Regeringens udspil ”Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden” er en opfølgning på anbefalingerne fra Universitetsudvalget, som afsluttede sit arbejde i marts i år. Udspillet indeholder initiativer som skal gøre universitetsuddannelserne mere fleksible og mere overskuelige, der er fokus på undervisningen og på at skabe større relevans i forhold til kommende arbejdsgivere. Endelig er der initiativer, som skal styrke et bachelorarbejdsmarked.

Udvidelse af retskravet

I det følgende gennemgås nogle udvalgte initiativer fra udspillet:

En væsentlig nyhed i regeringsudspillet er planerne om at forlænge studerendes retskrav med tre år, sådan at universitetsbachelorer kan bevare retten til at blive optaget på en kandidatuddannelse i op til 3 år efter de har afsluttet bachelorgraden. Målet er, at kun 60 pct. af bachelorerne fortsætter direkte på en kandidatuddannelse. I dag er det 85 pct. af bachelorerne, som fortsætter direkte. Det er uklart, hvordan udvidelse af retskravet vil påvirke fx professionsbachelorers mulighed for at blive optaget på en kandidatuddannelse.

Udvidelse af erhvervskandidatordningen

Udspillet lukker bl.a. op for, at op til 50 kandidatuddannelser kan udbydes som erhvervskandidatuddannelser, det vil sige på deltid, kombineret med relevant erhvervsarbejde på deltid. 

Den nuværende forsøgsordning giver kun mulighed for, at 20 kandidatuddannelser godkendes til erhvervskandidatuddannelse, så der er tale om en markant udvidelse. Efter ansøgningsrunden i september 2018 er i alt 16 eksisterende kandidatuddannelser godkendt som erhvervskandidatuddannelser, af særlig interesse for FTF-grupperne er kandidatuddannelsen i sygepleje, der udbydes af SDU fra 2018 og af Århus Universitet fra 2019.  

Fra 2020 kan Århus Universitet yderligere udbyde den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, som henvender sig til bl.a. personer med uddannelse som sygeplejerske, fysioterapeut, bioanalytiker, bandagist, ergoterapeut, jordemoder, tandplejer eller inden for ernæring og sundhed.

Spørgsmålet om gennemskuelighed i optaget til kandidatuddannelserne har FTF tidligere rejst overfor Universitetsudvalget. Hvordan man finder en god løsning er der ikke bud på i det foreliggende, men det må være et krav, at fleksibilitet for de universitetsstuderende ikke opnås på bekostning af andre grupper. Omkring 12 pct. af optaget på kandidatuddannelserne består af professionsbachelorer. Det er en stor gruppe, som har krav på gennemskuelighed og forudsigelighed i forhold til deres mulighed for videreuddannelse.

Ny 1-årig masteruddannelse

Regeringen vil etablere en ny type ordinær uddannelse, den 1-årige masteruddannelse, som universitetsuddannede bachelorer kan tage som alternativ til en traditionel kandidatuddannelse. Uddannelsen kan både være tilrettelagt på heltid og på deltid. Hvilke fagområder, der kan være relevante for et udbud af den nye masteruddannelse, skal afklares gennem dialog med universiteter og erhvervsorganisationer. Det er hensigten, at der skal udvikles et betydeligt udbud af 1-årige masteruddannelser, og regeringen vil prioritere et opstartstilskud som incitament til universiteternes udbud af uddannelsen.

Flere tværgående kandidatuddannelser

Regeringen ønsker, at universiteterne skal udvikle flere tværgående kandidatuddannelser, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet og giver bachelorer mulighed for at skifte spor. De tværgående kandidatuddannelser kan både være nye uddannelser eller udvikles gennem justering af eksisterende kandidatuddannelser.

Revision af optagesystemet

Regeringen vil afskaffe bonusordningen for hurtig studiestart (1,08-reglen) og i øvrigt undersøge styrker og svagheder ved det nuværende optagesystem med henblik på at kunne foreslå et forbedret optagesystem. Konkrete initiativer, som gennemføres snarest, er at give universiteterne bedre mulighed for at optage kvalificerede ansøgere til den enkelte bacheloruddannelse og anvende adgangsprøver i kvote 2. Samtidig skal vejledningsindsatsen styrkes for at skabe et godt match mellem ansøger og uddannelse.

Gode uddannelsesforløb
Det indgår i udspillet at universiteterne skal tilbyde mere undervisnings- og vejledningstid til de studerende på uddannelser, hvor niveauet i dag er lavt, og uddannelserne skal tilrettelægges med større fokus på feedback til de studerende. 

Mere viden om samfundets kompetencebehov
Regeringen vil etablere et nationalt kompetencepanel, som skal rådgive uddannelses- og forskningsministeren og de videregående uddannelsesinstitutioner om efterspørgsel efter kompetencer og om udviklingstendenser i forhold til videregående uddannelse og arbejdsmarkedet.

Fokus på digitalisering
Udspillet har fokus på, at uddannelserne skal have et teknologisk upgrade og at digitale kompetencer og teknologiforståelse skal integreres i alle uddannelser. Relevant digital teknologi skal anvendes i undervisningen, og der skal skabes mere viden om effekten af at anvende teknologi i undervisningen.

FTF vurdering

Udvidelse af retskravet til 3 år vil helt sikkert give den enkelte studerende større fleksibilitet og tilskyndelse til at afprøve sin bacheloruddannelse i praksis. Det er godt – men det er uklart, hvordan udvidelse af retskravet vil påvirke fx professionsbachelorers mulighed for at blive optaget på en kandidatuddannelse. Det spørgsmål om gennemskuelighed i optag til kandidatuddannelserne har FTF rejst overfor Universitetsudvalget. Hvordan man finder en god løsning er der ikke bud på i det foreliggende, men det må være et krav, at fleksibilitet for de universitetsstuderende ikke opnås på bekostning af andre grupper.  Omkring 12 pct. af optaget på kandidatuddannelserne består af professionsbachelorer. Det er en stor gruppe, som har krav på gennemskuelighed og forudsigelighed i forhold til deres mulighed for videreuddannelse. 

Udvidelsen af erhvervskandidatordningen er et stort fremskridt. For professionsbachelorer som fx sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere er videreuddannelse på kandidatniveau et stort ønske, men vanskeligt at kombinere med erhvervsarbejde og familieliv. Modellen med deltidsuddannelse og deltidsarbejde er et godt bud på, hvordan videreuddannelse bliver en realistisk mulighed for flere, uden at de behøver forlade faget i en periode. Det er dog vigtigt, at erhvervskandidat-modellen er en mulighed inden for alle fagområder, for behovet for at videreuddanne sig er bredt, og muligheden skal være til stede både for kandidatuddannelser målrettet det offentlige og det private arbejdsmarked.

Etablering af en 1-årig masteruddannelse på heltidsvilkår er et af de forslag fra Universitetsudvalget, som kan være vanskelig at vurdere på nuværende tidspunkt. Det er uklart, på hvilke områder der kan være et behov for denne type uddannelse, og hvordan det tænkes struktureret. Umiddelbart virker det dog kortsigtet på forhånd at udelukke andre end universitetsuddannede bachelorer fra denne form for videreuddannelse.

Etablering af nye, tværgående kandidatuddannelser kan måske dække reelle behov på arbejdsmarkedet. Det er dog værd at være opmærksom på Akkrediteringsrådets anbefalinger fra 2013 om særlige udfordringer, der knytter sig til tværfaglige uddannelser.

En fornyelse af optagesystemet vil sandsynligvis få virkning for både optag på universitetsuddannelser og på andre videregående uddannelser. Derfor er det vigtigt, at det er en bred kreds af interessenter, som inddrages i udvikling af en forbedret optagemodel.

Regeringens forslag om afskaffelse af kvik-bonus (1,08-reglen) er godt. Studerende er gennem lang tid blevet presset til at starte hurtigere på deres uddannelse. Det er godt at fjerne karakterbonussen som et incitament, så de unge kan foretage deres studievalg på et mere afklaret grundlag. Kvik-bonussen har også været med til at skærpe det overdrevne karakterfokus i de gymnasiale uddannelser, så det er et skridt i den rigtige retning, hvis den nu afskaffes. 

Et styrket fokus på undervisningen og på gode uddannelser med tilstrækkelig mange undervisningstimer og mere feedback til de studerende er ikke kun relevant på universitetsområdet. Besparelserne på uddannelserne har sat kvaliteten under pres i hele det videregående uddannelsessystem, så flere undervisningstimer og mere feedback er generelle ønsker. 

FTF er positiv over for tanken om etablering af et nationalt kompetencepanel, som har fokus på hele det videregående uddannelsesområde. Det er afgørende, at arbejdsmarkedets behov og uddannelserne ses under et, og vi så helst et Nationalt Kompetenceråd, som beskæftigede sig med hele uddannelsesområdet, men det er godt, at regeringen til en start vil arbejde for et bedre overblik over fremtidens kompetencebehov på det videregående område. 

Det er vigtigt og rigtigt at lægge vægt på uddannelsernes match med den digitale udvikling, så de unge, der uddannes, har gode forudsætninger for at tage del i den fremtidige udvikling af egne fag, og brug af teknologi og digitale løsninger, som hastigt indfinder sig på arbejdspladserne. FTF har bl.a. i Disruptionsrådet arbejdet for at gøre de videregående uddannelser klar til fremtiden. Vi har foreslået ministeren at give alle uddannelserne et fremtidstjek, hvor vi ser på, om de giver de studerende de helt rigtige kompetencer i lyset af den teknologiske udvikling. Så regeringsudspillet matcher på dette område fint med FTF’s vurdering af behovet for et teknologisk upgrade.

Samlet set indeholder udspillet fra regeringen mange gode takter. Den er dog ikke afklaret, hvordan de nye initiativer skal finansieres. Umiddelbart ser der ikke ud til at være afsat tilstrækkelige ressourcer på det foreliggende finanslovsforslag med reserven på 600 mio. kr. årligt i 2019 – 2022 som også skal finansiere opfølgning på Disruptionsrådets arbejde og styrkede erhvervsuddannelser m.v.