Det kræver sin mand eller kvinde at være leder i den kommunale verden. Der er konstante krav om at kunne effektivisere, styre, innovere, levere høj kvalitet for færre ressourcer og sikre medarbejdernes trivsel.
På dette års ledertræf tilbyder vi derfor nogle øvelser til, hvordan du kan styrke dine muskler – såvel de fysiske som de mentale, så du er rustet til hverdagens udfordringer og løfter ledelsesopgaven endnu bedre. Der vil være oplæg, holdtimer, pauser og lektioner, som lærer den enkelte leder at geare sig selv – alene og i samspil med andre – til at præstere i hverdagen.
Du kan bl.a. møde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), vinderen af Den Kommunale Lederpris 2011 Birgitte Sonsby og håndboldlandholdstræner Ulrik Wilbek. Derudover vil DR’s Mads Steffensen drøfte ledelsesdilemmaer med et spændende panel, der består af markante chefer og ledere.
Læs mere om dagen, få programmet og tilmeld dig hos KL.