Regeringen har indgået en rammeaftale med Venstre og Konservative om en skattereform. Aftalen tager udgangspunkt i regeringens udspil til skattereform med følgende hovedpunkter:
- En forhøjelse af topskattegrænsen med 57.900 kr. til 467.000 kr., når den er fuldt indfaset i 2022. Det svarer til, at årsindkomster op til 507.600 kr. (før AM-bidrag) vil være fritaget fra topskat (2013-niveau).
- Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 pct. til 10,65 pct. i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kr. til 34.100 kr. i 2022.
- Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det ekstra beskæftigelsesfradrag udgør fuldt indfaset 6,25 pct. og det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kr.
- Den såkaldte ”iværksætterskat” fra 2009 på selskabers kursgevinster på unoterede porteføljeaktier ophæves. Det finansieres ved forøget lønsumsafgift i den finansielle sektor.
Aftalen med Venstre og Konservative betyder dog, at der ændres på følgende punkter i regeringens oprindelige udspil:
- Nedsættelsen af rentefradraget for store renteudgifter udgår. Parterne er i den forbindelse enige om, at ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes svarende til gældende lovgivning frem til 2020.
- Omlægningen fra folkepensionens grundbeløb til pensionstillæg udgår.
- Overførselsindkomster mindre reguleres med 5,1 pct. som i udspillet, men reguleringen flyttes til perioden 2016-2023. I regeringens udspil skulle mindre reguleringen ske 2013-2022.
- Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre skattepligtige.
- Besparelser mv. på 2,7 mia. kr. (forsvar) og 1 mia. kr. (EU-bidrag) inddrages som en del af finansieringen af aftalen.
Samlet vil aftalen betyde at det finanspolitiske råderum øges med 2,7 mia. kr., hvor der oprindeligt i regeringens udspil lå en forbedring på 3 mia. kr.
Det øgede provenu skal ifølge aftalen bruges til at finansiere en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. årligt. I regeringens 2020-planer er der uden forbedringer af råderummet mulighed for en offentlig forbrugsvækst på 0,6 pct. med rammeaftalen kan det således øges til 0,8 pct. Samtidig forventes aftalen ifølge finansministeriets beregninger at betyde at beskæftigelsen øges med 15.000 fuldtidsbeskæftigede. I regeringens udspil var der tale om en forventet beskæftigelsesforøgelse på 14.600.
FTF vurdering
For FTF er det positivt at skatten på beskæftigelse lettes ved at topskattegrænsen forhøjes og beskæftigelsesfradraget øges. I dag betaler over hver fjerde FTF’er topskat. En opgørelse viser, at 27 procent af FTF’erne i dag bliver ramt af topskatten, der skal betales af en indkomst på over 389.000 kroner. Skattereformen betyder, at kun ca. 8 pct. af FTF’erne vil skulle betale topskat. Jf. FTF notater om virkningerne for FTF-grupperne:
Ligeledes finder FTF det positivt, at der med aftalen alligevel ikke skal ske forringelser af folkepensionen. Det er vigtigt, at der er tillid til pensionerne, så incitamentet til opsparing til egen alderdom kan fastholdes.
Men FTF er ikke tilfreds med, at skattelettelserne skal finansieres af de svage grupper i samfundet via dæmpet regulering af deres indkomster. FTF synes at de ledige, personer på kontanthjælp, førtidspensionister mv. skal bidrage uforholdsmæssigt meget, når de både skal betale via manglende regulering af ydelserne samtidig med, at de ikke får del i skattelettelserne.
FTF er heller ikke tilfreds med, at rammeaftalen med Venstre og Konservative betyder at boligejerne fredes frem til 2020. FTF havde langt hellere set, at finansieringen af skattereformen blev hentet via bl.a. afskaffelse af nominalprincippet i ejendomsværdiskatten og at regeringen havde fastholdt sit forslag om at skaffe en del af finansieringen af skattelettelserne ved at mindske værdien af rentefradraget.
Aftalen med Venstre og Konservative betyder desværre også, at den øgede beskatning af den finansielle sektor sker via en forhøjelse af lønsumsafgiften. I en skattereform, hvis mål er at øge beskæftigelsen, er FTF uforstående overfor, at lige præcis beskæftigelsen skal rammes, når det handler om den finansielle sektor.