Regeringen får bred tilslutning til sin økonomiske politik fra EU-Kommissionen. I de årlige henstillinger til EU-landene er Danmark ikke længere med blandt de lande, som EU-Kommissionen holder særligt øje med.
Kommissionen ser ingen makroøkonomiske ubalancer i forhold til privat gæld og konkurrenceevne. Den kritik, der tidligere har været af det danske boligmarked, er forstummet. Det hedder nu, at der lader til, "at være kontrol over tilpasningen på boligmarkedet og den private gælds følger for realøkonomien og stabiliteten i den finansielle sektor".
Land efter land får ellers kraftige henstillinger, og der er også enkelte anmærkninger til Danmark. Der skal stadig holdes øje med konkurrenceevnen. Den bemærkning kommer netop nu, hvor der fra en række sider ellers peges på, at det går stærkt fremad med den danske eksport.
Ros til Produktivitetskommissionen
Kommissionen roser da også den danske produktivitetskommissions 25 anbefalinger, der ellers har udløst en del debat i Danmark. Anbefalingerne og de over 100 konkrete forslag inden for konkurrence, offentlige indkøb, uddannelse, internationalisering, innovation, beskatning og infrastruktur er i tråd med EU-Kommissionens politiske ønsker.
Kommissionen finder, at problemer med en lav vækst i produktiviteten i Danmark netop vil kunne tackles ved at gennemføre Produktivitetskommissionens anbefalinger.
Kommissionen roser også en række reformer, regeringen har gennemført på arbejdsmarkedet. Reformer af kontanthjælpen, førtids- og fleksjobordningerne begynder at vise resultater, hedder det.
Kommissionen hilser det velkomment, at der stadig er reformer på vej som led i en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Unge indvandrere har problemer
Derimod registrerer EU-Kommissionen, at der stadig er problemer med at få indsluset de grupper, der befinder sig på kanten af samfundet. For mange dropper ud af uddannelser, og der er problemer med at skaffe praktikpladser til unge. Især unge med indvandrerbaggrund finder EU-Kommissionen, at Danmark må have særligt i fokus, så de kommer med i uddannelseskapløbet.
Generelt kan der også gøres mere for at styrke erhvervsuddannelserne, hedder det.
Servicesektoren kan samtidig stadig åbnes mere op, så konkurrencen øges, mener EU-Kommissionen. Det gælder især inden for detailhandelen og inden for anlægs- og byggebranchen.
Løftet pegefinger til finanserne
Mens Danmark faldt ud af gruppen, der burde forbedre de finansielle finanser, er der stadig 11 lande, der får henstillinger på det punkt. Men der var 24 lande på listen i 2011.
Gældsætning får også EU-Kommissionen til at rette øjnene mod en række lande. Syv lande og heriblandt Belgien, Spanien og Italien har en gæld på over 100 procent af landenes BNP.
Kommissionen ser med alvor på, at de lande skal klare renter og afdrag samtidig med, at der er øgede udfordringer med en aldrende befolkning og dermed øgede pensioner og generelt øgede udgifter til sundhed samtidig med, at landene må satse mere på uddannelse, forskning og udvikling.
Mere må gøres på det sociale område
EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, sagde på et pressemøde i Bruxelles i går, at henstillingerne til EU-landene er en hjælp til landene, så de kan finde vej ud af krisen og komme tilbage til vækst.
"Vores prioritet er klar: Vækst og job. Hvad Europas borgere ønsker af os er klart: De ønsker resultater, konkrete resultater. Der er behov for mere handling", sagde Barroso.
Selv om bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden er et af de store mål, er der henstillinger om at følge op på politikken til otte lande.
EU har også som mål at bekæmpe fattigdom. På det punkt er der otte lande, der får henstillingen om at sikre bedre understøttelser og socialhjælp.
19 lande får henstillinger på pensionsområdet og sundhedsområdet, og 12 lande er i fokus, fordi de ikke gør noget for at få skat væk fra arbejde og over på forbrug og miljø.11 lande gør ikke nok for at sikre, at blandt andre de små og mellemstore virksomheder får lettere ved at skaffe sig kapital til investeringer.
Kilde: fagligt.eu