Det ligner mest af alt politisk gemmeleg, når de folkevalgte politikere i landets 98 byråd og kommunalbestyrelser i øjeblikket forhandler budget.
Budgetterne er stramme og skal flere steder på en endnu skrappere kur, men politikerne er ikke meget for klare og synlige prioriteringer. I stedet for at droppe byggeriet af en skole eller lukke et plejehjem, smører de nedskæringerne ud i et tyndt lag over budgetterne.
Det viser de foreløbige resultater af organisationerne Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og FTF’s årlige møder med medarbejdere i kommunerne om næste års budgetter.
På møderne får medlemmerne af kommunernes samarbejdsudvalg råd og vejledning om de mange tal og grafer. OAO og FTF får til gengæld indblik i, hvad medarbejdere og brugere kan forvente næste år.
Tendensen er tydelig efter de første møder om budgetterne. Kommunerne vil det næste års tid bruge de såkaldte rammebesparelser.
Det betyder, at en kommune fx beslutter at spare 10 mio. kr. gennem "øget produktivitet", eller 15 mio. kr. gennem "effektivisering og fornyelse" blandt andet på de administrative opgaver.
Eller der spares ved ikke at indregne de forventede prisstigninger til vareindkøb. Så er det op til den enkelte institution, børnehave eller afdeling at finde pengene et andet sted.
Spareøvelser strøet ud med let hånd
På den måde bliver der måske sparet et måltid, en sengeplads eller en halv lærerstilling på rigtig mange af kommunens arbejdspladser. Små nedskæringer, der hver for sig ikke medfører kæmpe skandaler, men som kan mærkes for medarbejdere og borgere i form af mere travlhed og måske også lidt dårligere kvalitet.
Møderne om budgetter har blandt andet vist, at Faxe Kommune vil spare på skoleområdet. Det betyder færre timer og lærere. Elever og forældre kommer til at mærke konsekvensen, og det bliver lærere og ledere, der må tage skraldet i hverdagen.
FTF’s formand Bente Sorgenfrey mener, at politikerne må tage mere ansvar for, hvad der sker i kommunerne.
"Det er en lidt fej måde at spare på. Ved at spare lidt på det hele, slører politikerne sammenhængen mellem de politiske beslutninger og de serviceforringelser, borgerne oplever. Samtidig går det ud over arbejdsglæden hos dem, der stadig knokler hver eneste dag på de offentlige arbejdspladser," siger Bente Sorgenfrey.
"Det vil i den grad klæde politikerne åbent at melde ud, hvad besparelserne betyder. Ikke mindst i et år med kommunalvalg," tilføjer hun.
Formanden for OAO, Flemming Vinther efterlyser også et klart ansvar.
"Vi har desværre set eksempler på, at ledelsen på forhånd fraskriver sig ansvaret for de konsekvenser, besparelserne kan få for arbejdsmiljøet. Der er kommunale chefer som direkte skriver om besparelserne, at det vil betyde øget arbejdstempo og dårligere arbejdsmiljø, men uden at være konkrete. Det er naturligvis uacceptabelt. De må i stedet tage ansvar for eventuelle serviceforringelser overfor borgerne og fremlægge forslag, der er så konkrete, at deres konsekvenser er tydelige" siger han.
Samme tendens næsten alle steder
Af møderne med tillidsfolk og materiale fra i alt næsten 30 kommuner fremgår det, at næsten alle kommuner i en eller anden grad vil bruge de såkaldte rammebesparelser.
Formændene for OAO og FTF peger på, at de planlagte besparelser kommer til at ramme ekstra hårdt i år.
Ud over planlagte besparelser har kommunerne de senere år trådt hårdt på den økonomiske bremse og brugt færre penge, end de må. For et par år siden indførte regeringen en regnskabssanktion, som straffer alle 98 kommuner kollektivt, hvis de ender med at bruge mere end aftalt mellem regeringen og KL.
Udsigten til den slags økonomiske dummebøder har fået kommunerne til at bruge fem milliarder mindre end aftalt i både 2011 og 2012, og der er ikke meget der tyder på en ændring i 2013.
Sparerunder svarer til 12.500 medarbejdere
Det er svært at sige, hvor mange job, regnskabssanktionen har kostet. En udregning fra OAO og FTF viser dog, at kommunerne for fem milliarder kroner i 2013-priser kunne betale næsten 12.500 stillinger som social- og sundhedspersonale, kontor- og it-medarbejdere, lærere m.v.
Den skrappe regnskabssanktion medfører altså besparelser, der omregnet til medarbejdere vil gøre en kæmpe forskel i landets kommuner.
Derfor opfordrer Flemming Vinther fra OAO regeringen til at tage ansvar og få gjort op med sanktionen, så kommunerne ikke sparer alt for meget af frygt for at blive straffet.
"Det vil være oplagt at slække på bremsen i en situation med fortsat høj ledighed. Hvorfor ikke vælge at droppe de individuelle straffesanktioner overfor kommunernes regnskaber i både 2013 og 2014. Vi bør i stedet have tillid til, at kommuner og regioner nu har lært lektien og er blevet bedre til at styre økonomien," siger Flemming Vinther.
"Det lyder mere uskyldigt at pege på en regnskabssanktion som grunden til, at der er fyret tusindvis af medarbejdere eller lukket skoler og plejehjem. Men det skyldes altså en politisk aftale indgået af mennesker," supplerer Bente Sorgenfrey.
OAO’s formand Flemming Vinther kan træffes via mobilen: 20 41 93 61