FTF vil have en ny styring af den offentlige sektor. Den skal bygge på medindflydelse, mere samarbejde og plads til faglighed for at øge kvaliteten af velfærd i den offentlige sektor. FTF mener, at regeringen, medarbejdere og arbejdsgivere i den offentlige sektor skal indgå partnerskaber om udviklingen af en ny styring i og af den offentlige sektor. Det er fortsat en af FTF’s afgørende mærkesager, selv om regeringen nu har aflyst trepartsforhandlingerne.
FTF er hovedorganisation for blandt andre lærere, socialrådgivere og sygeplejersker, som i høj grad mærker konsekvenserne af meningsløs dokumentation og mangel på tillid fra sine politiske arbejdsgivere.
”Borgerne kan ikke være tjent med, at de offentligt ansattes faglige vurderinger skubbes til side af skemaer og meningsløs dokumentation, som kun har til formål at kontrollere, hvilke opgaver medarbejderne bruger tid på. I stedet skal vi styre efter kvalitet til borgerne. Det gør vi bedst ved at parterne samarbejder og har tillid til hinanden”, siger formanden for FTF Bente Sorgenfrey.
Norge viser vejen til samarbejde
Erfaringer fra Norge viser, at det virker, når parterne samarbejder om velfærden. I et storstilet program har 137 kommuner, regeringen og medarbejderorganisationer samarbejdet om at skabe såkaldte kvalitetskommuner. Målet har været at forbedre kvaliteten af velfærden inden for skole- og omsorgsområdet og at reducere sygefraværet i kommunerne. Samarbejdet er sket på både centralt og lokalt niveau, og projekterne er alle foregået ud fra en trepartsmodel, som gensidigt forpligter parterne. Det har netop været en af styrkerne ved kvalitetskommuneprogrammet, lyder konklusionen i den uvildige evaluering.
I programmet har parterne gennemført cirka 350 forskellige projekter. Lærere, elever og forældre på en skole har fx udviklet nye former for udviklingssamtaler. I et bofællesskab har medarbejderne etableret en ordning, de kalder ønsketurnus, hvor medarbejderne har større indflydelse på og ansvar for vagtplanlægningen.
Både de lokale og centrale samarbejder har været gode og involveret medarbejderne. Evalueringen peger på, at det i mange tilfælde har forbedret kvaliteten i mødet mellem medarbejdere og borgere. Cirka hver tredje projektleder eller projektdeltager svarer i en spørgeskemaundersøgelse, at kvaliteten af de offentlige tjenester er blevet bedre. Kvalitetsforbedringerne er størst i de kommuner, som har deltaget længst.
Medarbejderne i kvalitetskommunerne har været mindre syge end i andre norske kommuner. Mens de øvrige kommuner og det norske arbejdsmarked som helhed har oplevet en stigning i sygefraværet, er det i kvalitetskommunerne reduceret en smule – især blandt de ansatte inden for pleje og omsorg .
Konklusion: Forpligtende samarbejder fungerer
Alle parter har været meget tilfredse med både projektets metode og resultat. Et flertal af både projektledere og styringsgruppedeltagere mener, at samarbejdet mellem ansatte, ledere og tillidsvalgte blevet bedre som følge af projektet. Det svarer mellem 56 og 83 procent.
Mellem 76 og 81 procent svarer desuden, at det lokale trepartssamarbejde er afgørende, hvis kommunen skal lykkes med sit kvalitetsprojekt. Endeligt bekræfter evalueringen også, at det er nødvendigt og vigtigt, at nye idéer og tiltag tilpasses lokale forhold for at være nyttige og effektive.
”Offentlig styring i dag bygger på ’one size fits all’. Men der er ikke én model eller opskrift, som fungerer i alle kommuner og inden for alle områder. I Norge bygger succesen netop på, at forskellige kommuner og arbejdspladser har fundet frem til løsninger, som virker bedst i netop deres arbejde. Det skaber velfærd for borgerne”, siger Bente Sorgenfrey.