59 procent af de danske lønmodtagere mener, at politikerne gør for lidt for at stoppe social dumping i Danmark.
At tallet er så højt, kommer ikke bag på LO?s næstformand Arne Grevsen:
? Nu må politikerne simpelthen lytte til lønmodtagerens bekymring. Der er brug for en permanent og bedre indsats mod social dumping. Vi har i årevis påpeget, at problemet bekymrer danske medarbejdere, men der har ikke været tilstrækkelig politisk vilje til at gøre nok ved det. For at vi kan bekæmpe social dumping effektivt, er det afgørende, at indsatsen bliver gjort permanent og ikke beror på usikre klat-finansieringer.
Markant stigning i udenlandsk arbejdskraft
Antallet af udenlandske virksomheder og arbejdstagere, der bevæger sig over grænserne, er steget i de senere år. Fra medio 2014 til medio 2017 er den samlede udenlandske arbejdskraft steget med en fjerdedel. Rundt regnet kan man sige, at mængden som Arbejdstilsynet og SKAT kan kontrollere, er steget med 25 pct. Alligevel valgte regeringen og Dansk Folkeparti at skære i indsatsen mod social dumping i sidste års finanslov.
? Nu er det tid til at rette op! Det hænger jo ikke sammen, at der kommer mere udenlandsk arbejdskraft samtidig med, at der er færre medarbejdere til at tjekke, om det hele forløber ordentligt. Arbejde i Danmark skal foregå på danske, overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Punktum.
Kamp mod social dumping er en overskudsforretning
LO?s næstformand Arne Grevsen undrer sig over, at politikerne ikke er mere opmærksomme på, at indsatsen mod social dumping er en ren overskudsforretning. Alene SKAT?s indsats for at finde de udenlandske arbejdsgivere, der ikke betalte moms og skat fra 2015 til 2016 gav et overskud til staten på 471 mio. kr.
? Indsatsen mod social dumping er en ren overskudsforretning. Så jeg har virkelig svært ved at se modargumenterne for en permanent og varig indsats på området, siger Arne Grevsen.
Ifølge LO?s beregninger, vil det kræve en samlet bevilling på 130,7 mio. kr. alene i 2018, hvis SKAT og Arbejdstilsynet skal kunne holde trit med udviklingen. Og det niveau skal gøres permanent og opskrives med 5 pct. om året, så indsatsen bliver kontinuerlig og fokuseret.
? Danmark har brug for, at vi nu for alvor giver myndighederne den ro og finansiering, der skal til for at komme problemerne til livs.
Mere om Danmarks Statistik måling
Danmarks Statstik har for LO gennemført en stor spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske løn- og dagpengemodtageres syn på indsatsen mod social dumping. Undersøgelsen dækker mere end 5.000 personer og er lavet i efteråret 2017.
Læs hele LO?s forslag om en bedre social dumping indsats her
Kontakt: LO?s pressetelefon 2611 9710.