Forlad venligst rummet. Sådan en besked kan chefer fremover få, når Arbejdstilsynet kommer på besøg på arbejdspladsen. Det er essensen af en ny lov, der vedtages af Folketinget i dag, 15. maj. FTF og LO har tidligere kommenteret forslaget her. 
Mistænker en tilsynsførende eksempelvis, at en leder på arbejdspladsen er kilden til mobning eller har undladt at gribe ind over for krænkende handlinger, skal det således være muligt at sende chefen uden for døren under samtaler med de ansatte, så medarbejderne kan tale frit.
”Nu kan Arbejdstilsynet sende chefen uden for døren, og det kan være nødvendigt, for at trænge til bunds i et arbejdsmiljøproblem. Det er grundlæggende godt, hver gang politikerne styrker Arbejdstilsynet og deres tilsynsførende”, siger formand i FTF, Bente Sorgenfrey.
I dag kan en tilsynsførende opleve at se grelle forhold så som mobning, seksuel chikane eller et alt for højt arbejdspres i en organisations eller virksomheds APV (Arbejdspladsvurdering), men når tilsynet så spørger medarbejderne, er det ikke sikkert, at de tør fortælle, hvad problemerne handler om. Det kan skyldes, at chefen er til stede af frygt for repressalier eller for at fremstå illoyal over for ledelsen.

Det skal loven ændre på, ved at den tilsynsførende fremover kan afgøre, at chefen skal forlade rummet under et besøg, håber beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der står bag ændringen af loven, som altså vedtages endeligt ved Folketingets tredjebehandling i dag. Loven træder i kraft 1. juli 2018.
Ny bekendtgørelse oven i hatten
Udover selve lovændringen, der især gælder chefens ret til at være tilstede, kommer der også en ny bekendtgørelse. Sidstnævnte skal præcisere, at Arbejdstilsynet fremover også kan gribe ind og træffe afgørelse om krænkende handlinger så som ydmygelse, mistænkeliggørelse, forhånelse, diskriminerende udsagn, eller trusler om vold mellem ansatte.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft inden udgangen af året, og den er velkommen, mener Bente Sorgenfrey:
”Ingen skal blive krænket eller syge af at gå på arbejde, så derfor er det godt med konkrete regler på området. Tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø er meget svagere end med det fysiske, og det skal vi have lavet om på, siger Bente Sorgenfrey og henviser til, at utallige undersøgelser viser, at et for højt arbejdspres, stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø skader både borgernes velfærd og kvaliteten af arbejdet.

”Når det er sagt, så har der i flere år været en trist tendens til at nedprioritere det psykiske arbejdsmiljø samt Arbejdstilsynet i tilførslen af midler. Det er en helt gal udvikling, når man ser på tilstanden på mange danske arbejdspladser. Fx er hver femte FTF’er (22 %), altså sygeplejerske, socialrådgiver, finans- og it-ansatte, stresset ofte eller hele tiden. Det kræver mere end en lovændring osv. at få bugt med,” uddyber Bente Sorgenfrey.

FTF har tidligere peget på, at politikerne med fordel kan kigge mod Sverige, som har gjort en ekstra indsats for at styrke det psykiske arbejdsmiljø ved at lave en mere omfattende bekendtgørelse om emnet. I 2017 handlede kun to procent eller 420 af det danske Arbejdstilsynets afgørelser om psykisk arbejdsmiljø. Til sammenligning har det svenske Arbejdstilsyn krævet bedre arbejdsmiljø med henvisning til nye regler i bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø i mere end 1700 sager.