Lønmodtagere, som har en indkomst mellem 320.000 kr. og 409.100 kr. vil opnår de relativt mindste skattelettelser, og de vil ikke opleve lavere marginalskat. Det viser beregninger fra FTF, som er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte medarbejdere.
FTF’s undersøgelse viser, at næsten 40 pct. af FTF’erne har lønindkomster i det kritiske indkomstinterval. For øvrige lønmodtagere drejer det sig om knap 25 pct.
FTF foreslår, at indkomstgrænsen på de 320.000 kr. øges i en kommende skattereform for at styrke mellemindkomsternes incitament til at øge arbejdsudbuddet.