Dansk økonomi kører stadig i slæbegear på trods af de ellers meget omtalte tegn på, at seks års økonomisk krise så småt er ved at være ovre.
I den nyeste rapport fra Det Økonomiske Råd (DØR) i dag drosler vismændene endnu en gang forventningen til væksten ned, nemlig til 1,4 procent i 2014, hvor de sidste år regnede med en vækst i år på 1,6 procent.
I går mandag var regeringen også ude med sin nye økonomiske redegørelse, som ifølge økonomiminister Margrethe Vestager viser, at dansk økonomi er på vej mod højere vækst og lavere arbejdsløshed. Regeringen nedjusterer dog også i redegørelsen væksten for 2014, og er altså på linje med DØR på det punkt.
Privat forbrug skal trække væksten op
Regeringen og DØR er også enige om, at det er det private forbrug, der skal trække den danske vækst yderligere op.
Her overser regeringen en vigtig mulighed, som den har snor i, mener FTF. Nemlig at sikre at kommunerne – trods den strenge budgetlov – bruger alle penge, der er afsat på deres budget. Det samme har DØR tidligere anbefalet, og DØR gentager budskabet i den nye rapport.
FTF ser det som et stort problem, at underforbruget især i kommunerne virker negativt på væksten.
"Kommunerne bliver nødt til at begynde at bruge deres vedtagne budgetter, i stedet for ligesom de senere år at underforbruge milliarder af kroner. Det går ud over både vækst og beskæftigelse", siger Bente Sorgenfrey.
Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at landets kommuner og andre offentlige myndigheder i løbet af de sidste tre år har brugt i alt knap 25 mia. kr. mindre på velfærd, end regeringen ellers havde givet dem lov til. I 2013 havde kommunerne alene et underforbrug på 4,9 mia. kr.
"Regeringen må forholde sig til, at kommunerne bl.a. på grund af regeringens sanktioner holder så meget igen, at det forlænger krisen i samfundet. Men kommunerne har også selv et ansvar for at bruge pengene til gavn for beskæftigelsen og velfærden til borgerne", siger Bente Sorgenfrey.
Firkantede EU-regler rammer hårdt
Vismændene har i rapporten også foretaget en analyse af landets økonomiske holdbarhed på langt sigt. Her kan Danmark få problemer i EU. Ikke fordi vores økonomi er dårlig – men fordi vi ligger under for bestemte firkantede EU-regler for, hvordan man udregner holdbarhed.
Reglerne tager ikke tager højde for, at den danske statskasse har udsigt til kæmpe summer, som danskere skal betale af deres pension, når de får den udbetalt. Når den store offentlige formue, der ligger i den udskudte skat, således ikke bliver regnet med, ser landets økonomi dårligere ud, end den er. Og så risikerer Danmark at blive tvunget til stramninger som enten at skære yderligere i den offentlige sektor eller at hæve skatterne.
En mere retfærdig model, tak
Derfor bør danske politikere bør arbejde på at få ændret EU’s beregningsmodel, så landets pensionsformue tæller med i beregningen af økonomisk holdbarhed, mener vismændene – og FTF bakker op.
"Hvis det ikke lykkes at få ændret reglerne, kan løsningen være at rykke skattebetalingen på ratepensioner frem til indbetalingstidspunktet. Alternativet i form af offentlige besparelser eller skattestigninger er i hvert fald ikke attraktivt", understreger Bente Sorgenfrey.
Modellen med fremrykket skattebetaling af pension er dog heller ikke uden farer: Vismændene peger på, at det risikerer at friste politikere og befolkning til øget forbrug. FTF ser en anden og større fare, nemlig at det vil få folk til at spare mindre op til pensionen.
FTF anbefaler derfor en nærmere analyse af virkningerne ved eventuelt at fremrykke skattebetalingen.
Bankunion – måske
Vismændene anbefaler i deres rapport en europæisk bankunion – en instans, der både skal rumme et fælles banktilsyn, en fælles hjælpeforanstaltning til nødlidende banker samt et fælles regelsæt for bankerne.
Argumentet er, at tilsynet med bankerne under krisen ikke har været lige effektivt i alle EU-medlemslande, og at det har været de enkeltes landes regeringer, der har været nødt til at stille garantier eller optage lån for at hjælpe banksektoren gennem krisen.
FTF er i store træk enig i, at en bankunion grundlæggende er en god idé, men peger på, at der er behov for mere analyse og viden om den endelige udformning før en eventuel dansk tilslutning.