Find, dyrk og brug den enorme drivkraft, der ligger i gerne at ville gøre en forskel for andre! Dén motivation findes hos mange ansatte og er helt afgørende for tillidsreformen i den offentlige sektor. For tillidsreformen handler ikke mindst om, hvordan vi udfører vores kerneopgave.
Sådan nogenlunde lød ét af budskaberne fra forfatter og foredragsholder Anders Seneca på fagbevægelsens konference om tillidsreformen for nylig. Her delte Seneca ud af sine erfaringer fra den offentlige sektor – både fra sine egne forskellige lederjobs og fra arbejdet med bogen ”Kend din kerneopgave”.
Hans budskaber føg gennem konferencelokalet – alt sammen under hovedbudskabet til medarbejdere, leder og fagforeninger: Se og brug de nye muligheder for fornyelse og udvikling, som tillidsreformen giver.
”Når vi står overfor muligheden for så store forandringer som tillidsreformen giver, er vi nødt til at kende vores kerneopgave ude på arbejdspladserne. Vi skal spørge os selv og vores kolleger: hvad det EGENTLIG er, vi skal lykkes med?”, sagde Seneca.
”For det er ikke tillidsreformen i sig selv, vi skal lykkes med. Tillidsreformen er en ressource, der kan hjælpe os med at udføre vores kerneopgave bedst muligt”, fastslog han.
Hamrende konkret
Hvis man ser tillidsreformen som et isoleret projekt, der skal lykkes, spilder man ifølge Anders Seneca sine kræfter på noget temmelig ukonkret. Vi er i stedet nødt til at være dødhamrende konkrete og gøre det – faktisk ret svære – arbejde med at få et billede af vores kerneopgave.
”Hvad kendetegner arbejdspladser, der lykkes med forandringsprocesser? Jo… fælles for dem er, at medarbejderne har et fælles billede af, hvad kerneopgaven er. Det lyder indlysende og enkelt, men min erfaring er, at det faktisk er forbavsende få steder, man har det. Mange steder er det meget indforstået, hvad kerneopgaven er – og dermed uformuleret og uforstået. Eller også har man mange forskellige billeder af kerneopgaven på den samme arbejdsplads – typisk en kerneopgave for hvert fagområde”, sagde Anders Seneca.
Kerneydelse og faglighed er to forskellige ting
Hans pointe var at man netop ikke skal sætte lighedstegn mellem kerneydelsen og fagligheden.
”At sætte sin faglighed lig med kerneopgaven har ikke nødvendigvis noget med borgerens oplevelse at gøre. Tillidsreformen fordrer, at vi nytænker kvalitet som det, borgerne oplever. Kvalitet skal tænkes som andet end det, der er gjort fagligt rigtigt. Kerneopgaven handler om, hvorfor vi gør, som vi gør. Ikke hvad vi KAN rent fagligt”, sagde Anders Seneca.
Han havde en række konkrete eksempler på, hvordan man let kan forveksle kerneydelsen med sin egen faglighed.
For personalet i svømmehallen er kerneydelsen eksempelvis ikke at holde vandet mest muligt rent – det gøres nemlig allerbedst ved at holde borgerne mest muligt ude af bassinet. Kerneopgaven er at give borgerne en god mulighed for at svømme. Kerneopgaven for læreren er på samme måde ikke undervisningen i sig selv – det er børnenes læring. Ligesom rengøringspersonalet på en psykiatrisk afdeling kan bidrage til kerneydelsen – helbredte patienter – med andet end rene gulve; nemlig med deres personlige kontakt med patienterne. Og kerneydelsen for buschaufføren er at levere en god transport til borgerne – ikke isoleret set at komme hurtigst muligt frem fra stoppested til stoppested. Det sker nemlig også mest effektivt uden passagerer i bussen.
”Når vi finder ud af, hvorfor vi gør som vi gør, kommer vi frem til borgeren. Her kan vi definere vores kerneydelse. Og her finder vi motivationen, som kommer af den forskel, som medarbejderne brænder efter at gøre for andre. Dén motivation er en enorm drivkraft, som i den grad er en faktor for, at tillidsreformen kan lykkes! Det er en faktor vi skal være mere opmærksom på!”, sagde Seneca.