? Jeg er rigtig glad på lønmodtagernes vegne. De kan se frem til markante forbedringer på lønnen, og de forskellige grupper har fået forsikringer om den betalte spisepause. Det er også positivt, at de grupper, der får mindst i løn, nu bliver tilgodeset med særlige puljer til lavtlønsgrupper. Den store opbakning fra medlemmerne under forhandlingerne var imponerende at se, siger LO?s formand Lizette Risgaard.
Kommentaren kommer på baggrund af de netop offentliggjorte resultater af urafstemningen på det statslige, regionale og kommunale område. Det blev et ja fra alle grupper undtagen medlemmerne af Dansk Jernbaneforbund på lokalbanernes område, der stemte nej.
? Det er medlemmerne, der suverænt bestemmer, og de skal naturligvis kunne se sig selv i aftalen. Og det er spillets regler, at det nu kan ende i en konflikt på lokalbanerne fra den 11. juni. Jeg vil dog håbe, at parterne når frem til en ny aftale inden da.
Den danske model fungerer
Når de nye overenskomster træder i kraft, vil det være med en lønramme på 8,1 procent. Der er særlige puljer til lavtlønsgrupper og til ligeløn. Samtidig er privatlønsværnet afskaffet hos både staten, regioner og kommuner, så de offentligt ansatte kan følge lønudviklingen hos deres privatansatte kolleger.
? Det er en god aftale for lønmodtagerne, og det beviser endnu en gang, at den danske model fungerer og kan levere solide løsninger til gavn for medlemmerne, arbejdsgiverne og hele det danske samfund. Desuden glæder jeg mig over den markante stigning i stemmeprocenten. Samme tendens så vi allerede ved de offentlige overenskomster i 2015 og igen hos de privatansatte under overenskomstforhandlingerne i 2017. Det viser, at lønmodtagerne bakker op om den danske model og de faglige fællesskaber, siger LO?s formand Lizette Risgaard.
Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10