1.    Generelt
Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser har d. 3.3.2014 afgivet den første af to rapporter med anbefalinger. Rapporten har fokus på udfordringer og anbefalinger til det samlede videregående uddannelsessystem, hvor den anden, der offentliggøres ultimo oktober, vil have fokus på uddannelsesinstitutioner og uddannelserne.
Udvalgets analyser og anbefalinger er samlet under fire temaer og hovedanbefalinger. De er:

  • En strukturreform med et styrket akademisk bachelorniveau og klare spor både i forhold til erhvervsretning, professionsorientering og forsker/specialistrekruttering
  • En systematisk anvendelse af dimensionering på uddannelsesområder, hvor der er udsigt til overproduktion og høj ledighed
  • En konsolidering af den samlede udbudsstruktur for at styrke kvalitet og bæredygtighed i udbuddet
  • En mere gennemsigtig og systematisk ”forbrugeroplysning” til de uddannelsessøgende

FTF vurdering
FTF er i udgangspunktet enig i udvalgets analyse af, at der er behov for at tage nye initiativer for at finde en fornuftig balance mellem arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser. Det er både samfundsmæssigt og for den enkelte studerende vigtigt, at uddannelserne har relevans i forhold til beskæftigelse og mulighederne for fortsat efter- og videreuddannelse. 
Udvalgets første rapport lægger som forventet hovedvægten på universitetsområdet, da udfordringerne her tydeligvis er størst i forhold til at sikre en rimelig relevans af uddannelserne.
FTF er enig i, at der er god grund til at tage initiativer i forhold til universitetsuddannelserne og til sammenhængen i det samlede system for videregående uddannelser. Men afsættet i problemstillingerne vedrørende de lange videregående uddannelser skygger i et vist omfang også for, at en del af løsningen på den store stigning i søgningen til de lange videregående uddannelser kan ligge i at styrke kvaliteten og attraktiviteten i de korte og mellemlange videregående uddannelser. De er netop kendetegnet ved, at være langt mere professions- og erhvervsrettede videregående uddannelse og lever dermed umiddelbart op til ønsket om at styrke relevansen.
Det er et gennemgående problem i udvalgets analyse, at konsekvenserne af udvalgets anbefalinger på universitetsområdet for erhvervsakademi- og professionsbachelorområdet ikke er behandlet specifikt.

2.    En strukturreform af de videregående uddannelser
Udvalget anbefaler, at der gennemføres en strukturreform af de videregående uddannelser med det mål at styrke kvalitet, relevans og sammenhæng.
Anbefalingen bygger på en række centrale præmisser bl.a. at flere videregående uddannede skal finde beskæftigelse på det private arbejdsmarked, og at uddannelserne skal kunne stille den enkelte bedre på et meget omskifteligt arbejdsmarked. Flere videregående uddannede vil have behov for solide, alsidige og brede faglige kompetencer.
En vigtig præmis for udvalgets anbefaling er også, at bacheloruddannelserne på universiteterne i fremtidig bør ses som afrundede uddannelsesforløb med adgang til arbejdsmarkedet. Endelig er det udgangspunktet for anbefalingen, at der ikke i det nuværende videregående uddannelsessystem, er etableret klare veje for den studerende, der ønsker at læse videre.
På den baggrund konkluderer kvalitetsudvalget, at der er behov for en strukturreform, der skaber et mere fleksibelt system som i højere grad kan matche beskæftigelsesmulighederne. Strukturreformen skal overordnet sikre, at der uddannes to typer af færdiguddannede dvs. både teoretiske og forskningsorienterede dimittender og mere praksis- og anvendelsesorienterede dimittender.
Samtidig skal det videregående uddannelsessystem være kendetegnet ved gode muligheder for videre uddannelse og muligheder for at vende tilbage til uddannelsessystemet.
Første del af strukturreformen: Mere fleksible universitetsuddannelse.
Forslaget til strukturreformen består i:

  • Retskravet efter universitetsbacheloruddannelsen ophæves, og der indføres adgangskrav til kandidatuddannelsen
  • Etablering af en ny akademisk bacheloruddannelse på 4 år – dog med undtagelse af autorisationsuddannelser (f.eks. lægeuddannelsen). Uddannelsen skal give en solid grundfaglighed og stærke metodiske kompetencer, samtidig med at uddannelsen gøres mere erhvervsrettet og anvendelsesorienteret
  • I løbet af bacheloruddannelsen skal der være mulighed for at vælge enten et mere teoretisk og videnskabeligt forløb eller et mere praksisrettet og anvendelsesorienteret
  • Kandidatuddannelsen gøres ét årig og udbydes som fuldtidsstudie med SU eller deltidsstudie, der ikke er SU berettiget, men uden brugerbetaling
  • Ph.d. er enten tre årig, hvis den påbegyndes efter et årig kandidat eller fire årig, hvis den påbegyndes efter fire årig bachelor (strukturen findes allerede i dag).

Målet med denne strukturændring er sikre, at størstedelen af de akademiske bachelorer går ud på arbejdsmarkedet med en bachelorgrad. Der er så mulighed for sideløbende med beskæftigelse eller efter nogle år på arbejdsmarkedet at tage en kandidatuddannelse. I forlængelse heraf foreslås, at der foretages en dimensionering af kandidatuddannelserne, således at ca. en tredjedel af alle universitetsbachelorer kan optages uden sideløbende eller forudgående erhvervstilknytning. Det vil primært være på det teoretisk og forskningsorienterede forløb, der kan lede frem mod en Ph.d.
Den anvendelsesorienterede bachelor skal kunne kvalificere sig til en kandidatuddannelse enten på baggrund af et konkret samtidig ansættelsesforhold eller minimum to års relevant erhvervserfaring.
I relation til arbejdsmarkedsbehovet for den nye fire årige akademiske bachelor peges der på en række forudsætninger, bl.a. at uddannelserne udvikles med relevante kompetenceprofiler, og at der bliver skabt en ”fornuftig” løndannelse.
FTF vurdering
Med den foreslåede fire årige universitetsbachelor, der er erhvervsrettet, nærmer denne bachelortype sig i høj grad til professionsbacheloren. Der vil fortsat være to typer af bachelorer i og med universitetsbacheloren også har et teoretisk og forskningsorienteret spor, der sigter på Ph.d. forløbet.
Det er imidlertid ikke klart, hvordan den fire årige erhvervsrettede bacheloruddannelse skal tilrettelægges, hvilke beskæftigelsesområder den vil rette sig mod, og om det private arbejdsmarked vil efterspørge den. Mange spørgsmål står derfor fortsat åbne, og det er derfor vanskeligt at vurdere mulige effekter og konsekvenser for erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser. Hvis der f.eks. skal indgå praktikperioder i de fire årige universitetsbacheloruddannelser, hvilken effekt kan det have på praktikmulighederne på de i hovedsagen privatrettede erhvervsakademiuddannelser.
Den foreslåede ét årige kandidatuddannelse, der bygger på det teoretisk og forskningsorienterede spor i bacheloruddannelsen, vil gøre overgangen mellem professionsbacheloren og denne type kandidatuddannelse vanskeligere. Ligeledes vil sammenhængen mellem professionsbachelor, kandidat og Ph.d. blive vanskeliggjort. Det fremgår ikke tydeligt, i hvilken udstrækning udvalget ser et behov for denne sammenhæng. Fokus i udvalgets anbefalinger ligger primært på overgangen mellem professionsbachelor og de to årige kandidatuddannelser, der er målrettet professionsuddannelserne (se næste afsnit om formalisering af videreuddannelsesmulighederne).
Den ét årige kandidatuddannelse skal udbydes såvel på fuld tid som deltidsstudie uden brugerbetaling. Det medfører umiddelbart en skævhed i vilkår for universitetsbachelorer set i forhold til professionsbachelorer, der ønsker at videreuddannede sig. Udvalget anbefaler således ikke deltidsstudie uden brugerbetaling på de professionsrettede to årige kandidatuddannelser. Denne mulighed bør overvejes.
Anden del af strukturreformen: Formalisering af videreuddannelsesmulighederne
Udgangspunktet for Kvalitetsudvalget er målet om at der på alle niveauer i det videregående uddannelsessystem, skal være tydelige videreuddannelsesmuligheder for de studerende, der har evner og er motiveret for at læse videre. Det skal samtidig stå klart, hvad der kræves for at læse videre på et højere niveau.
Der peges særskilt på udfordringen for professionsbachelorer, hvor der ofte ikke er en klar formaliseret videreuddannelsesvej. Efter udvalgets vurdering skyldes det bl.a., at professionsbachelorerne ikke har et tilstrækkeligt teoretisk og metodisk fundament til at blive optaget på en kandidatuddannelse. Det gælder også på de kandidatuddannelser, der er målrettet professionsbachelorer. Kvalitetsudvalget vurderer, at denne problemstilling for professionsbachelorerne vil blive forstærket, hvis der indføres en fire årig universitetsbachelor og ét årig kandidat.
På denne baggrund foreslås:

  • En mindre del af professionsbachelorerne skal kunne kvalificere sig til at læse videre på et to årigt kandidatforløb, der er særligt tilrettelagt for dem
  • Universiteterne fastsætter de specifikke adgangskrav
  • På professionsbacheloruddannelsen tilbydes en valgfagspakke, der er obligatorisk, hvis professionsbacheloren ønsker optagelse på en kandidatuddannelse. Valgfagspakken udformes i fællesskab mellem universitet og professionshøjskole eller erhvervsakademi
  • Hvis professionsbacheloren ikke har valgt fagpakken under uddannelsen, er det udvalgets ”forventning”, at der vil blive udbudt suppleringskurser under Åben Uddannelse.

I relation til erhvervsakademiuddannelserne foreslås en dimensionering af overgangen mellem erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelsen dvs. en begrænsning af optaget på ”top op” uddannelserne. Det sker på baggrund af en stigende søgning til disse overbygningsuddannelser.
Der foreslås ikke ændringer i systemet for Åben Uddannelse.
FTF vurdering
FTF er enig i, at det er et vigtigt mål at sikre tydelige videreuddannelsesmuligheder uden barrierer i overgangene mellem de forskellige typer af videregående uddannelser. Det er derfor også vigtigt, at Kvalitetsudvalget fastholder, at der skal udbydes relevante to årige kandidatuddannelser for professionsbachelorer.
FTF er dog uforstående overfor udvalgets forslag om en ét årig og en to årig kandidatuddannelse, hvilket forringer bredden af uddannelsesmuligheder på kandidatniveau for professionsbachelorer, lige som det risikerer at skabe en A og B kandidat uddannelse.
Udvalgets anbefalinger af at fastlægge en valgpakke i professionsbacheloruddannelsen som skal sikre faglig relevant overgang til kandidaten kan være positiv, men rejser en række spørgsmål. Det er for det første ikke klart, hvordan denne pakke skal tilrettelægges og vægtes set i forhold til undervisningen i øvrigt. En stor vægt vil øge risikoen for en akademisk drift, og gøre det vanskeligt at opfylde de erhvervs- og professionsrettede læringsmål.
For det andet vil valgpakken i den form som Kvalitetsudvalget foreslår for den studerende fremstå som ”et must”. Konsekvensen af ikke at vælge pakken er, at professionsbacheloruddannelsen ikke kvalificerer til en kandidatuddannelse, hvis den færdiguddannede efter nogle års beskæftigelse ønsker at videreuddanne sig. Her er muligheden for at opnå adgangskravet kun gennemførelse af suppleringskurser under Åben Uddannelse, hvis altså de udbydes. Og det er som bekendt med brugerbetaling. Kvalitetsudvalgets forslag vil derfor som konsekvens genindføre de brugerbetalte suppleringskurser, som regeringen lige har afskaffet. FTF tager derfor skarpt afstand fra en genindførelse af brugerbetaling.
FTF foreslår derfor i stedet, at der arbejdes videre med at styrke overgangen mellem professionsbachelorer til kandidatuddannelse på grundlag af de gældende regler dvs., at der kan tilrettelægges supplering såvel i professionsbacheloruddannelsen som i den nuværende to årige kandidatuddannelse. Begge muligheder skal være til stede. Forpligtelsen til at samarbejde om at sikre overgange uden barrierer skal også gælde universitetet. 
Udvalgets forslag om dimensionering på overgangen mellem erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser kan kun være relevant, såfremt ”top op” uddannelsen resulterer systematisk ledighed. Hvis den teknisk merkantile professionsbachelor resultater i god beskæftigelse, er der ikke behov for dimensionering jf. udvalget egne principper (se efterfølgende afsnit om disse principper).
Det var forventet, at Kvalitetsudvalget ville have anbefalinger på efter- og videreuddannelsessystemet dvs. Åben Uddannelsessystemet, der kunne gøre det nemmere for bachelorer, at vende tilbage til fortsat uddannelse efter nogle år på arbejdsmarkedet. Men udvalget er tavst, og det er ikke holdbart. Der er et stort behov for at styrke de beskæftigedes muligheder for fortsat uddannelse.
3.    Øget brug af dimensionering
Udvalgets anden hovedanbefaling er, at der er behov for øget brug af national dimensionering. Baggrunden er konstateringen af at flere uddannelser udviser en systematisk relativ høj ledighed hos dimittenderne.
For at sikre en kvalificeret dimensionering opstilles fem principper:

  • Beslutninger skal tages på et solidt fagligt grundlag med anvendelse af såvel historiske data og solide scenarier for forventet erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen
  • Fagkyndig rådgivning med armslængde til det politiske system
  • Dimensioneringen alene omfatter uddannelser med klare indikationer på overproduktion
  • Dimensioneringen på videregående uddannelser til specifikke professioner og som indeholder praktik/klinik fastholdes
  • Dimensioneringssystemet skal give et vist decentralt råderum
  • Skal sikre kontinuitet for institutionerne og udgå store udsving af hensyn til at fastholde og udvikle lærer- og forskerstaben

På denne baggrund foreslås, at der etableres et analyseapparat hos en uafhængig institution fx Det økonomiske Råds sekretariat eller en sektorforskningsinstitution.
Endvidere foreslås, at Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU), der rådgiver ministeren ved prækvalificering af nye uddannelser, for udvidet opgaven til også at rådgive om dimensionering af hvilke uddannelser, der skal dimensioneres. Det skal ske hvert tredje år første gang i 2015 med virkning fra 2016 og på basis af ovenstående analyser. Denne dimensionering vil også omfatte overgangen mellem erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne og den direkte adgang til kandidatuddannelserne.
FTF vurdering
En stor del af professionsbacheloruddannelserne på FTF området er i dag dimensioneret, men det er FTF’s vurdering af formen for dimensionering virker tilfældig og usystematisk.
En øget dimensionering vil på FTF området først og fremmest kunne få betydning for overgangen fra erhvervsakademiuddannelserne til de såkaldte ”top op” professionsbacheloruddannelser, og for overgangen mellem professionsbachelor til kandidatuddannelserne på bl.a. DPU og indenfor sundhedsområdet.
Der må foretages en nærmere vurdering af den mulige effekt af Kvalitetsudvalgets model for en øget dimensionering på disse områder. Der kan være en risiko for, at den relativt snævre dimensioneringsprofil, der generelt lægges op til i forhold til de lange videregående uddannelser vil kunne begrænse videreuddannelsesmulighederne for KVU og MVU området, og dermed gøre dem mindre attraktive for ambitiøse studerende.
På professionsuddannelserne som sådan vil modellen derimod givet kunne føre til et langt mere kvalificeret grundlag for den nuværende dimensionering. Kvalitetsudvalgets model lægger bl.a. vægt på, at en dimensionering kun skal ske på grundlag af klare indikatorer på overproduktion og på et solidt fagligt grundlag samtidig med at uddannelsesinstitutionerne sikres mod store økonomiske udsving.
FTF er enig i, at der er behov for en styrket rådgivning af ministeren ved en øget anvendelse af dimensionering. Kvalitetsudvalgets forslag om at udvide RUVU’s opgave til rådgivning af ministeren om dimensionering løser imidlertid ikke behovet. Rådgivningen om behov og relevans skal i langt højere grad inddrage arbejdsmarkedets parter, der som bekendt ikke indgår i RUVU.
FTF foreslår derfor, at der oprettes et nyt rådgivende udvalg alternativt at sammensætningen af RUVU ændres således, at arbejdsmarkedets parter repræsenteres. Dimensioneringsopgaven i RUVU kan understøttes af oprettelsen af et nationalt videncenter om sammenhængen mellem udviklingen i arbejdsmarkedets kompetencebehov og de videregående uddannelser – et forslag FTF og LO har fremsat i det fælles indspil til kvalitetsudvalget.
FTF kan ikke støtte udvalgets forslag om at placere analyseopgaven ved Det Økonomiske Råds sekretariat.
4.    Færre og større udbud af uddannelser
Udvalgets tredje hovedanbefaling vedrører en begrænsning af de små udbud af uddannelser på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne. Det er vurderingen, at de små uddannelsesudbud har vanskeligere ved at sikre et stærkt vidensgrundlag i uddannelserne og et robust og attraktivt fagligt miljø. At fremme kvalitet og relevans må derfor indebære at udbud med for lav søgning og bestand kan lukkes. Det understreges, at der her tales om udbud og ikke nødvendigvis om uddannelsen. En uddannelse kan have mange forskellige udbudssteder, hvor nogle er velfungerende, og andre har for svage faglige miljøer.
På denne baggrund anbefales:

  • Antallet af udbudssteder begrænses
  • Beslægtede uddannelser sammenlægges med mulighed for specialisering
  • For at sikre regional dækning skal dele af uddannelsesaktiviteten fortsat kunne ske på forskellige geografiske lokaliteter eller på basis af IT
  • Der indføres en minimumsgrænse på 30 studerende pr. år i optag på det enkelte udbud. Nye uddannelser skal dog i en etableringsfase kunne ligge under denne grænse.
  • En uddannelse med et årligt optag på under 60 studerende skal kun udbydes på én institution
  • Ved akkrediteringen af uddannelsesinstitutionen indgår en vurdering af, om uddannelsesinstitutionen har begrænset antallet af udbud efter disse principper
  • Små uddannelser, der udspringer af et særligt uddannelsesbehov, skal opretholdes, men koncentreres på enkelte uddannelsesinstitutioner

Bedre balance mellem kvantitet og kvalitet i bevillingssystemet
Kvalitetsudvalget går i mod at anvende finansieringssystemet til at fremme arbejdsmarkedsrelevante uddannelser, og kan derfor ikke anbefale, at der indføres et beskæftigelsestaxameter.
Udvalget fokuserer derimod på, hvordan det nuværende taxameter er sammensat, og konstaterer at i modsætning til de fleste andre lande, indgår der stort set ikke en aktivitetsuafhængig grundfinansiering i taxameteret. Modsat de fleste andre lande er der ikke i det danske system et loft over de enkelte uddannelsesinstitutioners bevillinger til uddannelse.
Med så stor en aktivitetsafhængig finansiering i det danske taxametersystem er at der er en stærk tilskyndelse til at oprette og udbyde nye uddannelser for af økonomiske grunde at tiltrække flere studerende. *)
Udvalget anbefaler på den baggrund:

  • En større andel af uddannelsesudgifterne skal finansieres ved faste årlige bevillinger
  • Taxameteret skal kun finansiere egentlige marginale omkostninger forbundet med ændringer i studentertallet.

FTF vurdering:
FTF har længe påpeget de kvalitetsmæssige udfordringer i udbuddet af uddannelser med en meget lille bestand af studerende. FTF kan derfor også støtte Kvalitetsudvalgets anbefalinger om at begrænse antallet af udbudssteder og fastsættelsen af en minimumsgrænse på det enkelte udbud. Det vil medvirke til at sikre bæredygtige faglige miljøer.
FTF er enig i, at det dog er vigtigt at tage et særligt hensyn til de enkeltuddannelser, der i deres natur er små og fortsat vil være små, men nødvendige.
For at undgå incitamentet i uddannelsernes finansieringssystem til at udbyde stadig flere forskellige uddannelser foreslår Kvalitetsudvalget en ændring af taxametersystemet, så det bliver væsentligt mindre afhængig af udviklingen i antallet af studerende for til gengæld at øge basisbevillingen til institutionen. Det er imidlertid ikke klart, hvordan denne anbefaling i givet fald skal omsættes på erhvervsakademier og professionshøjskoler, der i dag har et meget differentieret taxameter og meget små basisbevillinger til forskning og udvikling.
5.    Øget gennemsigtighed
Den fjerde hovedanbefaling vedrører bedre information til de studerende og uddannelsessøgende med det mål, at de i højere grad skal orientere deres uddannelsesvalg i forhold til uddannelsernes forventede relevans på arbejdsmarkedet.
Udvalget afstår fra at komme med anbefalinger, der omfatter øget brug af økonomiske tilskyndelser til at vælge bestemte uddannelser. Sådanne tiltag må efter udvalgets opfattelse i givet fald indgå i en større sammenhæng, hvor også skatte- og beskæftigelsessystemet indgår.
Udvalget anbefaler:

  • At de studerende skal have stillet et bedre informationsgrundlag til rådighed, hvor systematiske og sammenlignelige oplyser om beskæftigelse og løn samt uddannelsernes kvalitet indgår
  • I systemet skal indgå forhold som indhold, jobmarked, løn, beskæftigelsesmuligheder, frafald, timetal mm.
  • Informationssystemet skal etableres og vedligeholdes centralt/nationalt i samarbejde med institutionerne.

De eksisterende lovfastsatte oplysninger, som uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre på deres hjemmeside, er i praksis ikke tilstrækkelige. Det er et særligt problem at få kvantitative og sammenlignelige oplysninger. Der er heller ikke oplysninger fra tidligere studerendes om deres vurdering af uddannelsen. 
FTF vurdering
FTF kan støtte anbefalingen om at styrke adgangen til og indholdet i informationen om de videregående uddannelser. Informationer af den type udvalget foreslår, stiller høje krav til validiteten og datagrundlaget, og derfor er det rigtig at placere systemet centralt og med et nationalt ansvar for drift og vedligehold.
FTF er enig med udvalgets understregning af at inddrage de studerendes vurdering af deres egen uddannelse. Det bør drøftes nærmere, hvordan dette bedst kan ske.
Det er endvidere helt afgørende, at informationssystemet kommer til at indeholde forpligtende information om videreuddannelsesmuligheder og vilkår for deltagelse.

*) I udvalgets anden delrapport vil spørgsmålet om taxametersystemets mulige negative indflydelse på uddannelsernes kvalitet blive taget op. Der igangsættes en analyse af hvordan finansieringssystemet kan gøres mindre aktivitetsafhængigt og give større grad af budget forudsigelighed. Analysen vil også omfatte muligheden for at gøre en mindre del af uddannelsesbevillingen afhængig af performanceindikatorer for uddannelsernes kvalitet og relevans – se rapporten side 81.