Politikerne forhandler netop nu om en gymnasiereform, der skal sikre moderne uddannelser, der gør studenterne klar til de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet. Flere politikere har foreslået at afskaffe faget almen studieforberedelse – også kaldet AT. Faget lærer de studerende at samarbejde, arbejde problemorienteret og tværfagligt. Det er vigtigt, for både de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet efterspørger netop de evner. Det har Kvalitetsudvalget dokumenteret i deres arbejde med at undersøge, hvad der sikrer kvalitet i de videregående uddannelser. Gymnasiernes udfordring kan derfor selvfølgelig ikke løses ved at fjerne det fag, der handler om netop tværfaglighed og samarbejde. 
Alligevel kalder Claus Hjort Frederiksen (V) gymnasiereformen fra 2006 og dermed indførelsen af faget AT for et udslag af en psykose. Han mener, vi er nødt til at stramme op ”i forhold til al den tværfaglige snak, som ikke holder nogle steder, når fagligheden ikke er på plads”, har han tidligere sagt til Altinget. Også Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Marie Krarup foreslår at afskaffe faget og i stedet fokusere mere på fagene enkeltvis.
Undervisningen på gymnasierne er i høj grad opdelt i de enkelte fag. Men virkelighedens problemer respekterer sjældent faggrænser. Der skal næsten altid mere end ét fag til at udvikle en ny og værdifuld løsning.
Under halvdelen af de studerende fra det almene gymnasium starter på en universitetsuddannelse. Mange af de øvrige starter på en professionsbacheloruddannelse for at blive fx sygeplejerske, bygningskonstruktør eller pædagog. Her kommer de til at arbejde tværfagligt, problemorienteret og praksisnært, så de kan bruge deres fag til at løse problemer i praksis. Det skal gymnasiet ruste dem til.
Kvalitetsudvalget anbefaler, at undervisningen på universiteterne også bliver mere tværfaglig og problemorienteret, så studenterne får helt sikkert brug for de kompetencer. Uanset om de starter på et universitet, en professionshøjskole eller går ad andre veje til arbejdsmarkedet efter studentereksamen.
Der kan selvfølgelig være brug for justeringer af faget AT. For eksempel kan det få en skarpere profil ved at undlade krav om videnskabsteori i faget. Men vi skal holde fast i fagets kerne – det problemorienterede, tværfaglige samarbejde med udgangspunkt i virkelighedens problemer.   
I stedet for at give op og vende om halvejs ude i vadestedet, skal politikerne hjælpe gymnasiet videre i udviklingen imod en moderne uddannelse, der bryder ud af fagsiloerne og gør studenterne klar til de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet.  Gymnasiet skal gøre studenterne i stand til at løse virkelighedens problemer. Det er dét de får brug for, når de kommer i arbejde.

Indlægget er bragt i Politiken den 19. januar 2015 under overskriften Vi løser intet ved at fjerne studieforberedelse