Samtidig lagde Kommissionen også sit forslag til opstramninger af udstationeredes rettigheder og virksomheders forpligtelser frem. De to forslag hænger sammen og blev straks mødt med kritik fra både faglig side og Europa-Parlamentet.

Den europæiske faglige samling, EFS, har tidligere kritiseret lækkede forslag for ikke at sikre, at de faglige rettigheder med mulighed for strejker og blokader blev garanteret. Det endelige forslag er ikke ændret på det punkt, og det får også den socialistiske og demokratiske S&D-gruppe i Europa-Parlamentet til at vende fingeren nedad.

Forslaget sikrer ikke, at vi undgår social dumping. Kommissionen fastholder, at der er en grænse for de kollektive kampskridt, og vi må fastholde, at det er op til de enkelte landes arbejdsmarkeder at sætte dem, siger Socialdemokraternes Ole Christensen.

EU-kommissær László Andor sagde på et pressemøde i Bruxelles efter Kommissionens vedtagelse af de to forslag, at de skulle sikre, at udstationerede fik samme løn og arbejdsforhold som landets egne lønmodtagere. Men han kom ikke med svar på, om det blot var mindstelønnen i landet, et fagområde løn, eller hvordan det forholdt sig, hvis der ikke var en mindsteløn, men kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Kommissæren roste dog ordninger med kollektive aftaler, men kom ikke ind på, hvilke kampskridt en faglig organisation måtte tage for at få en udenlandsk arbejdsgiver til at indgå samme aftale. Forslaget til lovgivning taler om, at kampskridtene skal stå i forhold til målet og være i overensstemmelse med de enkelte landes love og praktiske ordninger og også EU-regler.

Det hedder samtidig, at det er EU-Domstolen, at de enkelte kampskridt i konkrete situationer er forenelige med retten at udføre opgaver. Retten til at strejke er ikke absolut.

I S&D er holdningen, at hvis forslagene ikke bliver ændret, så vil gruppen forkaste dem, når Europa-Parlamentet skal behandle dem.

Kommissionens forslag om udstationering er et godt udgangspunkt, men det må forbedres, hedder det.

Krav om information om kommende konflikter
At EU-Kommissionen ser alvorligt på brugen af strejkevåbnet fremgår af, at lande skal informere andre lande, hvis der er optræk til større konflikter på deres arbejdsmarkeder eller det, der hedder alvorlige sociale uroligheder. Også EU-Kommissionen skal informeres.

Og her er vi jo ude i noget, der er helt hen i vejret, siger Ole Christensen. Hvordan i alverden forestiller EU-Kommissionen, at det skal ske?

Formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, lovede i 2009 i Europa-Parlamentet, at han ville skabe klarhed over forholdene, når lønmodtagere blev udstationeret til et andet EU-land. László Andor sagde på pressemødet, at den klarhed er skabt. Der må ikke finde social dumping sted. Men han erkendte netop, at Kommissionen gik balancegang med forslaget. Det ville blive forskelligt modtaget, hvor nogle som arbejdsgivere trak i den ene retning og fagbevægelser i den anden.

Barroso lovede også, at Europa-Parlamentet fik medindflydelse, men det får vi ikke, sådan som forslagene er skrevet. Vi kan bare sige ja eller nej, siger Ole Christensen.

En million udstationerede
BusinessEurope finder, at der er gode træk i forslagene, men også, at de lægger op til bureaukrati. Samtidig er arbejdsgivere imod, at der bliver et ansvar for, at underleverandører overholder regler. László Andor fandt på den anden side, at det var vigtigt at sikre, at rækken af firmaer var ansvarlige, og at det ikke var ”postkassefirmaer” uden indhold, der optrådte som firmaer bag de udstationerede.

Der er omkring en million lønmodtagere, der udstationeres i et andet land i løbet af et år. Dertil kommer et antal, der ikke bliver registreret. De fleste kommer fra Polen, Tyskland og Frankrig, men også Portugal og Belgien. László Andor understregede, at det dermed ikke bare var folk fra østlande, der tog til vest for at arbejde. Tyskland og Frankrig er også mål for de fleste udstationerede.

Kilde: fagligt.eu