Seks samtaler med samtlige ledige i enten a-kassen eller i jobcenteret inden for de første seks måneders ledighed. Sådan lyder en af Carsten Koch-udvalgets anbefalinger til det nye beskæftigelsessystem, som regeringen inden for kort tid forventes at fremlægge et udspil til. En anbefaling som Kommunernes Landsforening (KL) og hovedorganisationerne LO og FTF mener, går stik imod ekspertudvalgets overordnede budskab om et mere fleksibelt beskæftigelsessystem med den enkelte i centrum.
Carsten Koch-udvalget mener, at det nuværende system, ”hvor både jobcentre og a-kasser indkalder til samtaler løbende – ofte på samme tidspunkt og med overlappende indhold – er spild af ressourcer”. Det er fagbevægelsen enig i. Men blot at indføre endnu flere samtaler løser intet. De risikerer at blive overfladiske. Der er tværtimod brug for gode, rådgivende samtaler.

A-kasser, der har deltaget i forsøget ”Den Gode Samtale” (se faktaboks), har erfaret, at fleksibiliteten i samtaleformerne og den lediges eget valg af indhold og retning, er afgørende for, at samtalerne hjælper den ledige i arbejde. 
”Carsten Koch-udvalget skyder over målet, når det anbefaler et beskæftigelsessystem, der forudbestemmer én samtale om måneden til alle i løbet af de første seks måneders ledighed. I stedet for one size fits all løsninger handler det om at målrette samtalerne efter den enkeltes behov”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
42 % ledige: Samtaler virker ikke
Netop det problem fremhæver Carsten Koch-udvalget selv i sin rapport (side 82). Her omtales en undersøgelse, hvor ledige dagpengemodtagere er blevet spurgt, om samtaler har hjulpet dem til at komme i job. 42 procent svarer, at samtaler slet ikke er en hjælp. 25 pct. mener, at samtaler i mindre grad er en hjælp. Kun 32 procent svarer, at samtalerne i jobcentret i høj eller nogen grad er en hjælp til at komme i job eller ordinær uddannelse.
Blandt kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere mener hver tredje, at samtaler ikke er en hjælp. Det dokumenterer netop, at seks samtaler til alle ledige ikke er et vidundermiddel for alle, og at lediges behov er meget forskellige, mener FTF.
KL: Spild af ressourcer med seks samtaler til alle
Kommunernes Landsforening (KL) deler FTF’s og LO’s bekymringer. Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Jacob Bundsgaard (S) mener, at forslaget går stik imod regeringens og Carsten Koch-udvalgets egen ambition om, at beskæftigelsesindsatsen skal være mere fleksibel og tage udgangspunkt i den enkeltes behov.
Udover at gøre indsatsen mere ufleksibel mener KL, at kravet om seks samtaler til alle er unødvendigt og en dårlig prioritering af kommunernes ressourcer.
”Modellen vil betyde, at vi skal bruge unødige ressourcer på at holde samtaler med ledige, der alligevel selv hurtigt finder et job. Bare inden for de første tre måneder finder hver tredje af de forsikrede ledige et job. Der er ingen grund til at holde tre samtaler med dem”, siger Jacob Bundsgaard.
I stedet mener han, at det må være op til kommunerne og de ansatte at vurdere, hvilke borgere der har brug for samtaler og hvor mange.
”Kommunerne skal kunne bruge ressourcerne på en tættere kontakt med de ledige, som reelt har brug for flere samtaler og mere coaching. Det kan man ikke sætte på formel i en lov. Det kræver, at man har tillid til, at kommunerne i hvert enkelt tilfælde vurderer, hvad der er den mest effektive måde at hjælpe den ledige i job på”, siger han.
Mere bureaukrati
I Dansk Socialrådgiverforening er man ligeledes bekymret for udsigten til, at socialrådgiverne skal stå for dobbelt så mange samtaler med ledige end i dag.
”Anbefalingerne fra udvalget taler for færre proceskrav, men lægger samtidig op til nyt bureaukrati i jobcentrene, hvor der for eksempel er udsigt til krav om samtaler med den ledige hver måned i de første seks måneder og derefter hver tredje måned. De konkrete tiltag matcher ikke intentionerne i anbefalingerne”, siger Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbritt Berlau, til socialraadgiverne.dk.

Verner Sand Kirk, direktør i A-kassernes Samvirke, er ligeledes kritisk.
"Pligtsamtaler hver måned de første seks måneder vil generere næsten en million nye samtaler om året. Det er bedre at bruge tiden på dem, der rent faktisk har et behov i stedet for at bruge kræfterne på dem, der alligevel selv kan finde et nyt job," siger han til Altinget.dk.
Ekspert: Udvalg er for optimistiske om samtalers effekt
Professor i statskundskab ved SDU, Asbjørn Sonne Nørgaard fremhævede i et oplæg på en beskæftigelseskonference hos IDA i København tidligere i år, at når Koch-rapporten påstår, at der er en dokumenteret positiv effekt af hyppige, individuelle samtaler, kan det meget vel være for optimistisk.
”Det kræver stor kapacitet og omkostninger at gennemføre mange samtaler, hvor de ledige selv skal vælge mødetid, sagsbehandler, jobcenter eller a-kasse mv. Det koster ressourcer. Og er de ressourcer til stede?”, spurgte professoren ud i salen til de fremmødte, herunder politikere fra flere af folketingets partier.
Samtaler koster mange penge
Netop udgifterne til de mange ekstra samtaler kan blive et problem, mener FTF. Kommunerne anvender i dag i følge ekspertgruppen cirka 250 mio. kr. årligt på samtaler med de forsikrede ledige cirka hver tredje måned.
At indføre endnu flere samtaler til alle ledige – en samtale per måned – vil koste endnu mere, vurderer FTF. Især hvis samtaler skal være af en højere kvalitet end i dag og vare længere tid, som ekspertgruppen anbefaler. Alternativt bliver de nye månedlige samtaler blot discount-samtaler af et kvarters varighed – ind og ud – kun for at tilfredsstille lovens krav, fremhæver FTF.