Finanspolitisk lempelse
FTF har noteret sig, at formandskabet har nedjusteret skønnet for BNP-væksten i 2014 fra 1,8 pct. til 1,6 pct. med denne prognose. Formandskabet måtte også nedjustere vækstskønnet i maj-rapporten. FTF ser det som et tegn på, at det er yderst usikkert om der er kommet tilstrækkelig gang i økonomien, så vi kan tale om et egentligt opsving. FTF er derfor også helt enig med formandskabet i, at det er nødvendigt at lempe finanspolitikken mindst i størrelsesordenen 5 mia. kr. Regeringens finanslovsforslag er – som formandskabet beskriver det – ikke aktivitetsstimulerende og risikere derfor at bremse et spirende opsving. En midlertidig lempelse af finanspolitikken er derfor også efter FTF’s opfattelse påkrævet.
Offentligt underforbrug
Behovet for den finanspolitiske lempelse skal også ses i lyset af, at de mekanismer vedr. styringen af kommuner og regioners økonomi i form af budget- og regnskabssanktioner, som nu er blevet gjort permanente med budgetloven har den meget uheldige virkning, at det fører til underforbrug i især kommunerne. Det er ikke hensigtsmæssigt at styringsmekanismer fører til en situation, hvor de midler der er politisk enighed om at afsatte i budgettet ikke bliver brugt efter hensigten. Det fører til besparelser og fyringer der ikke er bestemt af flertallet i kommunalbestyrelserne og hvor beslutningen om besparelsernes beskaffenhed derfor bliver ”usynlige” for borgerne. Dertil kommer at der er begrænset adgang for de enkelte institutioner at få øget adgang til overførsel til næste års budget. Det øger incitamentet til ”benzinafbrænding” og betyder, at de afsatte midler ikke bliver anvendt til vedtagne formål. Formandskabet peger på at der kan være behov for at justere styringen via udgiftsloftet vedr. indkomstoverførsler.
FTF mener, at der er mindst lige så stort behov for at justere i regelsættet omkring regnskabssanktionen, så overførselsadgangen øges eller at uforbrugte midler samles og bruges til velfærdsforbedringer.
Akutledige
Formandskabet præsenterer en sammenlignende undersøgelse af afgang fra ledighed blandt personer, der blev ledige henholdsvis første halvår af 2009, første halvår af 2010 og første halvår af 2011. Undersøgelsen viser, at afgangen fra ledighed efter to års ledighed er størst blandt dem, der reelt kun havde 2 års dagpengeret (ledige fra 1. halvår 2011) sammenlignet med dem, der havde op til 4 års dagpengeret (ledige fra 1. halvår 2009). Formandskabet understreger derfor, at de vedtagne og aftalte ordninger om fortsatte forsørgelsesydelser efter ophør af dagpengeret svækker beskæftigelseseffekten af den afkortede dagpengeperiode. FTF mener, at prisen for beskæftigelseseffekten af den afkortede dagpengeperiode er, at godt 25.000 har mistet dagpengeretten i perioden januar – juli 2013, og at den er urimeligt høj. Der bør derfor findes holdbare dagpengeløsninger – også efter udløb af arbejdsmarkedsydelsesordningen i 2016.
Seniorjobs
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der bliver oprettet i 3.000 seniorjobs i kommunerne i 2013 stigende til godt 5.000 seniorjobs i 2016. I 2007 var prognosen, at der i alt ville blive behov for 1.500 seniorjobs. Det fremgår af velfærdsaftalen fra 2006, som fastsatte seniorjobordningen for ledige over 55 år, der mister dagpengeretten, at ordningen skal tages op til overvejelse, hvis antallet af seniorjobs overstiger det forventede antal.
Med henvisning til erfaringer med ændringerne i fleksjobordningen 2003, anbefaler formandskabet, at seniorjobordningen afskaffes, eller at ordningen gøres væsentligt mindre attraktiv, fx i form af krav om jobsøgning, lavere løn end den overenskomstmæssige løn, eller at timetallet i jobbet sættes så aflønningen afstemmes med aflønning i job med løntilskud (dagpengeniveau). FTF anerkender de problemstillinger, som formandskabet peger på, og at det kan blive relevant at kigge ordningen efter, dog således at overenskomstmæssige forhold respekteres. FTF vil også slå fast, at kommunerne har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen og at en fokuseret indsats overfor ledige over 55 år kan mindske presse på seniorjobordningen.
Dynamik og fleksibilitet i virksomheder og arbejdsmarked
Der er ingen anbefalinger i kapitlet, tværtimod er konklusionen, at der ikke er behov for offentlige indgreb – virksomhederne og arbejdsmarkedet fungerer altså dynamisk nok.
Formandskabet beskriver, hvordan beskæftigelsen og produktiviteten har udviklet sig før, under og efter krisen. Konklusionen er, at der også under krisen var en betydelig dynamik i jobskabelsen. Netto faldt antallet af jobs iflg. analysen med 143.000 fra 2007 til 2009, men underliggende blev der både skabt og nedlagt en del jobs i perioden. Jobnedlæggelsesraten var blot noget større end jobskabelsesraten. Virksomhederne fortsatte altså med at skabe jobs selv under den værste del af krisen. Formandskabet er endnu ikke i stand til at konkludere på krisens effekt på produktiviteten, som faldt op til og i starten af krisen, for siden hen at stige igen.
FTF er enig i, at vi har et dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked, som bl.a. kommer til udtryk ved, at der er en betydelig jobomsætning, selv under den værste økonomiske krise i mange år. Det skyldes ikke mindst flexicurity-modellen, som derfor er yderst vigtig at fastholde – både i opsving og recessioner. Her trækker bl.a. forringelserne i dagpengesystemet desværre i den forkerte retning.
Trods dynamikken er der netto mistet mange jobs under og efter krisen i både den private og den offentlige sektor. Det har store samfundsøkonomiske og personlige konsekvenser, og der er stadig brug for en offensiv vækstpolitik med bl.a. investeringer, offentligt forbrug, offentlig-private partnerskaber og satsning på danske styrkepositioner. FTF ser også frem til at regeringen følger op på Produktivitetskommissionens anbefalinger.