Et nyt FORSK 2020-katalog identificerer nu en række indsatsområder for samfundets investeringer i forskning. Kataloget skal fungere som viden- og beslutningsgrundlag for Folketingets fordeling af midlerne til strategiske investeringer i de kommende års forskning, og bygger videre på det tidligere prioriteringsgrundlag, FORSK 2015.
Kataloget er ikke et udtryk for regeringens prioriteringer, men er en afspejling af, hvad centrale forskningspolitiske interessenter peger på som de vigtigste områder for samfundets strategiske investeringer i forskning i de kommende år.
Kataloget indeholder fem visioner, som er resultatet af et analyse- og dialogarbejde på baggrund af bidrag fra blandt andre universiteter, organisationer, ministerier og forskningsråd. Inden for hver vision er beskrevet et antal relevante forskningstemaer, som ofte er tværgående, og som i forskellig grad har fokus på grundforskning og anvendelsesorienteret forskning og innovation.
De fem visioner er:
Et samfund med grøn økonomi
Herunder hører temaerne:

  • Fremtidens energiteknologier og – systemer
  • Fra viden om miljø, vand og ressourcer til konkurrencedygtige teknologier og løsninger
  • Fremtidens klima og klimatilpasning
  • Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter

Et samfund med sundhed og livskvalitet
Herunder hører temaerne:

  • Fra basal forskning til effektiv forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme
  • Fremtidens sundheds-, pleje og omsorgssektor

Et højteknologisk samfund med innovationskapacitet
Herunder hører:

  • Digitale muligheder og løsninger
  • Fremtidens produktionssystemer og nye innovationsformer
  • Strategiske vækstteknologier

Et effektivt og konkurrencedygtigt samfund
Herunder hører temaerne:

  • Konkurrenceevne, produktivitet og vækst
  • Effektiv og innovativ velfærd og forebyggelse
  • Transport, logistik og livsrum

Et kompetent samfund med sammenhængskraft
Herunder hører temaerne:

  • Uddannelse, læring og kompetenceudvikling
  • Kulturforståelse og interkulturelle kompetencer.

Hensigten er, at kataloget skal afspejle samfundets efterspørgsel efter forskning, og de temaer, der er udvalgt, skal bidrage til at løse væsentlige samfundsudfordringer og skal kunne omsættes til uddannelse, innovation, vækst og velfærd. Kataloget har et dansk udgangspunkt, men spiller sammen med de temaer, der drøftes i EU-sammenhæng i forbindelse med Horizon 2010.
FORSK 2020 i forhold til FTF-området
Der er beskrevet mange mulige forskningsemner, som er meget relevante i forhold til FTF-organisationernes faglighed og professioner. Det gælder inden for byggeri, jordbrug, kost og ernæring, sundhed, pleje, omsorg, forebyggelse og rehabilitering, IKT-udvikling, og i samspillet mellem IT og finansområdet, inden for det sociale område og undervisning og pædagogik.
Nedenfor omtales et lille udpluk af de mange beskrevne forskningsbehov.
Et samfund med grøn økonomi 
Forskningen kan blandt mange andre emner dreje sig om bygninger og bymiljøer, herunder klimasikring af bygninger og konsekvenser af klimaændringer for indeklimaet i forbindelse med både nybyggeri og ældre byggeri.
Der er brug for nye effektive produktions- og organiseringsmetoder i jordbrug, husdyrbrug mv. fx ved inddragelse af informations- og kommunikationsteknologi.
Der er brug for mere viden om udvikling af forbrugernes behov, præferencer og adfærd, fx i forhold til indkøb, måltidskultur samt forståelse og efterlevelse af officielle kostråd. Hertil kommer forskning i sammenhængen mellem kost og sundhed, kost som forebyggende element, ernæringsrehabilitering, kostvaner mv. samt hvordan fødevarer og øget tilgængelighed af sunde fødevarer fremmer sundere fødevarevalg i befolkningen.
Forskningen kan også sigte mod udviklingen af bæredygtige, sunde og velsmagende fødevarer og fødevareingredienser.
Sundhed og livskvalitet
Under beskrivelsen af fremtidens sundheds-, pleje- og omsorgssektor lægges der vægt på, at sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger kan forbedre arbejdsmiljøet for ansatte i sundheds-, pleje- og omsorgssektoren og at omstillinger i sektoren og implementering af nye løsninger og teknologier bør ske i samspil med personalet og under hensyn til trivsel og arbejdsmiljø, hvorfor inddragelsen af medarbejderne er væsentlig.
I forhold til nye velfærds- og sundhedsteknologier peges bl.a. på behovet for at se på, hvordan eksisterende viden implementeres bedre og hvordan selve implementeringsprocessen kan optimeres i forhold til forskellige professionelle og organisatoriske kulturer og understøtte den daglige praksis i sundheds-, pleje- og omsorgssystemet i forhold til forebyggelse, screening, behandling, pleje, omsorg og genoptræning.
Der er fokus på bl.a. den fremtidige organisering af sektoren og uddannelse af sundhedsprofessionelle, og der sigtes mod en bred tværfaglig forskningsindsats, som kan bidrage til, at ydelserne i sektoren baseres på den bedst tilgængelige viden og på, at den uddannelse, som personalet i sundheds- og plejesektoren får, er en af de væsentligste kilder til at ny viden kan anvendes i praksis.
Der peges på, at forskningen kan foregå i tværgående forsknings- og udviklingssamarbejder mellem regioner, sygehuse, universiteter, professionshøjskoler, virksomheder mv.  Fælles platforme vil også kunne omfatte forskningssamarbejde mellem discipliner, der ikke har samme forskningstradition, herunder fx professionsbachelorer.
Et højteknologisk samfund med innovationskapacitet
Digitale muligheder og løsninger skal være løftestang for øget produktivitet, vækst, beskæftigelse og velfærd. Forskningen skal bidrage til at løfte kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser og sikre en mere effektiv offentlig administration.
Forskningsbehovet retter sig bl.a. mod at krydse IKT-forskningen med en lang række anvendelses- og samfundsområder som fx sundhed, fødevarer, energiforsyning, transport, finanssektor, uddannelse og offentlig forvaltning samt de kreative erhverv. Der er et stort potentiale i et stærkt samspil mellem IKT-forskere og eksperter i form af fagfolk og brugere fra de forskellige praksisområder.
Inden for IKT-området kan der være brede faglige rammer for forskningen, men der er også brug for forskning, der retter sig mod at udvikle selv IKT-fagområdet med generisk viden.
Effektivt og konkurrencedygtigt samfund
Der beskrives behov for forskning, som kan bidrage til udviklingen af en innovativ, effektiv og videnbaseret offentlig sektor og sikre bedre forebyggelse og høj beskæftigelse. Der peges konkret på forskning som retter sig mod samspillet i ”den danske model”, herunder indretningen af velfærdsstaten og det såkaldte flexicurity-system.
Der er blandt mange andre emner også peget på behovet for forskning, der beskriver de muligheder og barrierer, der på samfundsplan og på virksomhedsniveau vil være for at skaffe, udvikle og tilpasse arbejdskraften for at styrke produktivitet og konkurrencekraft, herunder kompetencebehov og indretningen af det danske vidensystem, sådan at videnproduktion omsættes til uddannelse og innovation.
Der er brug for udvikling af virkemidler, som fremmer sund adfærd og godt arbejdsmiljø, forebygger sociale problemer og marginalisering samt øger produktivitet og arbejdsudbud. Forskningen kan både rette sig mod individet og mod, hvordan strukturelle, økonomiske, kulturelle og sociale tiltag. Der er behov for viden om hvor, hvornår og hvordan der skal sættes ind overfor forskellige målgrupper i forhold til køn, alder, udsatte grupper mv. og forskningen skal levere konkrete bud på tiltag og løsninger.
Der beskrives særlige forskningsbehov inden for forebyggelse, integration, tilbagetrækningsmønstre mv.  Forskningen kan bl.a. søge at afdække og afprøve fremtidige veje for den danske offentlige sektor.
Forskningsprojekterne skal så vidt muligt medtænke aktivt samspil og videnudveksling mellem forskere, videnmæglere og praktikere samt mellem universiteter og professionshøjskoler, erhvervsakademier og andre former for basis- og efteruddannelse samt viden- og formidlingscentre.
Et kompetent samfund
Inden for uddannelse og læring beskrives bl.a. forskningsbehov, der retter sig mod at højne uddannelsernes kvalitet og relevans på alle niveauer i det danske uddannelsessystem. Et særligt fokus retter sig mod folkeskolen og daginstitutionerne. Der beskrives behov for en forskningsindsats, der bidrager til at opbygge praksisnær viden om, hvilke lærings- og uddannelsesmæssige tiltag der virker, og hvilke der ikke virker i praksis, og at udvikle metoder målrettet dette.
Der er behov for yderligere viden om livslang læring, videre- og efteruddannelse samt praksislæring på arbejdspladsen og om, hvordan man bedst kan omsætte og nyttiggøre viden fra fx universiteter og GTS-institutter inden for erhvervsuddannelser, på professionshøjskoler og i forbindelse med efteruddannelse.
Den strategiske lærings- og uddannelsesforskning bør tage afsæt i praksisnære problemstillinger i lærings- og uddannelsessystemet og ny viden skal kunne omsættes i konkrete initiativer til fremme af læring og kompetenceudvikling i fx dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser.
Praktikere skal kunne spille en aktiv rolle i forbindelse med udformningen og afviklingen af forskningen. Forskningen skal bidrage til, at viden i praksis bliver implementeret i den konkrete undervisningssituation og til at opbygge viden om, hvad der kan gøres ved eventuelle barrierer for denne videnspredning. Udvikling og afprøvning af flere, mere praksisnære former for efteruddannelse og træning af lærere og andre nøglemedarbejdere er også væsentligt.
Vurdering
FTF anerkender, at det nye prioriteringsgrundlag for forskningen lægger vægt på, at spredning, omsætning og konkret nyttiggørelse af viden tænkes ind i forskningsprojekterne. Det er betydningsfuldt for, at fx professionshøjskolerne kan komme til at spille en vigtig rolle i forhold til, at den skabte viden nyttiggøres, ikke mindst via uddannelsen af professionsbachelorer.
Der lægges på nogle områder op til tværfaglighed, som går bredt på tværs af fag og professioner, og også samspillet med brugere/borgere/patienter adresseres som en del af tværfagligheden i de enkelte temaer.
Programmet adresserer både generelt og under de enkelte temaer relevante problemstillinger. Problemet er dog fortsat, at der mangler bud på en tilstrækkelig økonomisk prioritering af de forskningsområder, som er relevante for professionerne og deres uddannelser.
Forhåbentlig kan udformningen af FORSK 2020 bidrage til, at der i forskningsråd og i regeringens prioriteringer bliver bedre økonomiske rammer for den nødvendige og relevante forskningsindsats.