Det skal ikke bare være slut med at bygge pastatårne og søge efter sin indre fugl. Alle former for pligtaktivering af ledige på standardiserede tidspunkter skal afskaffes fuldstændigt. Det mener hovedorganisationen FTF, som er klar med en samlet pakke af ændringer af beskæftigelsespolitikken.

I stedet for masseaktivering skal den ledige have ret til straks at få en individuel coachende samtale og få lagt en personlig handleplan. Denne håndholdte indsats skal erstatte den mekaniske procedure i dag, hvor alle nye ledige skal gøre nøjagtigt det samme: samtaler med samme interval, møde op til vejledningssamtale og så ellers vente på den mekaniske pligtaktivering efter ni måneder.

Netop aktiveringen er i fokus i den store undersøgelse fra Rockwoolfondens Forskningsenhed, som er udkommet i dag. Den viser, at en del af de 16 mia. kr., som årligt bruges på aktivering af ledige og jobcenterdrift, ikke bruges effektivt nok, og at der er behov for at se på, hvordan pengene bruges. Undersøgelsen viser også, at der er store gevinster at høste ved hurtig aktivering, og at aktivering mindsker uligheden i samfundet.

Drastiske ændringer nødvendige
Der er under alle omstændigheder ændringer på vej: Regeringen varmer op til en omlægning af beskæftigelsespolitikken til efteråret, når det såkaldte Carsten Koch-udvalg kommer med sine anbefalinger på området. FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, mener, at skal der drastiske ændringer til.
Grundlæggende skal indsatsen i langt højere grad tilpasses den enkelte ledige, mener FTF.
”Vi skal have gjort op med masseaktiveringen, hvor man trækker en hyldevare ned over hovedet på folk. I dag mødes de ledige med standardiserede regler og for meget kontrol. Og det er tydeligt, at indsatsen ikke virker godt nok – vi bruger pengene forkert. Det er ikke acceptabelt, at arbejdsmarkedsparate ledige mister dagpengeretten på et arbejdsmarked, hvor jobomsætningen er ca. 600.000 jobs om året”, siger Bente Sorgenfrey.
Ret til individuel samtale
Konkret foreslår FTF, at den ledige skal have ret til en individuel samtale, der afklarer muligheder og behov i forhold til at komme i job – som så fører videre til en individuel plan for job og eventuel uddannelse. Planen kan bl.a. indeholde uddannelsestilbud målrettet mod jobåbninger, virksomhedspraktik og jobrotation, ligesom den fastlægger rettigheder og pligter for den ledige i tilknytning til planen. Denne individuelle indsats skal erstatte den nuværende pligtaktivering, som helt skal afskaffes.

En sådan ny og grundig afdækning af den enkelte lediges kompetencer og muligheder stiller også helt nye krav til jobcentrene. I dag findes der ikke tilstrækkelige redskaber, som seriøst hjælper jobcentermedarbejderne med at afdække og coache, påpeger FTF. Derfor skal der bruges ressourcer på at udvikle et værktøj, som medarbejderne på jobcentrene og de ledige kan tage udgangspunkt i, når der skal udarbejdes job- og uddannelsesplan, mener FTF. Værktøjet skal give sagsbehandlerne redskaber til at afklare, hvilken ledig, de står overfor, og hvordan vedkommende kan matches med det lokale arbejdsmarked.
Virksomhedskontakt et ømt punkt
Aktivering er ét ømt punkt i det nuværende beskæftigelsessystem. En mindst lige så stor svaghed er jobcentrenes manglende kontakt til virksomhederne, mener FTF.
Derfor foreslår FTF, at der oprettes såkaldte matchningsenheder på jobcentrene. De skal bemandes af medarbejdere, som specialiserer sig i virksomhedskontakt og i at finde arbejdskraft, der matcher virksomhedernes behov.
”Det er almindeligt kendt, at virksomhederne ikke bruger jobcentrene. Det skal der laves om på. Jobcentrene skal lægge stilen om – der skal etableres nogle enheder, der reelt har mulighed for at finde de rigtige personer til de rigtige job. Der skal både bruges ressourcer på det, og det skal styres. Staten må stille lovkrav om, at jobcentrene ændrer praksis”, siger Bente Sorgenfrey.