Den europæiske arbejdsmarkedspolitik er under krisen i al for høj grad rettet mod større fleksibilitet for arbejdsgiverne og dårligere forhold for de ansatte. I stedet må erhvervspolitikken ændres, så den forbedrer uddannelser og sikrer en velkvalificeret arbejdsstyrke. Den nuværende politik underminerer et nødvendigt fokus på at forbedre konkurrenceevnen ved at forbedre de ansattes kvalifikationer, skabe fornyelse i virksomheder ved også at inddrage medarbejderne.
Det er nogle af ideerne i et høringssvar fra den europæiske fagbevægelse EFS til EU-Kommissionen, der efterlyser ideer til en erhvervspolitik for EU’s strategi frem til 2020. Faglig sekretær i EFS Judith Kirton-Darling finder, at EU må bevæge sig væk fra den nuværende nedskæringsretorik og i stedet få økonomien skudt ind på en vej, hvor den støtter konkrete initiativer og skaber fornyelse.
Det må sikres, at virksomhederne har adgang til lån og kreditter, så der kan skabes innovation. Den sociale dimension må styrkes og være i stand til at tackle de mangler, der er inden for uddannelser og samtidig skabe job af kvalitet, siger Judith Kirton-Darling.
I EFS svar på Kommissionens spørgsmål hedder det blandt andet, at den europæiske økonomi må have en kickstart i stedet for, at landene tvinges til at skære ned. Nedskæringspolitikken har vist sig ikke at virke. I stedet må den risikovillige kapital have øgede muligheder, så virksomheder får adgang til kapital. Stramningerne i den finansielle sektor skulle ramme spekulationen og ikke skabelsen af nye job. Udbetalinger af uansvarlige bonusser og dividender må stoppes, hedder det.
Arbejdspladsen er udgangspunktet for fremskridt
Europa er bagud med forskning, udvikling og innovation i forhold til andre dele af verden. EFS finder, at Europa på de punkter må tænke anderledes. Innovation er en social proces, der starter på den enkelte virksomhed. Den sikrer, at der sker både en teknologisk og økonomisk udvikling, der øger produktiviteten og skaber bedre job. Mangel på investeringer i arbejdspladsen og medarbejderne fører dermed til tabte muligheder.
Kommissionen må efter EFS’s opfattelse støtte, at virksomheder skaber netværker, der diskuterer udviklingerne og de forskellige gode løsninger, der er på forskellige arbejdspladser i udvikling af nye ideer. Livslang læring er et nøgleord for EFS, men generelt er forbedring af kvalifikationer et af de væsentligste krav til en politik, der forbedrer den europæiske konkurrenceevne og skaber vækst og job. EFS finder, at virksomhederne må have en langtidsplanlægning både for beskæftigelsen og krav til de ansattes kvalifikationer. Læring er noget, der også skal foregå på virksomhederne. Konkrete forsøg med en uddannelsespolitik, som fagforeninger har styret, har vist, at ansatte på den måde har engageret sig mere i at tage efteruddannelse og forbedre deres kvalifikationer.
Et nøgleelement i enhver erhvervspolitik er, at der er en uddannet og veltrænet arbejdsstyrke til at fremstille kvalitetsvarer og tjenester, hedder det i EFS’ svar.
EFS’ svar på EU-Kommissionens spørgsmål til en erhvervspolitik kan ses