Vedr. bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udbetaling samt bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn
Lønmodtagersiden har svært ved at se, at ændringerne i ovennævnte bekendtgørelser udmønter aftalen om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked.
Det er således ikke udmøntningen af denne aftale, ændringerne bunder i. 
I dag er det sådan, at de få medlemmer, der overgår fra dagpenge til efterløn i en måned, får dagpenge i en del af overgangsmåneden og efterløn i en del af overgangsmåneden.
For disse medlemmer belægges dagpengekortet med mindst 7,4 timer pr. dag efter overgangen og måneden ud, mens efterlønskortet belægges med mindst 7,4 timer pr. dag inden overgangen. Hermed får medlemmet dagpenge hhv. efterløn i forhold til de timer og dage der er i måneden opdelt på hver ordning for sig. Dette kan i ganske få tilfælde give en samlet udbetaling for mindre eller mere end 160,33 timer i måneden – på grund af det forhold, at der er mellem 20 og 23 dage i en måned.
Præcis samme metode anvendes, hvis medlemmet overgår fra fx kompensationsydelse til efterløn inde i en måned. Også her vil medlemmet samlet set kunne få udbetalt for mindre eller mere end 160,33 timer i måneden.
Ovennævnte har været gældende siden 1. juli 2017. 
Lønmodtagersiden ser det som endog meget problematisk, at ministeren nu lægger op til at ændre gældende regler, så medlemmer, der overgår fra dagpenge til efterløn inde i en måned, fremover samlet set altid kun kan få udbetalt dagpenge/efterløn for op til 160,33 timer i ”overgangsmåneden”.
I dag kan det i ganske få sager forekomme, at der udbetales dagpenge for lidt mere eller lidt mindre end 160,33 timer i den ene måned (og kun i den), hvor der både er en dagpenge- og en efterlønsudbetaling – nemlig i de sager hvor et medlem opbruger sin dagpengeret inde i en måned og skal overgå til efterløn dagen efter. Det er antallet af dage i måneden, der bestemmer, om der udbetales lidt mere eller lidt mindre.
Der er tale om en konsekvens af månedsmodellen.
Overgangen til månedsmodellen byggede på et ønske om at sikre, at der sker administration og udbetaling på baggrund af registerdata i fuldautomatiserede processer. For at sikre dette er der sket strømlining af mange regler og afskaffelse af mange særregler.
De regler, som ministeren nu vil fastsætte, bryder imidlertid med strømliningen – for der er tale om særregler. Da ministeren ikke lægger op til at ændre reglerne om kompensationsydelse, vil det fortsat kunne forekomme, at der samlet set udbetales for mindre eller mere end 160,33 timer i en måned. Nu bare hvis overgangen til efterløn sker fra kompensationsydelse og ikke fra dagpenge.
De ændrede regler bryder samtidig helt grundlæggende med den måde, a-kassernes IT- systemer er bygget op på i det nye dagpengesystem. Der vil derfor skulle ske store ændringer i IT-systemerne, hvis de fremover skal håndtere de nye regler i de automatiserede processer, der ellers kendetegner udbetalingen af dagpenge og efterløn.
Der er dermed også tale om systemændringer, som ikke vil kunne implementeres til den 1. oktober 2018.
Store ændringer i systemerne er dyre. Det bliver denne ændring også. Herudover er der altid en vis systemrisiko ved store ændringer – den risiko er der også her.
Står udgifter og risiko mål med, hvad ændringen skal sikre…? Nej. Det mener vi ikke. 
Endelig gives der med de nye regler ikke svar på, hvordan a-kasserne skal håndtere at udbetale mere eller mindre, end der er ret til efter gældende regler. Hvad skal der ske ift. tællerindberetninger, økonomi- og regnskabsaflæggelse, refusion mv. for de dagpenge eller den efterløn der skal ”nedskrives” eller ”opskrives” i en måned for at få udbetalingen til at stemme med 160,33 timer. Og er det dagpengene eller efterlønnen, der skal ”op- eller nedskrives” i måneden…? Dette har a-kasserne behov for at få svar på, da det er en forudsætning for korrekt implementering og administration.
Som det tydeligt fremgår, vil en ændring af reglerne resultere i mere kompleksitet og en række nye regler og instrukser mv. – ændringen ligger derfor langt fra i tråd med ministerens forenklingsdagsorden.
Lønmodtagersiden vil derfor opfordre ministeren til ikke at fastsætte nye regler om udbetaling af dagpenge/efterløn i overgangsmåneden, men til i stedet at videreføre de gældende regler. Disse er administrerbare og fuldt implementeret i systemerne – i øvrigt efter aftale med STAR.
Vi mener, at dette er det eneste fornuftige.
Vedr. bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.
Lønmodtagersiden mener, at den nye § 5 er for specifik i sin formulering – og ser derfor gerne, at reglen formuleres mere generelt. Fx således: ”§ 5. Når en person søger om at blive optaget i en a-kasse, skal a-kassen informere om, hvordan et medlem kan opnå ret til dagpenge.”
Lønmodtagersiden mener ikke, at det er i denne bekendtgørelse der skal fastsættes regler om a-kassernes pligt til at informere om, hvor oplysninger om medlemmets optjeningsgrundlag hentes. Hvis der skal fastsættes sådanne regler, skal det ske i andre regelsæt, fx om a-kassernes sagsbehandling. Vi bemærker i øvrigt, at oplysningspligten følger direkte af EU’s dataforordning, hvorfor der vel ikke som sådan er behov for fastsættelse af yderligere regler herom.
Lønmodtagersiden noterer sig, at a-kassernes vejledningspligt flere steder i bekendtgørelsen ændres til en informationspligt – og omvendt. Det er imidlertid svært for os at se systematikken i ændringerne. Hvornår er en pligt en vejledningspligt, og hvornår er den en informationspligt…? Enkelte steder er vi ikke enige i ændringerne, det gælder således i § 14, stk. 2, § 20, stk. 1, og § 25, stk. 3, hvor det for medlemmerne kan føre til rettighedstab, hvis der ikke bliver vejledt.
Vedr. bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse
Lønmodtagersiden mener helt generelt, at betegnelsen ”omforsikring” skal bruges frem for betegnelsen ”overflytning” mellem deltid og fuld tid i bekendtgørelsens kapitel 5.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 20, stk. 1, nr. 2, at et deltidsforsikret medlem, der driver selvstændig virksomhed og i 3 sammenhængende måneder har samlede aktiviteter som lønmodtager eller ved selvstændig virksomhed i mere end 130 timer pr. måned, skal overflyttes til fuldtidsforsikring.
Herudover fremgår det af bekendtgørelsens § 21, stk. 3, at a-kassen årligt skal undersøge, om medlemmet skal overflyttes til fuldtidsforsikring ud fra oplysningerne på medlemmets årsopgørelse.
Undersøgelsen efter § 21, stk. 3, kan aldrig tage afsæt i, hvor mange timer et medlem har haft ved selvstændig virksomhed – men kan alene tage afsæt i den indkomst (overskud) som et medlem har haft i løbet af et indkomstår. Overstiger indkomsten 12 gange den indkomst, som 130 løntimer efter omregning svarer til, skal medlemmet flyttes fra deltid til fuld tid.
Lønmodtagersiden mener, at dette skal afspejles i bekendtgørelsen.