FTF har modtaget forslag til lov om Danmarks Innovationsfond mv. i høring og har følgende bemærkninger:
Det er som udgangspunkt positivt at samle og forenkle nogle af de mange nuværende ordninger i innovations- og forskningssystemet. De forskellige råd med dertil hørende fonde og støtteordninger har været med til at øge kompleksiteten i systemet, så det har været vanskeligt at vide for fx mindre virksomheder, hvor man skulle henvende sig.
For FTF er det endvidere positivt, at innovations- og forskningspolitikken i højere grad bliver fokuseret på løsning af samfundsudfordringer.
Innovationsfonden er imidlertid for snæver i sit fokus. Forskning og teknologi er vigtige innovationskilder, men medarbejdere og brugere er mindst lige så vigtige. Disse kilder omtales slet ikke, hverken i fondens formål og opgaver (§§ 1-4) eller bestyrelsens sammensætning (§ 11).
Inddragelse af medarbejdere og brugere er helt afgørende i fremtidens innovationspolitik. Det er dem, der er ”forandringsagenterne” og som ude på arbejdspladserne og i samfundet skal omsætte ny teknologi og viden til konkret nytænkning og nye produkter. Fx peger et stort flertal af ledere i FTF’s seneste lederundersøgelse på, at det primært er medarbejdere der igangsætter innovation. I OECD’s innovationsstrategi fra 2010 peges der også på, at medarbejdere og brugere i langt højere grad bør inddrages i innovationsprocessen.
I regeringens innovationsstrategi fra 2012 fremgik det, at ”Det er mennesker, der er innovative. Medarbejdere og iværksættere med de rette kompetencer er afgørende for innovation i virksomheder, organisationer og myndigheder”. På den baggrund er det uforståeligt, at Innovationsfonden ikke omfatter dette perspektiv også. Både formålsparagraffen og i sammensætningen af bestyrelsen bør tænkes bredere, så de også omfatter medarbejder- og brugerdreven innovation. Det samme gælder de udvalg, som fonden kan nedsætte jf. § 13.
FTF mener desuden, at fondens bestyrelse i sin sammensætning er for snævert rettet mod det private erhvervsliv og mod universitetsforskningen. Innovation i den offentlige sektor og offentlig-privat samarbejde om forskning og innovation er også vigtig for vækst og beskæftigelsen i Danmark. Eksempelvis må offentlige institutioner og myndigheder antages at skulle spille en væsentlig rolle i de kommende samfundspartnerskaber om innovation, som Innovationsfonden skal udmønte tilskud til jf. § 4. Derfor er det vigtigt, at fondsbestyrelsen også består af personer med god indsigt i den offentlige sektor og kompetencer inden for offentlig innovation. I den sammenhæng vil FTF pege på professionshøjskolerne som væsentlige aktører i forhold til at fremme innovation i den offentlige sektor.
Fonden bør også have fokus på praksis og på den videnudvikling, som finder sted på professionshøjskoler og erhvervsakademier. Fondsbestyrelsen bør derfor også bestå af personer, der har kendskab til videnudvikling uden for universiteterne, fx på professionshøjskoler og erhvervsakademier. Det samme gælder de udvalg, som bestyrelsen kan nedsætte i henhold til § 13. Det er en væsentlig forudsætning for, at viden som skal anvendes i praksis og professioner har en form og et indhold, som fremmer, at den faktisk bliver anvendt.
Med det netop fremsatte lovforslag om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen mv. (L63) får både erhvervsakademier og professionshøjskoler adgang til at udføre anvendelsesorienteret forskning og udviklingsarbejde, bl.a. i samarbejde med eksisterende forskningsmiljøer på universiteter. Dette samarbejde mellem forskellige former for videnudvikling og forskningsmiljøer kan og bør fremmes. FTF mener, at der ved støtte til fremtidige forsknings- og udviklingsprojekter, som er målrettet praksis og professioner, bør lægges vægt på samarbejde mellem forskellige institutionstyper og på inddragelse af viden fra praksis og professioner. På samme måde anbefaler FTF, at formidlingsaspektet i alle former for forskning, udvikling og innovation får en meget høj prioritet i forbindelse med tildeling af støtte.