En lang række undersøgelser peger på, at arbejdsmiljøet er en af de faktorer der spiller en væsentlig rolle for, hvornår seniorer fratræder arbejdsmarkedet. Et længere og holdbart arbejdsliv er altså afhængigt at et godt arbejdsmiljø gennem hele arbejdslivet. Formålet med dette notat er at fremstille de mest betydningsfulde faktorer for fastholdelse på arbejdsmarkedet indenfor både psykosocialt og fysisk arbejdsmiljø. Notatet er udarbejdet på baggrund af et litteraturreview af især nyere, danske undersøgelser på området.

Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer
Flere danske studier af enten seniorers overgang til efterløn eller deres forventninger til deres tilbagetrækningstidspunkt peger på, at fortsat udviklingen i jobbet har stor betydning for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet (Larsen et al 2011, Thorsen et al 2016, Thorsen et al 2012, Lund & Villadsen 2005).

Mulighed for udvikling er i flere studier defineret som muligheden for at lære nye ting i jobbet, og om det er nødvendigt at man tager initiativ i sit arbejde (Thorsen et al 2012: 440, Thorsen et al 2016: 894, Lund et al 2006: 11).

I SFI’s rapport om de 55-70-åriges forbliven på arbejdsmarkedet fra 2011, konkluderes det, at seniorer der vurderer de har mulighed for at udvikle sig i deres job, også vurderer at de vil trække sig senere tilbage.

For de 55-64-årige er sandsynligheden for at blive på arbejdsmarkedet til det fyldte 65. år 8,5 procentpoint højere, for dem der vurderer, de har mulighed for at udvikle sig i arbejdet, end for dem der vurderer, de ikke har (Larsen et al 2011: 110).

Samtidig angiver 17 pct. af de adspurgte seniorer i DJØF’s analyse på tværs af fagområder, at de i høj eller nogen grad tilbydes mindre efteruddannelse end deres kollegaer grundet deres alder (DJØF Analyse 2016: 6). Dette kan være problematisk, da efteruddannelse i mange tilfælde kan antages at være en forudsætning for at lære nye ting i jobbet.

At have indflydelse på sit arbejde har også betydning for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Alene dét at have indflydelse på tilrettelæggelsen af ens arbejde øger sandsynligheden for, at man bliver på arbejdsmarkedet til det fyldte 65. år med 7,5 procentpoint ifølge SFI’s undersøgelse (Larsen et al 2011: 110). Også indflydelse på beslutninger om ens arbejde og indflydelse på mængden af arbejde hænger positivt sammen med fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet: Signifikant flere seniorer der ikke mener, de har indflydelse på deres arbejde vælger at gå på efterløn, sammenlignet med seniorer der vurderer, de har indflydelse på deres arbejde (Thorsen et al 2016: 895-896).

Flere studier peger på, at medarbejderens forhold til ledelsen ligeledes har betydning for tilbagetrækningsalderen.

SFI finder, at de 60-64-årige der ikke er tilfredse med deres leder, i mindre grad end andre forventer at arbejde efter 65-årsalderen (Larsen et al 2011: 22). Et nyere dansk studie af seniorers overgang til efterløn konkluderer også, at især anerkendelse fra ledelsen, men også tillid til ledelsen, oplevet retfærdighed, ledelseskvalitet og forudsigelighed påvirker seniorers fastholdelse på arbejdsmarkedet (Thorsen et al 2016: 896). Disse faktorers betydning for seniorens tilbagetrækningsalder er ligeledes fundet i både svenske og norske studier (Nilsson 2011, Nilsson et al 2011, Sterud 2013, Midtsundstad & Nielsen 2013).

Stress i arbejdet og problemer med at følge med i udviklingen på sit fagområde øger også sandsynligheden for, at seniorer trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet (Larsen et al 2011: 108-9).

Stress er i undersøgelsen defineret som gener ved højt arbejdstempo, travlhed og stramme tidsplaner (Larsen et al 2011: 93). At et for højt arbejdstempo kan være med til at få seniorer til at trække sig tidligere tilbage er også fundet i svenske studier (Nilsson 2011, Nilsson et al 2011).

Disse konklusioner peger umiddelbart i retning af, at der skal være mulighed for at reducere seniorers jobkrav og udfordringer i arbejdet. Men det er samtidig vigtigt at bemærke, at også mange seniorer ønsker sig mere udfordring i jobbet og flere arbejdstimer (Larsen et al 2011: 21, 110-11). SFI’s resultater indikerer altså, at tilpasning af jobkrav og arbejdstid er et vigtigt instrument for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet, men at denne tilpasning er individuel: For nogen kan det være et behov for færre arbejdstimer og andre arbejdsopgaver, mens andre seniorer har et ønske om at arbejde mere eller få mere udfordring i jobbet.

Sammenhængen mellem mobning og chikane på arbejdspladsen og risiko for tidlig tilbagetrækning er endnu ikke velundersøgt.

Dog har et dansk studie fra 2005 fundet en sammenhæng mellem konflikter i arbejdet og overgang til efterløn. I dette studie konkluderes det, at seniorer der er udsatte for ubehagelige drillerier, sex-chikane, vold eller trusler om vold fra kollegaer, overordnede, underordnede, klienter, kunder eller patienter har større sandsynlighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet (Lund & Villadsen 2005: 277-78, Lund et al. 2006: 11). Samtidig er langt flere danske seniorer udsat for mobning og chikane på jobbet end tilfældet for deres svenske og norske kollegaer (Poulsen et al 2016: 32).

Fysiske arbejdsmiljøfaktorer
I gennemgangen af psykosociale arbejdsmiljøfaktorers betydning for fastholdelse på arbejdsmarkedet, har fokus været på frivillig tidlig tilbagetrækning frem for overgang til førtidspension, da det har været fokus for de fleste relevante danske undersøgelser. I nærværende gennemgang af fysiske arbejdsmiljøfaktorer, er fokus i højere grad på disses betydning for overgang til førtidspension. Dette skyldes at fysiske arbejdsmiljøfaktorers sammenhæng med førtidspension er langt mere undersøgt end deres sammenhæng med overgang til efterløn.

Flere nordiske undersøgelser peger på, at høje fysiske jobkrav øger sandsynligheden for, at en seniormedarbejder trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet – enten frivilligt gennem efterløn eller mere ufrivilligt gennem førtidspension (Labriola et al 2009, Høgelund & Thomsen 2012, Lund & Villadsen 2005, Lund et al 2006, Thielen et al. 2009, Thielen et al 2013, Clausen et al 2012, Sejbaek et al 2013, Friis et al 2005, Sterud 2013, Støver et al 2013, Haukenes et al 2014, Poulsen et al 2016: 23-25).
I et dansk studie fra 2009, konkluderes det, at høje fysiske jobkrav kan forklare 34% af overgangen til førtidspension blandt kvinder og 21 pct. blandt mænd. Det er især ensidigt gentaget arbejde der er belastende, samt fysisk anstrengende arbejde. Arbejde med hænderne løftet har kun betydning for kvindernes overgang til førtidspension (Labriola et al 2009: 1421).

I en anden dansk undersøgelse af seniorers overgang til efterløn, er det fysiske jobkrav som bøj og vrid af nakke og ryg i arbejdet samt arbejde der foregår primært stående eller på hug der øger sandsynligheden for frivillig, tidlig tilbagetrækning på efterløn (Lund & Villadsen 2005: 277-78). Dette billede bliver også bekræftet af et nyere norsk studie, som finder, at arbejde der involverer bøj og vrid af nakke, stående arbejde og tungt fysisk arbejde øger sandsynligheden for overgang til førtidspension (Sterud 2013: 468).
Helkropsvibrationer er også en arbejdsmiljøfaktor der forbindes med øget sandsynlighed for overgang til førtidspension, om end denne faktor ikke er ligeså veldokumenteret som høje fysiske jobkrav.
Både et nyere dansk og norsk studie finder, at helkropsvibrationer i arbejdet er med til at øge sandsynligheden for overgang til førtidspension (Tüchsen et al 2010, Sterud 2013). Desuden er sammenhængen mellem arbejdsulykker og førtidspension dokumenteret i flere nordiske studier (Poulsen et al 2016: 21-22, 36).