Den offentlige sektor har dobbelt betydning for økonomien
Kommissionens debatoplæg slår indledningsvist fast, at den offentlige sektor har afgørende betydning for væksten i den private sektor og i hele Danmark. Det skyldes, at den offentlige sektor udgør en stor del af den samlede økonomi, og at de ydelser som den offentlige sektor producerer, danner rammen for produktionsvilkårene i den private sektor.   
Dernæst er det kommissionens vurdering, at rammevilkårene for at øge produktiviteten i den offentlige og private sektor er helt forskellige. Det skyldes primært, at den offentlige sektor ikke er underlagt konkurrence. Det betyder – ifølge kommissionen – at ledere og medarbejdere i den offentlige sektor har mindre tilskyndelse til at fremme produktiviteten gennem ny teknologi, ny viden og effektivisering af arbejdsgangene. Offentligt ansatte har ikke i samme grad som privat ansatte fokus på produktivitet og innovation. 
FTF vurdering
Produktivitetskommissionens opfattelse af den offentlige sektors betydning for samfundsøkonomien svarer fuldstændig til FTF’s, og som bl.a. afspejler sig i FTF’s vækstoplæg ”Vækst2” Den offentlige sektor leverer i selv sig et bidrag til økonomien, og gennem bl.a. en veludannet og sund arbejdsstyrke, god infrastruktur øges produktionsmulighederne i hele økonomien. Den offentlige sektors rolle for samfundsøkonomien er dermed dobbelt. FTF ser derfor også gerne en debat om, hvordan ressourcerne i den offentlige sektor anvendes bedst muligt. 
FTF er derimod meget uenige med kommissionens grundopfattelse af, at offentlig ansatte ikke har nogen særlig tilskyndelse til at fokusere på produktivitet og innovation, fordi den offentlige sektor ikke er underlagt konkurrence ligesom private virksomheder. I den offentlige sektor drives innovation ikke af konkurrence, men drives af de fagprofessionelles ønsker om at udvikle deres fag og kvaliteten af de ydelser, de leverer til borgerne. De står dagligt til regnskab overfor borgerne.
Langt de fleste offentlige ansatte har en langt stærkere og direkte relation til deres kunder end en industriarbejder. Det forpligter og skaber dynamik. Dertil kommer, at den offentlige sektor er underlagt et konstant pres for at levere mere til en bedre kvalitet. Det skyldes stigende krav fra borgerne om individuelle ydelser, flere brugere og opgaver og stramme budgetter. Derudover sker produktionen af offentlige ydelser ud fra en anden præmis end private. Det skal sikres, at ydelserne stilles til rådighed for alle, at samfundet behandler alle lige og alle får samme muligheder. 
FTF’s nye undersøgelse viser desuden, at de fagprofessionelle er i fuld gang med at effektivisere og udvikle kvaliteten af de ydelser, de leverer til borgerne. Den viser bl.a., at hele 90 procent af de offentlige ansatte vurderer, at de i løbet af det seneste år har ’produceret’ mere offentlig service. 
Potentialet for produktivitetsforbedringer
Debatoplægget slår fast, at der er et potentiale for højere produktivitet i den offentlige sektor. Udsagnet bygger på ny analyse, hvor forskellige områder – bl.a. skoleområdet – i den offentlige sammenlignes på en række parametre. På skoleområdet er potentialet 5 mia. kr. anslår analysen. Også på andre områder, er det et potentiale, men på de områder er potentialet mere usikkert, da data er mere begrænset.  
FTF vurdering 
FTF er enig i, at der er potentiale for at forbedre produktiviteten i den offentlige sektor. Men det kan være svært at beregne og sætte kroner og øre på. Eksempelvis kan resultaterne af en indsats vise sig flere år efter, og er derfor svær at måle år for år. Selv om kommissionen med sine nye analyser forsøger at tage højde for flere forhold end andre analyser, så opstiller analysen ikke fyldestgørende mål for kvaliteten af ydelsen. Dermed favner analysen ikke alle årsager til, at institutioner og arbejdspladser producerer forskellige resultater. 
FTF indgår gerne i arbejdet med at effektivisere den offentlige sektor og har netop indgået en aftale med regeringen, der slår til lyd for, at det er vigtigt at inddrage medarbejderne i det kommende udviklingsarbejde og have tillid til deres faglige dømmekraft. 
Hvordan får vi en mere effektiv offentlig sektor? 
I debatoplægget har kommissionen fokus på fire temaer i forhold til at fremme produktiviteten i den offentlige sektor. Det drejer sig om: 
·        Styring
·        Ledelse
·        Fleksibilitet
·        Afbureaukratisering
Styring
Kommissionens overordnede budskab er, at man skaber en velfungerende offentlig sektor, ved at styre efter mål og resultater. I dag styres i for høj grad efter aktiviteten fx antal undervisningstimer eller antal plejere pr. beboer.  Samtidig kritiserer kommissionen New public management for i høj grad at føre til bureaukrati og være kontra produktive. I arbejdsnotatet ”Produktivitet i den offentlige sektor – hvor er problemerne?” opstiller Kommissionen en række principper for styring i den offentlige sektor.  De centrale punkter er, at alle offentlige ledere holdes ansvarlige for deres resultater gennem systematiske benchmarking analyser og evalueringer, og at der skal udformes resultatkontrakter med få og tydelige mål og effekter for borgerne.
FTF vurdering
FTF er enig i, at det giver god mening, at styre efter mål og resultater, frem for regler og procedurer, som længe har givet anledning til meningsløst bureaukrati. Netop styring efter mål og resultater er ét af de af fælles principper for modernisering af den offentlige sektor som regeringen, KL, DR, FTF, og en række andre faglige organisationer netop har indgået en aftale om. Styring efter mål forudsætter, at målene er meningsfulde og dækkende og samtidig skal det sikres, at ressourcerne til at opfylde målene er tilstede. Der skal derfor være åbenhed om prioriteringer og dialog om mål og resultater. Åbenhed og dialog er et andet af de fælles principper, som netop er aftalt.
Styring efter systematisk benchmarking analyser og resultatkontrakter er dog ikke et særligt velegnet redskab til at fremme effektivitet og produktivitet i den offentlige sektor. Der er ikke meget evidens for, at det giver et afgørende løft. En undersøgelse som FTF netop har foretaget blandt FTF-lederne viser også, at lederne ikke vurder benchmarking, som en kilde til innovation. Derimod peger lederne på, at engagerede medarbejdere er den vigtigste kilde til nytænkning og udvikling.
Ledelse
Kommissionen slår fast, at en tydelig og god ledelse er afgørende for at den offentlige sektor kan udvikle sig. Kommissionen opstiller principper for ledelse i den offentlige sektor. Det drejer sig om følgende;
·        Lederen skal sætte tydelige mål for den enkelte medarbejder/enhed, og der skal
         følges op på målene.
·        Den gode ledelse er opmærksom på, at et godt arbejdsmiljø med god trivsel og
         motivation, er vigtig for fremme produktivitet og innovation. Nøgleordene er tillid og
         nærvær fra ledelsen.
·        God ledelse er bl.a. karakteriseret ved resultatorientering, god økonomistyring,
         medarbejderudvikling, involvering og samarbejde.
I oplægget slår kommissionen også et tema an, der handler om ledelse som disciplin, og hvilken uddannelsesbaggrund de decentrale ledere skal have fremover. 
FTF vurdering
FTF er enig i, at god ledelse er vigtig i relation til at skabe udvikling, og FTF kan heller ikke være uenige med de overordnende linjer i de opstillede principper for god ledelse. FTF mener dog, at kommissionen har alt for lidt fokus på medarbejdernes rolle for at udvikle arbejdspladserne. Medarbejdernes faglighed og kompetencer har stor betydning for udvikling og innovation i den offentlige sektor. Det fremgår også tydeligt i FTF’s nye undersøgelse, at det bedste resultat opstår, når udvikling sker i samarbejde og dialog med medarbejderne.
Fagprofessionelle har brug for at blive ledet af personer, som både kender faget, kender arbejdsbetingelser og -muligheder og som har ledelseskompetencer. Derfor er det vigtigt, at fremtidens decentrale ledere rekrutteres fra professionerne, og lederuddannelse skal ikke kun dreje sig om generelle ledelsesfaglige discipliner. Lederne skal have en fagprofessionel profil i kombination med lederfaglighed.
Fleksibilitet
Det tredje tema i debatoplægget har Kommissionen døbt fleksibilitet. Det handler primært om, at overenskomsterne i det offentlige er kompliceret og detaljerige. Kommissionen fremfører bl.a., at overenskomsternes arbejdstidsregler kan være en hæmsko for produktiviteten. I den forbindelse nævnes nogle eksempler fra jernbaneområdet og for scenearbejdere.
Derudover fremhæver kommissionen, at det kan være relevant at kigge på de offentlige lønsystemer. Kommissionen mener, at indførelse af resultatløn for især lederne, men også for medarbejdere kan være et element til at forbedre produktiviteten.
FTF-vurdering
FTF kan bakke op om, at overenskomster kan ændres under forudsætning af, at partnerne bliver enige om konkrete ændringer. Eksemplet i debatoplægget om scenearbejderne viser jo netop, at arbejdstidsreglerne blev ændret ved en ny overenskomst mellem partnerne. Men hensynet til produktiviteten må ikke stå højere end hensynet til fx arbejdsmiljøet. Det er fx vigtigt, at beskytte og betale medarbejderne for arbejde på skævetider m.m. Og instrumentet til at ændre arbejdstidsregler findes allerede.
Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler giver den lokale arbejdsplads mulighed for at tilpasse arbejdstidsregler efter den lokale arbejdssituation, så længe reglerne ikke er dårligere end de centralt fastlagte regler.
Forholdet om resultatløn er også et overenskomstmæssigt spørgsmål. FTF elsker ikke resultatløn, da ordningen alene fokuserer på det kortsigtede resultat. Dertil kommer, at udvikling af den offentlige sektor bedst fremmes gennem dialog og sparring om mål og resultater. Resultatløn kræver derudover, at der kan opstilles meget klare og præcise mål, som er tydelige for den enkelte medarbejder. Det er en udfordring i forhold til offentlige velfærdsydelser, hvor målene kan være brede og måske også modstridende.
Afbureaukratisering
Det fjerde fokusområde i kommissionens debatoplæg er afbureaukratisering. Kommissionen bruger en stor del af pladsen på at forklare, baggrunden for de mange regler i den offentlige sektor. Årsagen kan bl.a. være, at politikkerne gennem regler vil sikre sig, at de ansatte løser opgaverne, som det er politisk bestemt.
Kommissionen slår derudover fast, at mange regeringer har haft fokus på at regelforenkle den offentlige sektor uden resultat. Debatoplægget rejser derfor også kun spørgsmål, og Kommissionen  stiller bl.a. det spørgsmål, om det måske vil være lettere at starte helt forfra med lovgivningen fx på beskæftigelsesområdet.
FTF-vurdering
FTF har gennem mange år peget på nødvendigheden af afbureaukratisere og afskaffe den meningsløse dokumentation. FTF har tidligere påvist, at FTF’erne i den offentlige sektor bruger mere end 60 mio. timer årligt på dokumentation. Behovet for at skære den overflødige dokumentation er væk, er kun forstærket med udsigten til mangeårig lavvækst i den offentlige sektor.
FTF er enig med kommissionen i, at opgaven ikke er let. Efter FTF’s opfattelse gælder det om at ændre hele styringstænkningen i den offentlige sektor. De første trin i den proces er grundlagt ved indgåelse af de fælles principper for modernisering af den offentlige sektor, hvor der er fokus på samarbejde, dialog og tillid til de offentligt ansatte.