Det nyligt afsluttede projekt "Klyngeledelse – med øre til fremtiden" viser, hvordan velfærdsledelse fungerer bedst i en række dagsinstitutioner i København og Roskilde Kommuner. Resultatet tyder blandt andet på, at velfærdsledelse kan højne kvaliteten i dagsinstitutioner, hvis det udøves på bestemte måder.
KL og Videncenter for Velfærdsledelse står bag undersøgelsen. De inviterer derfor interesserede til et gratis gåhjemmøde med udgangspunkt i projektet. Resultaterne er kogt ned til fire nøglefaktorer, som ledere på dagsinstitutionsområdet med fordel kan tage til sig. Målet er, at bruge de fire greb til at konkretisere velfærdsledelse og gøre det mere praktisk orienteret.
Mødet finder sted 24. april fra 14.30 til 16.30 på KL´s adresse i København.
Programmet er inddelt i fire punkter:
- KL’s syn på velfærdsledelse ved kontorchef Mikkel Haarder, KL Klyngeledelse med øre til fremtiden.
- Hvad er sammenhængen mellem et restaurationskøkken og en daginstitution ved projektleder konsulent Claus Poulsen, Københavns Kommune
- Hvordan bruger vi Lead User Innovation-metoden til udvikling af Velfærdsledelse, og hvilke fire nøglefaktorer ser vi som de væsentligste; ved innovationskonsulent Charlotte Larsen, Mondays
- Debat om de fire nøglefaktorer