Indlægget er bragt på Altinget.dk
Selv om regeringens intentioner med reformen af førtidspension og fleksjob er gode på papiret, frygter jeg, at følgerne for medarbejdere med nedsat arbejdsevne bliver fatale. Der er gode elementer i reformforslaget, som FTF netop har haft i høring – blandt andet forslår regeringen at oprette tværfaglige rehabiliteringsteams, etablere sundhedskoordination og indgå formaliserede samarbejdsaftaler med regionerne. Det er forslag, som FTF bakker fuldt op.
Men jeg er meget bekymret for nogle af de andre ændringer, som regeringen foreslår. Hvis reformen bliver vedtaget, som den er foreslået, vil arbejdsgivernes incitament til at ansætte fleksjobbere være forsvindende lille. Der er simpelthen ikke indbygget de samme økonomiske incitamenter for arbejdsgiverne, som i de nugældende regler. Det er en meget stor knast i forslaget. Især i en tid, hvor den generelle arbejdsløshed er høj, og hvor der er langt færre fleksjobstillinger, end der er ledige, som er visiteret til et fleksjob.
Et af problemerne i forslaget er de såkaldte fastholdelsesfleksjob. Regeringen foreslår, at betingelsen for at kunne ansættes i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads er, at man forinden har været ansat 12 måneder på særlige vilkår eller efter de sociale kapitler i overenskomsten – de sociale kapitler er ofte mangelfulde eller slet ikke eksisterende. Der er intet tilskud til arbejdsgiveren i den sammenhæng. Hvis arbejdsgiveren trods manglende økonomisk incitament alligevel vil ansætte medarbejderen i et fleksjob, følger et stort bureaukratisk arbejde for både arbejdsgiver og fleksjobber med at registrere funktionsevne og dokumentere, at man har forsøgt at finde ustøttet job på arbejdspladsen.
Et sådant tiltag vil langt fra fremme det rummelige arbejdsmarked. Tværtimod vil det skubbe flere ud af det.
Et andet problematisk forslag i reformen er, at fleksjobbere, som er i job efter de nugældende regler, skal overgå til de nye regler, når de skifter til et nyt fleksjob. Det skifte kommer til at koste fleksjobberne en urimelig stor lønnedgang, som man aldrig ville bede nogen på ordinære vilkår acceptere. Det er yderligere problematisk, fordi reformen lægger op til, at fleksjobberne skal forsøge at komme i ordinær beskæftigelse. Hvis de gør det forsøg, men det mislykkes, må de ikke blot acceptere det nederlag. De må også leve med at tage et kvantespring ned ad lønstigen.