Fagforeningsledere fra 12 europæiske lande mødtes tirsdag til topmøde i København for, at diskutere en fælles strategi for europæisk fagbevægelse samlet i Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS / ETUC).
Kampen for kollektive forhandlinger om løn og overenskomster og en fælles indsats mod løndumping samlede lederne på mødet, hvor formand for FTF, Bente Sorgenfrey, repræsenterede Danmark. 
”Vi skal som europæisk fagbevægelse blive bedre til at prioritere vores krav og fokusere på det, der bekymrer lønmodtagerne i Europa allermest; arbejdsløshed og frygten for at miste sit job”, sagde Bente Sorgenfrey, der er medlem af EFS styrekomite, som afholdt mødet i København.

”Vi skal samtidig opstille alternative forslag til de lovpakker, der kommer fra EU-institutionerne. Hvis vi ikke har indflydelse, er vi uinteressante for vores kolleger. EFS skal opstille løsninger og parallelle forslag til EU-systemets lovforslag, der ofte ikke fokuserer nok på lønmodtagerne og den sociale dimension”.
Udfordringerne er mange. Men vi må og skal blive bedre til at prioritere, sagde flere fagforeningsledere på mødet.  
”Social dumping har gjort lønmodtagerne i Europa meget nervøse for fremtiden. Der er stigende problemer med at lønmodtagere gøres til falske selvstændige, så arbejdsgiveren på den måde undgår at efterleve overenskomsten. Det er det helt afgørende problem, som EFS skal fokusere på”, sagde Reiner Hoffmann, der er formand for den tyske hovedorganisation DGB.

Få lande har ingen mindsteløn
Danmark er blandt de få EU-lande, der ikke har vedtaget en lovbestemt mindsteløn. Den nyvalgte formand for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker sagde ved sin tiltrædelse, at han ønsker, at der skal gælde en mindsteløn i alle 28 EU-lande. Han har tidligere, ifølge nyhedsbureauet Reuters, sagt, at han er for, at hvert EU-land sætter en mindsteløn ud fra landenes medianindkomst.
Men der findes mange forskellige modeller for en mindsteløn. I Tyskland har man fx netop vedtaget en lov om mindsteløn på 8,5 euro med virkning fra 1. januar 2015. I Norge har man valgt en anden løsning; almengøring af overenskomsterne (se faktaboks nedenfor).
I Danmark har vi ingen lov om mindsteløn. Her er det arbejdsmarkedets parter, der fastsætter lønnen, men den er ikke lovsikret. Dermed kan der betales en meget lav løn, uden at det af den grund er direkte ulovligt.
I FTF påpeger formand Bente Sorgenfrey, at vi også i Danmark bliver nødt til at tage diskussionen og se på eksempelvis den norske model, hvor man undgår en EU-bestemt mindsteløn. 
”En ny EU-kommission vil fortsætte med at lægge pres på for at få indført en form for mindsteløn i EU – også i Danmark. Derfor bør vi diskutere sagen med vores norske kolleger i norsk fagbevægelse, der er glade for den norske model”, siger Bente Sorgenfrey.
Se mod Norge
FTF ønsker at styrke den danske aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter; fagforeninger og arbejdsgivere, forhandler løn- og arbejdsforhold i overenskomsten – herunder en mindsteløn indenfor hver branche. 
"Jeg ønsker ikke en lovbestemt mindsteløn, men vi bør se til Norge, hvor en lov almengør overenskomsten indenfor bestemte brancher. Dermed får man udbredt den overenskomstfastsatte mindsteløn til de dele af arbejdsmarkedet, herunder specifikke virksomheder, der ikke er dækket af overenskomster", siger Bente Sorgenfrey.
FTF mener, at det er arbejdsmarkedets parter, der skal forhandle en mindsteløn i overenskomsten, som efterfølgende kan udbredes til en hel branche, fx byggeriet. Ligesom det sker i Norge. Det vil kunne være et effektivt værktøj mod løndumping blandt udenlandske arbejdere, der opholder sig i landet. Det har LO i Norge blandt andet fremført.
"Det er ikke politikerne, der skal fastsætte en mindsteløn. Det skal vi nok selv klare. Men vi kan lære af de særlige norske love, som er med til at bekæmpe løndumping blandt især udenlandske firmaer og ansatte", siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
”Flere lande indfører mindsteløn i takt med, at bevægeligheden over grænserne stiger, og vi bliver nødt til at forholde os til, at der er stadig flere lønmodtagere i Danmark, som ikke er omfattet af overenskomst. Vi må tage hul på diskussionen”, siger Bente Sorgenfrey og peger på, at europæisk fagbevægelse i stigende grad presser Danmark til at forholde sig til spørgsmålet.
”I Norge har vores kollegaer positive erfaringer med en model. Mindstelønnen har ikke afskåret dem fra at forhandle overenskomster, men det har løftet de laveste lønninger op. Mange af de europæiske fagforeninger ønsker at de sidste lande uden mindsteløn følger trop, og det er jo ikke utænkeligt, at EU vil pålægge os at indføre en mindsteløn. Det bør vi være forberedte på, og jeg mener, at vi selv her i Danmark kan finde den rette løsning som i Norge uden indblanding fra EU”, forklarer Bente Sorgenfrey.

Fælles sociale rettigheder i EU?
Andre temaer på EFS-topmødet i København tirsdag var fælles sociale rettigheder i EU. Nogle deltagere nævnte muligheden for en fælles arbejdsløshedsforsikring i EU.
”Det store problem er mangel på sociale rettigheder i EU. Det danske arbejdsløshedsforsikringssystem er godt. Lad os lære af hinanden indenfor EU,” sagde Bente Sorgenfrey på mødet.
Skelet mellem EU-begejstrede ledere og befolkningen skal tages alvorligt, sagde Bente Sorgenfrey. Mange medlemmer af fagforeningerne sig nej tak til mere EU, fordi de oplever, at EU ikke er til gavn for dem. EU’s åbne grænser åbner for løndumping på tværs af landegrænser – også kaldet social dumping. 
”Vi må gå i takt med vores medlemmer. At tale om et dybere EU er ikke noget vores medlemmer kan bakke op om, hvis den nuværende EU-politik fortsætter, som den hidtil har gjort”, sagde Bente Sorgenfrey.