Hun har en række gode håndfaste råd til både ledergruppen og den enkelte leder om hvordan man bygger fundament, forandrer,skabe visioner, håndterer konflikter og meget andet. Hendes vigtigste pointe er, at man skal tænke sig om inden man handler. Det kan synes som en banal detalje, og når det alligevel kan betale sig at indskærpe det igen og igen, er det fordi den hverdag lederne møder presser dem til hele tiden at tage hurtige beslutninger,og ikke altid på oplyst grundlag. Og her er rådet om at have is i maven, at vende en beslutning med sit lederteam, at se tingene fra en anden vinkel og tænke sig om en ekstra gang – og så træffe beslutningen – et velvalgt og velment råd. Gennem ledergruppens refleksion over en beslutnings betydning for og indflydelse på omgivelserne og ikke mindst medarbejderne skærpes kravet til hvad der er en "gode" beslutning – og det vil alle arbejdspladser kunne nyde godt af.
FTF har en aftale med Susanne Teglkamp om at medlemmer af FTF (og vores medlemsorganisationer) kan købe bogen til en fordelagtig pris. Følg linket her, bestil bogen og bliv klogere på dig selv som leder og få dynamikken frem i den ledergruppen, du er en del af.