I skattereformaftalen, som regeringen har lavet med Venstre og Konservative, kommer en stor del af den umiddelbare finansiering af skattelettelserne fra beskatningen af kapitalpensioner. Det gælder både privat pensioner og arbejdsmarkedspensioner. Ikke således at skatten på kapitalpensioner forøges, men i form af at der sker en fremrykning af beskatningen.
Ifølge de nuværende regler for kapitalpensioner kan der indbetales op til kr. 46.000 pr. år på en kapitalpension. Indbetalingerne er fradragsberettigede i bundskatten, men ikke i topskatten. Ved udbetalingen af kapitalpensioner skal der erlægges en afgift på 40 pct. til staten. Kapitalpensioner giver ikke anledning til modregning i folkepensionstillægget.
I 2010 blev der i alt indbetalt 14,9 mia. kr. på kapitalpensioner, heraf var 8,8 mia. kr. på arbejdsgiveradministrerede ordninger. Opsparing til engangsydelser fra pensionskasser betegnes også som kapitalpensioner.
Med skattereformen ændres reglerne for kapitalpensioner, således at der kun kan indbetales kr. 27.600 på kapitalpensioner, og det er uden fradrag for indbetalingen. Til gengæld vil kapitalpensionen så ikke beskattes ved udbetalingen. Det kunne give anledning til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor muligheden for kapitalpension overhovedet fastholdes når opsparingen både i forhold til indbetaling og udbetaling alligevel vil ligne almindelig opsparing, men der vil stadig være den fordel, at afkastet af opsparingen beskattes med PAL-skat, der er mindre end almindelig kapitalafkastbeskatning.
For statskassen betyder den nye kapitalpensions udformning, at beskatningen af pensionsmidler i dette tilfælde rykkes frem. Det giver flere midler i statskassen nu, men til gengæld færre senere. Afskaffelsen af fradraget for indbetalinger på kapitalpensioner forventes at give et merprovenu på 5,44 mia. kr. i 2013.
Det helt store bidrag til statskassen kommer imidlertid fra, at også beskatningen af allerede eksisterende ordninger rykkes frem. Således vil alle med eksisterende ordninger i 2013 få tilbudt at erlægge skatten for deres kapitalpension nu frem for ved udbetalingen. Det vil ifølge aftalen give et engangsprovenu på 5 mia. kr. i 2013. Der er dog fra flere pensionskasser peget på, at et engangsprovenu kan nå en størrelse på mellem 20 og 40 mia. kr.
For at få ejere af kapitalpensioner til at tage mod tilbuddet om fremrykket beskatning, nedsættes skatten fra 40 pct. til 37,3 pct. i 2013. Fra 2014 og frem er skattesatsen igen på 40 pct.
FTF vurdering
FTF er imod, at der sker en fremrykning af beskatningen på pensioner, herunder også kapitalpensioner. Det er selvfølgelig besnærende for politikerne at få et øget provenu i kassen nu, men de penge kommer bare til at mangle senere, når ejerne af pensionerne faktisk går på pension, og derfor må forventes at være noget den alder, hvor de har behov for at trække på offentlige ydelser. FTF mener, det er en meget farlig strategi, for det kan betyde, at det netop er når der er behov for offentlige ydelser, at der så skal sættes ind med besparelser, fordi pengene er brugt på forhånd.
Derudover må man forvente, at en opdeling i kapitalpensioner i to grupper, nemlig med eller uden skat, vil give store administrative omkostninger i pensionskasserne, banker og forsikringsselskaber mv., som kun vil være med til at fordyre pensioner.
Generelt er det desuden betænkeligt, at politikerne i de senere år hyppigt har grebet ind i pensioner fx i form af loft for indbetalinger, ændringer betingelser og afkastbeskatning mv., som er medvirkende til at skabe usikkerhed omkring pensioner, og kan medvirke til at skade incitamentet til opsparing til egen alderdom.