LO, FTF og Akademikerne frygter, at ministerens indsats for at sidestille det fysiske og psykiske arbejdsmiljø vil slå fejl. I dag ændres Arbejdstilsynets (AT) metoder i forhold til det psykiske arbejdsmiljø blandt andet på rådgivningsområdet.
Det vil ikke give det løft i indsatsen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø, der er brug for. Arbejdspladserne har i mange tilfælde svært ved selv at løse psykiske arbejdsmiljøproblemer. Det bliver der ikke taget tilstrækkelig hånd om i den nye indsats.
"Den nye ordning er alt for uambitiøs og matcher slet ikke det store behov, der er for at styrke indsatsen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø. Faktisk tror jeg slet ikke, der vil være tale om en forbedring for de medarbejdere, der udsættes for psykiske belastninger som stort arbejdspres, vold og trusler om vold på deres arbejdsplads" siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har netop præsenteret en ny ordning om arbejdsmiljørådgivning i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø.
Kun meget grove sager giver påbud
Arbejdstilsynet kan fremover kun kræve, at arbejdspladser skal bruge ekstern rådgivning til det psykiske arbejdsmiljø, hvis der er problemer med mobning og seksuel chikane.
Tidligere havde arbejdspladser pligt til i alle tilfælde at bruge en ekstern rådgiver, hvis de ikke selv kunne løse problemer i det psykiske arbejdsmiljø.
Som en del af ordningen har ministeren givet tilsagn om, at hun vil følge udviklingen i Arbejdstilsynets brug af rådgivningspåbud i forhold til psykisk arbejdsmiljø for at justere reglerne, hvis der viser sig et behov herfor.
Der vil blive givet en status 1. juli 2014. LO, FTF og Akademikerne afventer denne redegørelse og forventer, at der vil ske ændringer i reglerne, når det bliver tydeligt, at ordningen er utilstrækkelig.
Ordningen sikrer ikke ligestilling
Det snævre fokus på mobning og seksuel chikane er helt utilstrækkeligt og vil ikke medføre en ligestilling mellem det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Arbejdstilsynets afgørelser.
Hvis en arbejdsplads har alvorlige problemer med det fysiske arbejdsmiljø, der er vanskelige at løse, har virksomheden pligt til at hente hjælp hos en ekstern rådgiver. Det kommer ikke til at gælde for det psykiske arbejdsmiljø.
Erfaringerne viser, at mange arbejdspladser generelt har svært ved at løse psykiske arbejdsmiljøproblemer – også når det handler om andet end mobning og seksuel chikane.
"Vi ser masser af eksempler på, at psykiske belastninger som stort arbejdspres, vold og trusler om vold på jobbet kan være så vanskelige at løse, at der er behov for hjælp fra en ekstern rådgiver. Alligevel kan Arbejdstilsynet fremover ikke kræve, at arbejdspladsen skal have hjælp fra en rådgiver, sådan som det gælder ved fysisk arbejdsmiljø," siger Lizette Risgaard, næstformand i LO og tilføjer:
"Derfor er der heller ikke tale om en reel ligestilling mellem fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Selv om der er afsat få midler til en særlig indsats for udvalgte fagområder, vil vi følge den og den ordinære indsats tæt i de kommende år, således at en evaluering af den nye ordning kan ske på betryggende vis."
Med den nye ordning vil kun godt fem procent af de arbejdspladser, hvor Arbejdstilsynet finder psykiske arbejdsmiljøproblemer, have pligt til at bruge en rådgiver.
Til sammenligning vil det gælde for 18 procent af de arbejdspladser, der har problemer med fysisk arbejdsmiljø. Paradoksalt nok viser erfaringer, at psykisk arbejdsmiljø er det problemfelt, arbejdspladserne har sværest ved at håndtere.
Faktisk viser en evaluering fra 2009, at et flertal af de arbejdspladser, der har fået et krav om at bruge ekstern rådgivning til at løse et arbejdsmiljøproblem, mener, at rådgivning især er vigtig for at løse psykiske arbejdsmiljøproblemer.
Ministeren skylder en forklaring
Derfor har en samlet fagbevægelse tidligere på året stillet forslag til Beskæftigelsesministeren om, at udvide rådgivningsordningen til også at omfatte problemer med psykiske belastninger som fx stort arbejdspres, vold og trusler om vold. Det har desværre været forgæves.
"Det er ærgerligt, at ministeren ikke har lyttet. Nu står vi med en ordning, der kun kan understøtte arbejdspladsernes forebyggende indsats, når det drejer sig om problemer med mobning og seksuel chikane. Det er helt utilstrækkeligt, og ministeren skylder en rigtig god forklaring på det snævre sigte," siger Ingrid Stage formand for Akademikerne.
Fagbevægelsens beregninger viser, at en udvidelse af ordningen maksimalt vil koste 4,9 millioner kroner om året.
Det er de arbejdspladser, der overtræder arbejdsmiljølovgivningen, der skal betale regningen. Til sammenligning koster rådgivning i forbindelse med fysiske arbejdsmiljøproblemer samlet set 11.6 millioner kroner.