Bevillingsreformen
FTF har imødeset en politisk afklaring vedr. bevillingsreformen, som kan skabe arbejdsro for uddannelsesinstitutionerne.
Det foreliggende lovforslag afklarer imidlertid ikke meget, men skaber alene en formel hjemmel til, at de til enhver tid aftalte rammer for tilskud til videregående uddannelse kan fastsættes på de årlige finanslove. I princippet vil både tilskudsstørrelser og bevillingsprincipper fortsat kunne ændres i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger.
Derfor er det er afgørende vigtigt, at de politiske partier bag aftalen fastholder hinanden på at skabe gode rammer for, at den enkelte institution kan planlægge sin økonomi og sine aktiviteter i tillid til, at der ikke sker ændringer med kort varsel. Det fremgår ikke af det foreliggende lovudkast, hvordan den politiske aftale understøtter dette.
Det skygger for bevillingsreformen, at den sættes i gang på et tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionerne er udsat for massive besparelser. I 2019 har omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt været i gang i tre år, med udsigt til at løbe i yderligere tre år. Det giver besparelser, som i perioden fra 2016 til 2021 beløber sig til omkring 12 pct. for den enkelte institution. Omsat til kroner skal for eksempel erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne i perioden 2016 – 2021 samlet leverer besparelser på omkring 2,5 mia. kr., når man lægger årenes besparelser sammen.
Intentionen om at øge kvaliteten i undervisningen bakker FTF fuldt op om. Der er stærkt brug for, at bl.a. fremtidens lærere, pædagoger, bygningskonstruktører og sygeplejersker bliver godt fagligt rustet til deres jobs i offentlige og private virksomheder. Desværre er vi stærkt i tvivl om, hvorvidt de valgte styringsredskaber og den manglende økonomiske prioritering faktisk gør det muligt.
Den politiske styring af uddannelsesinstitutionerne får med bevillingsreformen endnu et håndtag, og denne gang med direkte konsekvens for driftsøkonomien. Hvordan det kommer til at fungere i praksis – og hvordan det vil påvirke udbud og kvalitet i en nedskæringstid – vil FTF følge nøje og med bekymring.
Deltagerbetaling for udenlandske studerende
Udenlandske statsborgere, som i dag udløser tilskud (undervisningstaxameter mv), er fastlagt i de gældende institutionslove m.v.Med lovforslaget bemyndiges uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende, der skal opkræves deltagerbetaling for m.v.
Det understreges, at det ikke er hensigten med forslaget at ændre på den gældende retstilstand, herunder hvilke udenlandske studerende, der kan indgå i beregningen af tilskud til professionshøjskoler m.fl. Men også, at konsekvensændringer af fx ændringer af udlændingeloven med bemyndigelsen vil kunne gennemføres administrativt. Dette bidrager ikke til at styrke planlægningshorisonten, hverken for institutioner eller studerende. FTF betragter dette som en forringelse af vilkårene for begge parter.
Samtidig omlægges finansieringen af udenlandske studerende, som ikke indgår i beregningen af tilskud, fra indtægtsdækket virksomhed (IDV) til deltagerbetaling, og ministeren får hjemmel til at fastsætter regler om, hvordan beregningsgrundlaget for deltagerbetaling udarbejdes.
Ansatte på tjenestemandslignende vilkår
En gruppe ansatte ved hhv. professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner er ansat på tjenestemandslignende vilkår.
Med forslaget får uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om ansættelsesvilkår for det personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår. Det fremgår af bemærkningerne, at hjemlen skal gøre det muligt at opdatere reglerne om ansættelsesvilkår for disse medarbejdere i overensstemmelse med løbende udvikling af reglerne på det ansættelsesretlige område og i overensstemmelse med domspraksis på området mv.
FTF finder det relevant at ministeriet har den fornødne hjemmel til at opdatere gældende regler, som refererer til ændringer i de regelsæt, som gældende regler henter deres indhold fra. Det forudsættes, at ændringer fastsættes efter forhandling med de forhandlingsberettede organisationer på området.
FTF foreslår, at det tilføjes i lovbemærkningerne til de relevante bestemmelser (§ 2, nr. 4, og § 3, nr. 4) at eventuelle ændringer fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.