? Beregningerne viser, at familien kan løfte sit rådighedsbeløb med omkring 1.000 kr., hvis den ene får et lavtlønsjob. Det svarer altså til en stigning på 25 pct., sammenlignet med familiens nuværende rådighedsbeløb på 4.000 kr., når alle faste udgifter er betalt. Og det er endda, når der er sat penge af til arbejdsløshedsforsikring og fagforeningsmedlemskab, siger økonom i LO Morten Aastrup.
Beregningerne bygger på en familie i Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel med fem børn i alderen 5-17 år, svarende til den pågældende familie fra indslaget. Derved kan modellen beregne forskelsbeløbet, hvis den ene kommer i arbejde.
Familien har med sine fem børn høje faste udgifter, og derfor er en stigning på 1.000 kr. relativ stor. Og der er mere at hente. Hvis begge personer får et lavtlønsjob, stiger rådighedsbeløbet med mere end 50 pct. Og hvis én af dem senere får en gennemsnitlig LO-arbejderløn, sker der mere end en fordobling.
? Det understreger, at det kan betale sig at arbejde på det overenskomstdækkede arbejdsmarked. Derfor ser vi ikke nogen grund til at presse familier, der i forvejen er hårdt spændt for, yderligere. Samtidig vil regeringens reformer øge gevinsten over de kommende år,? siger Morten Aastrup.
Link til TV2’s indslag om kontanthjælpsfamilie
Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.