En del af forårets aftale om en beskæftigelsesreform sigter på at nedbringe risikoen for langtidsledighed for bl.a. ledige med en kort videregående uddannelse (KVU). Ved at indføre en ret til et seks ugers jobrettet uddannelse, håber politikerne at holde den ledige så tæt på arbejdsmarkedet som muligt.
Men i lovforslaget, som bliver fremsat i morgen, gøres der markant forskel på, hvilke muligheder og tilbud de ledige KVU’ere kan få.
Hvis man i tidernes morgen kom ind på en KVU som fx finansøkonom med en erhvervsfaglig baggrund som bankelev el. lign, har man ret til jobrettet uddannelse. Kom man derimod ind på uddannelsen med afsæt i en studentereksamen, har man ikke samme ret til tilbuddet – til trods for at man har gennemført den samme uddannelse og befinder sig på det samme arbejdsmarked.
Hovedorganisationen FTF har sammen med LO i et høringssvar til regeringen og dens aftalepartnere gjort opmærksom på forskelsbehandlingen i aftalen.
Åbenlyst uretfærdigt
"Det giver ingen mening, at vores uddannelsessystem blåstempler to forskellige indgange til det samme uddannelsesforløb for de studerende, når vores beskæftigelsesindsats så forskelsbehandler dem, hvis de er så uheldige at blive ledige. Det er jo åbenlyst uretfærdigt; der er intet sagligt belæg for den forskelsbehandling", siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Hun mener, at retten til et seks ugers jobrettet uddannelsesforløb er et stort skridt i den rigtige retning mod at forebygge langtidsledighed.
"Men retten bør gælde for alle ledige med en kort videregående uddannelse. Vi skal ikke forskelsbehandle ledige med samme uddannelsesbaggrund", siger Bente Sorgenfrey.
Intet på arbejdsmarkedet taler for, at de lediges situation og muligheder er forskellige. Tilbuddet om seks ugers jobrettet uddannelsestilbud bør omfatte alle ledige med en kort videregående uddannelse, og ikke blot dem med en erhvervsfaglig uddannelse, mener FTF.