oplever en stigning i andelen af afviste, dog uden at nå det høje niveau, der ses på professionshøjskolerne. På trods af disse nye dimensioneringer af mange universitets- og erhvervsakademiuddannelser er det altså den eksisterende dimensionering af professionsbacheloruddannelserne, der fører til flest afviste ansøgere.
Den nye dimensionering kan dog tydeligt spores i optagetallene. Det gælder særligt på erhvervsakademierne, hvor tidligere års stigende optag er bremset op. Primært fordi IT-uddannelserne og designteknologuddannelsen er blevet dimensioneret.
På universiteterne er det især det humanistiske område, som er blevet dimensioneret og her ses et fald i optaget på 3 procent svarende til 248 personer.
Flere og højere grænsekvotienter
Hvis der er flere ansøgere end pladser (på kvote 1) optages de ansøgere med det højeste karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen først. Det karaktergennemsnit der lige akkurat er adgangsgivende kaldes grænsekvotienten.
På både universitetsuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne, er der stigende grænsekvotienter og flere uddannelser som får grænsekvotienter.
Andelen af uddannelser med græsekvotient på professionsbacheloruddannelserne er steget fra 50 til 54 procent, på universitetsuddannelserne er det fra 49 til 52. Samtidig er andelen af uddannelser, der kræver over 9,0 også steget en anelse fra 2013 til 2015.
FTF- Vurdering
Den stigende interesse for og stigende optag på professionsbacheloruddannelserne er en positiv udvikling, fordi det betyder at flere unge får en uddannelse, der leder til gode job og beskæftigelsesmuligheder. Samtidig med at tilgangen til universitetsuddannelserne fastholdes på samme niveau, kan det bidrage til et videregående uddannelsessystem, der har mere fokus uddannelser med tæt kobling til praksis og høj grad af relevans.
FTF konstaterer med tilfredshed, at den negative udvikling i optaget på læreruddannelsen efter lockout og nyt optagelsessystem er vendt. Det er afgørende, at denne positive udvikling fortsætter i de kommende år, og at optaget når et niveau, der sikrer den nødvendige rekruttering til lærerfaget. Udviklingen giver grund til optimisme, men bør følges nøje i den kommende tid.
Det er problematisk, at antallet af afviste, men kvalificerede, ansøgere igen i år er meget højt. Det bør give anledning til en næremere undersøgelse af årsagerne, herunder hvordan dimensioneringen af professionsbacheloruddannelserne fungerer og om der er basis for at optage flere uden, at det skader situationen på arbejdsmarkedet for dimittender.
Der kan være grund til at revurdere optagesystemet, fordi karakterer spiller en stadig større rolle i optaget. Det er ikke sikkert at karakterer alene er det bedste middel til at afklare motivation og studieparathed. Fx bør det overvejes, om der er mulighed for at udbrede bruge af optagelsessamtaler som supplement til, og måske erstatning for, optagelse på baggrund af karakterer.
Det er problematisk, at datamatikeruddannelsen rammes hårdt af dimensionering samtidig med at IT-erhvervet oplever en kraftigt stigende efterspørgsel på arbejdskraft. Dimensioneringen skyldes, at uddannelsen tidligere (i forbindelse med dot-com krakket) oplevede en periode med lav beskæftigelse. Disse tider er for længst forbi, og det illustrerer, at der er behov for at videreudvikle dimensioneringsmodellen, så den bliver mere fremadskuende og ikke i helt så høj grad må forlade sig på historiske data.