Nu kan medarbejdere få lov til at tale med Arbejdstilsynet, uden at chefen sidder i rummet og lytter med. Det er resultatet af en ændring af lov om arbejdsmiljøet, som Folketinget netop har vedtaget: Fremover kan Arbejdstilsynets tilsynsfører bede chefen forlade lokalet under samtaler om arbejdsmiljøet med arbejdspladsens medarbejdere.
? Selvfølgelig skal man kunne tale frit med Arbejdstilsynet uden at frygte repressalier fra chefen. Det giver Arbejdstilsynet langt bedre muligheder for at afdække, om der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Derfor har vi også ventet på den her ændring, som er en absolut nødvendighed, siger LO-næstformand Morten Skov Christiansen.
Ændringerne kommer opfordring fra bl.a. LO og en samlet lønmodtagerside. Fremover kan Arbejdstilsynet uden videre afholde samtaler med enkelte medarbejdere uden chefens deltagelse. Ved gruppesamtaler har den tilsynsførende nu også fået mulighed for at bede chefen forlade lokalet, hvis det er nødvendigt.
? Det er et vigtigt redskab i kampen for et bedre arbejdsmiljø. Nu mangler vi så, at Arbejdstilsynet også får bevillingerne til at udnytte redskaberne. Efter flere års nedskæringer har vi brug for flere ressourcer og faste bevillinger, hvis Arbejdstilsynet skal kunne afdække problemerne med det psykiske arbejdsmiljø, som tit ligger mere under overfladen, siger Morten Skov Christiansen.
Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.