Som formandskabet selv peger på, vil det påvirke væksten negativt. Prisen kan let blive for høj i form af tab af arbejdspladser og personer, der varigt mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Usikkerheden om fremtiden og jobsituationen er gift for forventningen om, at det private forbrug skal trække væksten i gang. Der er behov for tiltag, der forbedrer beskæftigelsen her og nu, fx at anlægsloftet i kommunerne fjernes, så allerede planlagte projekter kan sættes i gang. At vente til 2014 med at lempe finanspolitikken er efter FTF’s opfattelse et udtryk for en stop-go politik, som er meningsløs. En mere realistisk vurdering af provenuet for fremrykningen af beskatningen af kapitalpensioner i 2013, vil formentlig reducere størrelsen af det offentlige underskud betydeligt, derfor bør der ikke ventes til 2014 før der igangsættes beskæftigelsesfremmende initiativer.
Formandskabets prognose viser, at der plads til en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,9 pct. alene for at opretholde serviceniveauet på baggrund af den demografiske udvikling. Det må derfor være minimumskravet til rammerne for den offentlige sektor. FTF er derfor enige med formandskabet i, at der er behov for en revideret 2020-plan, der kan klargøre regeringens plan for udviklingen af den offentlige sektor.
FTF er i øvrigt enig i formandskabets forslag om at afskaffe nominalprincippet i skattestoppet for især, at boligskatterne kan følge med prisudviklingen. Den indirekte skattelettelse, der gives til boligejerne, bør inddrages til skatteprovenuet. Skattelettelser skal målrettes beskatningsformer, der øger arbejdsudbuddet og beskæftigelse.
Konjunkturafhængigt dagpengesystem
Formandskabets forslag om et lovfastsat konjunkturbestemt dagpengesystem bør støttes. Det afgørende bliver imidlertid, hvilke ledighedsniveauer, der fastlægger dagpengeperioderne. Diskussionsoplægget lægger op til, at dagpengeperioden skal være kortere end to år i højkonjunkturer, hvilket indirekte indikerer, at den toårige dagpengeperiode på to år er passende i lavkonjunktur.  En sådan konjunkturtilpasning vil ikke give den tilstrækkelige dagpengesikkerhed for de over 2 mio. medlemmer af a-kasserne.  Det skal desuden erindres, at Arbejdsmarkedskommissionens forslag om konjunkturbestemt dagpengesystem fastlagde, at den to årige periode først skulle øges til 2,5 år ved 7 % bruttoledighed. Vi har i dag 6,2 % ledighed.
Det kan endeligt undre, at diskussionsoplægget ikke forholder sig til at genoptjeningsperioden på nu 52 uger, som reelt gør det meget vanskeligt for store grupper at blive omfattet af dagpengesystemet, hvis de engang falder ud. Denne problemstilling er helt central for dagpengesystemets funktion.
Arbejdsmarkedspolitik
Diskussionsoplægget giver et nyttigt overblik over det danske arbejdsmarked og den aktive arbejdsmarkedspolitik. Mikroanalyserne af effekten af redskaberne kaster et nyttigt lys på virkningerne i høj- og lavkonjunktur.
Det noteres også, at formandsskabet anser den samfundsmæssige virkning af investeringerne i den aktive arbejdsmarkedspolitik for så positiv, at bevillingerne skal fortsættes, men at indsatserne hele tiden skal times og justeres, så de virker bedst muligt under forskellige konjunkturforhold og i forhold til bestemte målgrupper. Hermed afskiller diskussionsoplægget sig fra Rigsrevisionen, der for et par år siden kuldsejlede hele den aktive arbejdsmarkedspolitik og anså investeringerne for nyttesløse.
Det er rigtigt og vigtigt, at vurdere fortrængnings- og fastholdelseseffekter i forhold til løntilskud og virksomhedspraktik. Det er dybt problematisk, at beskæftigelsessystemet i en krisetid med lav efterspørgsel efter arbejdskraft ukritisk anvender især offentligt løntilskud og virksomhedspraktik, når der foreligger dokumentation for, at redskaberne enten ikke giver effekt (virksomhedspraktik), eller virker direkte ledighedsforlængende (offentligt løntilskud). Derfor undrer det, at diskussionsoplægget ikke analyserer jobrotation som redskab i indsatsen. Den seneste undersøgelse foretaget af COWI i Nordjylland viser, at jobrotation har den højeste beskæftigelseseffekt af alle redskaber – især inden for den offentlige sektor!
Det kan også undre, at formandsskabet ikke analyserer samtaleredskabet noget nærmere, når det anbefales at øge brugen af det. Samtaleredskabet kan have meget forskellige effekter afhængig af hvor professionelt det håndteres i såvel a-kasser som jobcentre. Forsøget med ”den gode samtale” i en række a-kasser viser, at disse samtaler giver en langt stærkere motivation og et langt stærkere medejerskab hos de ledige til at finde arbejde og være aktivt søgende. Det vil være afgørende, at professionaliserede samtaler, der øger de lediges eget engagement i at finde arbejde og kvalificere sig yderligere, bliver fremtidens samtaler. Ellers er effekten tvivlsom.
Det kan også undre, at formandskabet fortsætter med udokumenterede påstande om, at de såkaldte motivationseffekt har stor betydning for den samlede system. I givet fald bør motivationseffekten undersøges kvalificeret i kommende undersøgelser.
Det er fornuftigt at få øget viden om uddannelsesaktivering. Derfor må det forventes, at ministeren tager initiativ til, at undersøgelser på dette område kvalificeres og udvides betragteligt.