Derfor beder LO finansministeren om at gøre budgetloven mere fleksibel og styrke det flerårige fokus.
? Det kan ikke være rigtigt, at vi har et system, der hæmmer kommunerne i at træffe kloge og langsigtede investeringer i velfærden til gavn for borgerne. Når kommuner og regioner i øjeblikket lægger sidste hånd på næste års budgetter, kan de blive tvunget til at droppe vigtige tiltag i fx beskæftigelsesindsatsen eller på sundhedsområdet. Det giver jo ingen mening, siger LO-formand Lizette Risgaard
Tiltag og investeringer, der måske i år giver røde tal i regnskabet, men som de efterfølgende år giver overskud, risikerer dermed at blive lagt på hylden.
Budgetlovens begrænsninger
Med budgetloven blev en ny styring af de offentlige udgifter født. Budgetlovens rammer fortæller os, hvor mange penge der er på den offentlige sektors husholdningsbudget. Men et husholdningsbudget ændrer sig jo løbende ? også stat, kommuners og regioners.
? Budgetloven er simpelthen ikke fulgt med tiden. Vi har i dag en stærk økonomi med robuste offentlige finanser. Det mener både Finansministeriet og De Økonomiske Vismænd. Men budgetloven har den konsekvens, at vi ikke til fulde kan drage nytte af den gode økonomi, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Hvis Finansministeriet inddrog de nyeste tal i deres beregninger bag budgetloven, ville man kunne lempe finanspolitikken med godt 10 mia. kroner mere, hvis der skulle blive brug for det. Det viser beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har genberegnet budgetloven ud fra Finansministeriets egne regnemetoder, men med de seneste økonomiske oplysninger.
- Læs notatet “Flerårigt fokus i udgiftspolitikken skal styrkes”
- Læs notatet “Budgetloven trænger til justering” her.
Kontakt: Pressekoordinator Anette Bindslev, tlf. 2338 4214.