Et enkelt punkt udestod efter forhandlingerne mellem de græske politiske ledere om den krisepakke, der kan skære 3,3 milliarder euro (25 milliarder kroner) i det græske budget. Det sidste punkt, der var uenighed om, var indgreb i de supplerende pensioner.
Krisepakken indeholder derimod en kraftig reduktion i den græske mindsteløn, der kommer til at gælde for nye ansættelser og dermed i første række rammer de unge. Mindstelønnen på 750 euro om måneden (ca. 5.580 kroner) bliver beskåret med 22 procent. Pensionerne sættes ned, og det giver en besparelse på 300 millioner euro.
De offentligt ansatte kommer for alvor til at mærke den skærpede krise. 15.000 statsansatte bliver overført til en særlig arbejdskraftreserve og fyret efter et år, hvis der ikke er brug for dem. Generelt skal der være 150.000 færre ansatte inden for det offentlige i 2015.
Debatten om den fortsatte græske økonomiske tilbagegang ændrer ikke ved, at de offentlige investeringer får endnu et hug. Der bliver skåret 400 millioner euro i de offentlige investeringer. Forsvarsudgifterne bliver også sat ned, og det med 300 millioner euro.
De græske banker er hårdt ramt af krisen og vil få tilskud i form at kapitalindsprøjtninger, obligationslån eller obligationer, der ombyttes til aktier med begrænset stemmeret – liberaliseringer er en del af den græske krisepakke.
Manglende styr på administration
På mødet i eurogruppen deltager også Den Internationale Valutafond, der indskyder penge i hele zonens redning og kræver indgreb i landes økonomier. Før mødet hagler kritikken ned over de græske politikere for ikke at have levet op til de hidtidige krav og aftaler.
Reuters skriver, at kritikken går fra alt til ikke at få styr på selve den græske administration til ikke at leve op til aftaler om blandt andet liberaliseringer og reformer.
Skattesystemet er stadig så mangelfuldt, at folks skatteskemaer ikke bliver kontrolleret, og staten går glip af milliarder. En topleder i det græske bagmandspoliti for økonomisk kriminalitet Nikos Lekkas siger til Reuters, at skatteunddragelserne er oppe på 40-45 milliarder euro om året (300-335 milliarder euro).
Der er ifølge Reuters 25.000 biler med statstilskud på det græske budget.
OECD talte for nylig om behovet for et ”big bang” af reformer, da det politiske system i dag er sådan, at forsøg på reformer bliver blokeret af andre.
Grækerne er påtvunget at privatisere en række statslige erhverv som apoteker for 50 milliarder euro, men de lader vente på sig. Samtidig skal regeringen have solgt bygninger og olieraffinaderier og offentlige gasselskaber.
Både IMF, Den Europæiske Centralbank, ECB, EU-Kommissionen og en række eurolandes ledere er trætte af den græske regerings brudte løfter.
Den hollandske premierminister, Mark Rutte, siger ifølge Irish Times, at eurozonen kan leve videre uden Grækenland, og også formanden for eurozone, Jean-Claude Juncker, taler nu åbent om muligheden af, at Grækenland forlader zonen.
Krisen forværres dag for dag
Når det haster med at finde en løsning, skyldes det, at Grækenland skal have en aftale på plads for at få adgang til den næste krisehjælp på 130 milliarder euro (970 milliarder kroner). Grækenland må have hjælpen for at kunne tilbagebetale udeståender, der forfalder i næste måned.
Samtidig forværres den græske økonomiske situation dag for dag, da gælden stiger time for time. Det skønnes i EU-Kommissionen ifølge EUObserver, at behovet for finansiering er øget med 15 milliarder euro siden oktober.
Forhandlingerne med private investorer, der har formuer i græske papirer, er næsten afsluttet. Men de omfatter kun en del af dem, der har penge ude at svømme. De står nu til at miste omkring 70 procent af deres udeståender.
Men ECB, en række lande og også andre private indskydere er ikke omfattet af aftalen, og de må også med i en aftale om at miste indskud, hedder det.
Kilde: fagligt.eu