FTF’s personalechef Marianne Heide skriver om sine gode erfaringer med Ole Fogh Kirkebys lederlitteratur:
Skal du implementere ny strategi i din organisation? Eller skal du gennemføre en organisationsændring? Skal der rationaliseres eller fusioneres? Eller skal der rettes op på et kuldsejlet samarbejde?
Som leder kan du af og til stå i en stor proces i organisationen, hvor du ved, at medarbejderne forventer, at du har svaret på, hvordan det skal gennemføres og hvad resultatet bliver, når forandringen er gennemført. Du tænker: HJÆLP, jeg har brug for nogle gode værktøjer og en en sikker ”to-do-liste”.
Du har sikkert også prøvet at være i gang med en proces, hvor du har fulgt en plan, men der sker ikke det planlagte, der sker noget helt andet – eller måske sker der ingenting…
Hvad gør du så? Hvad tænker du? At medarbejderne er dumme? At de ikke kan følge en plan? At du er en fiasko som leder, at du ikke kan få en plan gennemført?
Lederen selv er det vigtigste ledelsesværktøj – vælg din egen vej
Den slags følelser sælger de gængse selvhjælps-bøger om ledelse, bøger som fx ”7 Gode vaner – personligt lederskab og livskraft” af Stephen R. Covey eller ”Blue Ocean strategy – de nye vinderstrategier” af W. Chan Kim & Renée Mauborgne. Fordi den type bøger indeholder et håb og en vej; de indgyder håb om at man kan blive en succes som leder, hvis man bare følger den vej, der er lagt ud i bogen.
Men du læste jo bogen, fordi din oprindelige tilgang med at lægge en plan og følge den, var slået fejl.
Og selv om du havde lagt en plan, så gik det ikke som du planlagde, og selvom du så justerede i planen, så ramte du alligevel ikke plet med dine justeringer, og processen var stadig kørt af sporet. Og nu giver bogen dig det svar på dine udfordringer, at du skal forandre dig eller medarbejderne ved at lægge vinderstrategiplaner og ændre dine vaner – med andre ord lægge nye planer og følge dem. Tror du det virker – at gøre det samme i en ny indpakning?
Jeg har stået dér; jeg har læst ledelsesbøger og jeg har prøvet en ny ledelsesteori af i praksis, blot for at konstatere, at den nye teori var lige som de gamle, den byggede på, at jeg skulle forandre noget, og så ville jeg få bestemte (gode) resultater.
Jeg ved de bøger ikke holder! Hverken jeg eller mine medarbejdere reagerede, som det blev forudsagt, og mine frustrationer voksede.
Ikke noget nemt fiks
Så faldt jeg over Ole Fogh Kirkeby, der med en filosofisk tilgang til ledelse åbnede mine øjne for, at det er mig, som leder og menneske, der er det værktøj, der får planer til at lykkes. Måske ikke lykkes, som jeg havde planlagt det, men lykkes ved at vi (jeg og medarbejderne) får skabt noget nyt; den gode organisationsændring, den synlige strategi, der er meningsfuld og virker for både medarbejdere, ledelse og brugere.
Men jeg må advare om, at Kirkebys vej ikke er omkostningsfri eller et nemt fiks. Tværtimod kræver den, at du tør stille dig selv åben, at du vover at sige, at du ikke har et svar, men at I må finde svaret sammen.
Se, det kræver mod i en verden, hvor forventningen til lederen er, at hun kan svare på alt og træffe beslutninger, så ting kan ske.
Om selve ledelsesopgaven siger Kirkeby: ”At lede er slet og ret at lytte. Ikke til stemmer i tiden. Ikke til trends. Ikke primært til andres tanker. Men lytte til sin egen indre stemme”.
De fire ledelsesteknologier:
De 4 ledelsesteknologier som lederen kan bruge, når hun skal udøve sit lederskab og tage ledelsesopgaven på sig er i sammendrag:
1) Nærværets lytning.  ”Lytning er kun seriøs, hvis man giver sig tid til at fornemme den holdning, der ligger bag det sagte. Det handler om at være villig til at bevare den andens hemmelighed.”. Det centrale er en lytten efter og en fornemmelse for den andens holdning og værdier, det essentielle i det essensløse, mere end for de udtalte ord og sætninger, det talte indhold.
2) At opsamle begivenheder og erfaringer i fortællinger så man sammen måske over tid kan fortælle en fælles historie om, hvad der er sket og måske også om, hvor vi er på vej hen; en historie, hvori hver enkelt kan se sig spille en rolle. Al menneskelig meningsdannelse sker i fortællinger.
3) At fortælle sig selv, at man aldrig ved, hvad der foregår, og at man aldrig kan sikre sig noget som helst. Man kan kun bestræbe sig. Jeg ikke kan erfare den anden eller de andre. Jeg kan kun (og det kun delvist) erfare mig selv.
4) At skabe/være bevidst om stemning. Det, der bevæger et andet menneske og en forsamling, er ikke rationalitet og fornuft, men stemninger og følelser. ”Stemningen forener kroppen og bevidstheden,” skriver Kirkeby. Derfor er det eneste du kan gøre som leder, at skabe en tilpas god, intens, relevant og vedkommende stemning, der relaterer sig til det arbejde, de opgaver og de projekter, I er sammen om. En stemning præget af nærvær og relevans. Af at vi alle ikke kun er dømt til at være sammen, men af, at vi også har valgt at være sammen.
Intuition er en nødvendighed
Det afgørende for, om du lykkes som leder er dermed, om du lytter nærværende til medarbejderne, om du skaber fortællinger om, hvad I sammen har gjort eller skal gøre, som er meningsgivende for medarbejderne – og at du arbejder for, at der er en god og relevant stemning ift. at I arbejder med og mod et fælles mål. Imens du er bevidst om, at du ikke kan sikre dig noget og at du på trods af alt det du ved, aldrig ved det hele og derfor kun kan bestræbe dig.
Derfor er også intuition og evnen til at mærke verden vigtig: ”Hvorom alting er, så er intuition ikke blot en dyd, men den er en nødvendighed….”, siger altså Ole Fogh Kirkeby.
Så meget forsimplet; leder, brug din indre radar til at mærke, hvad der er på spil, involver dine medarbejdere og involver dig i dine medarbejdere og find så den vej, I skal gå mod det fælles mål – og vær forberedt på, at I nogle gange skal forcere uvejsomt terræn, eller gå en omvej, det klarer I også, for når du tør bruge dig selv, så tør medarbejderne også!
God tur!
Kilder:
Ole Fogh Kirkeby. Ledelsesfilosofi – et radikalt normativt perspektiv. Samfundslitteratur, 1998/2010.
Ole Fogh Kirkeby. Det nye lederskab. Børsens Forlag, 2004.