Den private servicesektor er hæmskoen
Produktiviteten i de danske serviceerhverv har gennem en årrække udviklet sig svagt. Det meste af det produktivitetsefterslæb, som Danmark har til fx USA og de bedste lande i Europa skyldes en sløj produktivitetsudvikling i private serviceerhverv.
Det var en af hovedkonklusionerne fra Produktivitetskommissionens første analyserapport fra april 2013. Den svage produktivitetsudvikling har især fundet sted i de brancher, som er mindre konkurrenceudsat og som er rettet mod hjemmemarkedet. Det drejer sig fx om detailhandlen, transportfirmaer, advokater og hotel- og restaurationsbranchen. Derimod klarer mere internationaliserede serviceerhverv sig relativt godt i sammenligning med andre lande – fx forsikring, finansiel service og IT.
Det er baggrunden for at kommissionens anden analyserapport har fokus på netop den private servicesektor og anbefalingerne i rapporten er rettet mod de private serviceerhverv. I det følgende vurderes nogle af de centrale anbefalinger i rapporten. Anbefalingerne er målrettet tre hovedområder; konkurrence, regulering og internationalisering. Kommissionen vurderer, at deres anbefalinger har et potentiale til at øge væksten med 10 mia. kr. årligt.
I midten af juni offentliggør kommissionen en ny rapport, der fokuserer på den offentlige sektor med bl.a. en ny analyse om produktivitet, effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor og en række anbefalinger på området.
Styrk konkurrencen
Et af hovedbudskaberne i kommissionens rapport er, at konkurrence er blandt de vigtige drivkræfter til at øge produktiviteten. Konkurrence tilskynder virksomhederne til at være innovative og effektive. Det er Produktivitetskommissionens vurdering, at konkurrenceintensiteten i den private sektor kan forbedres.
På den baggrund anbefaler kommissionen bl.a., at virksomhedernes muligheder for at pålægge medarbejderne konkurrenceklausuler i ansættelseskontrakter skal indskrænkes væsentligt, da klausulerne bremser arbejdskraftens bevægelighed og dermed hæmmer væksten. Dertil ønsker kommissionen at stramme den danske konkurrencelovgivning på områder, der i dag ikke ligger på niveau med den bedste praksis i EU. Det drejer sig bl.a. om at sikre et tilstrækkeligt straf- og bødeniveau og stramninger i forhold til bevisbyrde.
FTF-vurdering
FTF hilser kommissionens anbefaling om begrænsninger i brugen af konkurrenceklausuler særdeles velkommen. Det er et problem som FTF har peget på længe og FTF har sammen med LO, AC og Lederne netop fået udarbejdet en rapport fra Aalborg Universitet om klausulerne, der er sendt til kommissionen. Rapporten viser, at virksomheder blokerer for vækst i samfundet, når de binder deres medarbejdere med konkurrenceklausuler. FTF støtter også en opstramning af dansk konkurrencelovgivning, så strafmulighederne ved overtrædelse indskærpes svarende til forholdene i andre lande. FTF hæfter sig også ved kommissionens konklusion om, at Danmarks lempeligere konkurrencelovgivning frem til 2010 på en række områder – bl.a. fusioner – har hæmmet konkurrencen i den private sektor.
Regulering
Det andet fokusområde i Produktivitetskommissionens rapport er offentlig regulering, da regulering påvirker virksomhedernes rammevilkår. Kommissionen anbefaler bl.a., at den branchespecifikke erhvervsregulering gennemgås systematiske for at vurdere, om reguleringen hæmmer produktiviteten og afviger fra vores centrale samhandelspartnere. Derudover har kommissionen har en række konkrete anbefalinger i forhold lempeligere regulering af erhvervene. Det drejer sig bl.a. om afskaffelse af de eksisterende ejerskabsrestriktioner på en række virksomhedsformer, da det hæmmer konkurrencen. Det omfatter bl.a. apotekerne, hvor kommissionen foreslår, at medicin skal kunne købes andre steder end på apoteket. Desuden anbefaler kommissionen, at procedurerne for byggesagsbehandling gøres mere ens i kommunerne.
FTF-vurdering
FTF er positiv overfor at igangsætte en gennemgang af erhvervsreguleringen og ser gerne at man afskaffer regulering, der hæmmer produktiviteten så længe det ikke tilsidesætter øvrige samfundsmæssige hensyn som fx forbruger- og miljøbeskyttelse samt lønmodtagernes sikkerhed. Netop derfor er FTF også betænkelig ved en liberalisering af apotekerne, da det kan sætter patientsikkerheden over styr og føre til et stigende medicinforbrug.  FTF ser derimod positivt på en række af kommissionens forslag i forhold til byggesagsbehandling, dog skal man overveje forslaget om at indføre et ”indre marked” for dansk byggeri, da lokale forhold kan være afgørende for om et byggeri kan godkendes i en kommune, selvom det er godkendt i en anden kommune. FTF har i samarbejde med Finansforbundet fremsendt en række konkrete forslag om deregulering inden for den finansielle sektor til Produktivitetskommissionen, som dog ikke er medtaget i rapporten. Det drejer sig bl.a. om en afskaffelse af lønsumsafgiften, der skader vækst og beskæftigelse i bl.a. finanssektoren. Det er fortsat FTF’s vurdering at der er behov for ændringer på området.
Internationalisering
Det tredje fokusfelt i rapporten er sammenhængen mellem internationalisering og produktivitet. Kommissionen ser internationalisering for både produkter og arbejdskraft som en af de vigtige drivkræfter for vækst i produktiviteten. Internationalisering virker gennem specialisering af produktion, læring, stordriftsfordele og øget konkurrence fra udenlandske virksomheder. På den baggrund anbefaler kommissionen bl.a., at Danmark i EU-regi arbejder for at fjerne importkvoter og toldsatser på import fra ikke-EU-lande. Et andet forslag er at nationale produktstandarder så vidt muligt erstattes af internationale standarder og servicedirektivet og at servicedirektivet implementeres bedre i EU.
FTF-vurdering
Åbenhed over for omverdenen er vigtigt for et lille land som Danmark – vi har brug for samhandel. FTF kan derfor også som udgangspunkt støtte, at Danmark arbejder for at fjerne importkvoter og toldsatser, så længe det foregår gensidigt. Forslaget om at fjerne nationale standard til fordel for internationale lyder også besnærende. Det er dog vigtigt, at danske normer til bl.a. miljø-, forbruger- og lønmodtagerbeskyttelse ikke tilsidesættes i den proces. Det kan på længere sigt måske skade væksten.