Svag gang i BNP-vækst
Økonomiministeriet udsender tre gange årligt en økonomisk redegørelse. I de fire forudgående redegørelser har regeringen måttet nedjustere deres vækst skøn for det indeværende år. Det er imidlertid en udvikling, der synes stoppet nu, hvor regeringen med Økonomisk Redegørelse december 2013 opjusterer vækstskønnet for 2013. Der gangske vist kun tale om, at regeringen skønner at væksten i BNP bliver på 0,4 pct., men i forhold til skønnet i den seneste rapport fra august 2013 er der tale om en fordobling, idet skønnet for 2013 på daværende tidspunkt kun var på 0,2 pct. af BNP.
Til gengæld regner regeringen med, at deres hidtidige prognose 2014, kommer til at holde stik, idet skønnet for væksten i BNP for 2014 er på 1,6 pct. både i december- og augustprognosen.
Hvad angår prognosen for BNP i 2013 er regeringen helt på linje med Nationalbanken, der også netop med deres seneste kvartalsoversigt har opjusteret skønnet for væksten i 2013 fra 0,3 til 0,4 pct. af BNP. Til gengæld er Nationalbanken en anelse mere pessimistisk, hvad angår 2014. Nationalbanken har nedjusteret skønnet for vækst ganske svagt fra 1,6 pct. til 1,5 pct., således at den nu ser en svagere vækst i 2014 end regeringen. Det gælder ligeledes for 2015, hvor regeringen regner med en vækst på 1,9 pct. og Nationalbanken kun 1,6 pct. af BNP.
Stigning i beskæftigelsen og fald i ledighed
Den positive udvikling i væksten trækker øget beskæftigelse med sig. Regeringen regner med en stigning i den samlede beskæftigelse i 2013 på 4.000 personer, hvilket dog dækker over en stigning i den private sektor på 8.000 personer og et fald i den offentlige sektor på 4.000 personer. Regeringen forventer dog stigende beskæftigelse i begge sektorer både i 2014 og 2015.
Den stigende beskæftigelse afspejles tilsyneladende også i faldende ledighed idet regeringen forudser faldende ledighed i både 2013, 2014 og 2015, både hvad angår bruttoledighed og nettoledigheden. Faldet i ledighed vil efter regeringens skøn være 6-9.000 personer for bruttoledigheden og 2-7.000 personer for nettoledigheden.
Privatforbrug og eksport skal drive væksten
Økonomien ser også ud til at rette sig blandt de lande Danmark eksportere til, herunder Euro-landene. Det får udsigterne for eksporten til blive bedre og regeringen forventer da også at eksporten stiger 0,7 pct., 3,7 pct. i 2014 og 4,7 pct. i 2015.
Den stigende eksport skal drive væksten sammen med en stigning i det private forbrug. Det private forbrug har i årene efter krisen ligget noget underdrejet sammen med en meget lav forbrugertillid. Forbrugertilliden har imidlertid rettet sig og er blevet positiv for første gang siden 2011, hvilket regeringen forventer vil omsættes i stigende privatforbrug.
Offentligt underforbrug også i 2013
Regeringen har nedjusteret stigningen i det offentlige forbrug i 2013 fra 0,6 pct. til 0,3pct. Omvendt gør det sig gældende for 2014, hvor regeringen i august regnede med en stigning i det offentlige forbrug på 0,5 pct. til at de nu regner med en vækst i det offentlige forbrug på 1,5 pct. Ændringen i skønnene skal ses i sammenhæng med, at regeringen på baggrund af foreløbige regnskabstal for 2013 regner med, at der forbruges for 5 mia. kr. mindre i den offentlige sektor i 2013 end de gjorde i august. I regnskabsårene for 2011 og 2012 havde det offentlige et underforbrug i forhold til det budgetterede på 5 mia. kr. begge år. Der er således noget der tyder på, at den udvikling forsætter ind i 2013.
Offentlige underskud overholder EU-krav
Underskuddet på den offentlige saldo i 2013 er opjusteret fra et underskud på 31,2 mia. kr. i august-prognosen til nu kun et underskud på 3 mia. kr. i 2014 forventes et underskud på 22,8 mia. kr. og i 2015 57,6 mia. kr. Danmark opfylder således EU-kravene til maximalt offentligt underskud på 3 pct. af BNP, selvom underskuddet i 2015 er tæt på med 2,9 pct. af BNP.
Målt i strukturelle underskud overholdes EU-kravene ligeledes, idet de strukturelle underskud er hhv. 0,2 pct., 0,5 pct. og 0,4 pct. af BNP, hvor kravet er maximalt 0,5 pct. af BNP.
FTF vurdering
Krisen har efterhånden varet over 6 år og det vil være særdeles tiltrængt, at opsvinget denne gang faktisk kommer. Imidlertid er der meget der tyder på, at der stadig er meget ustabilitet i økonomien og FTF mener der stadig kan være behov for at sætte ind med stimulering af økonomien. Især hvis der igen er udsigt til, at den offentlige sektor ikke bruger de midler, der er afsat på budgettet. Det har betydning også for udviklingen i den private sektor, hvor det offentlige nedgang i indkøb af varer kan mærkes. Underforbruget i den offentlige sektor betyder ligeledes meget i forhold til, om der kan komme gang i det private forbrug, der jo ifølge prognosen fra regeringen skal medvirke til at drive væksten. Det fortsatte underforbrug i den offentlige sektor skaber utryghed hos de ansatte for den fremtidige beskæftigelsessituation og set i sammenhæng med, at det sociale sikkerhedsnet opleves mindre fintmasket efter forringelser af efterlønnen og især forkortelsen af dagpengeperioden, tilskynder det ikke til at øge privatforbruget.
For at undgå at det bliver en permanent nedskæringsmekanisme i den offentlige sektor med årlige underforbrug mener FTF, at der er behov for at justere i regnskabssanktionen overfor kommunerne, idet regnskabssanktionen i høj grad er årsagen til at sektoren underforbruger.
Kan Danmark få vækst som i Sverige?
Regeringen har viet et særligt afsnit af Økonomisk Redegørelse til en sammenligning af udviklingen i Sverige og Danmark siden krisen. Siden 2009 er BNP vokset 3,5 pct. i Danmark mod 12 pct. i Sverige. Sverige har haft større fremgang i eksport og især i privatforbrug end Danmark og det har drevet væksten. Underliggende hertil ses at den svenske lønkonkurrenceevne og de svenske boligpriser har udviklet sig bedre end de danske. Dertil kommer at Sverige ikke har bundet deres valuta til Euroen og derfor kunne devaluere i kølvandet på krisen og dermed booste deres eksport. Regeringen bemærker, at det ikke har været en mere ekspansiv finanspolitik i Sverige, der har drevet væksten, faktisk har finanspolitikken været mere ekspansiv i Danmark.
FTF vurdering
I lyset af, at vi i Danmark ofte ser vores samfund værende sammenligneligt med det svenske, kan den store forskel i den økonomiske udvikling efter krisen undre. Men der er alligevel en række betydelige forskelle, som regeringen også selv peger på i redegørelsen. Her er overophedningen i nullerne nok en væsentlig forklaring. Der er efter FTF’s opfattelse også en forklaring på den store forskel i privat forbrug.
I Sverige har der været en god udvikling i det private forbrug, mens Danmark Ikke har kunnet få gang i forbruget igen efter krisen. De politiske reformer og tiltag, der i kølvandet på krisen blev lavet i Danmark, har fokuseret på løsning af problemer med arbejdsudbuddet, der forventes at opstå på den anden side af 2020 og samtidig forsømte at adressere de aktuelle økonomiske problemer med ledighed.
Politikerne synes at have troet, at krisen gik over af sig selv, mens langsigtede reformer, der forringede sociale ordninger såsom efterløn og dagpenge, blev prioriteret. Det har imidlertid givet øget usikkerhed om fremtiden for borgerne, hvilket har fået dem til at spare op til usikker tider i stedet for at øge forbruget.