Fire år efter reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft, viser erfaringer og analyser, at der er behov for en række forbedringer og justeringer. Problemerne med reformen knytter sig til både ressourceforløb, mikrofleksjob, fastholdelsesfleksjob og tilkendelse af førtidspension.
LO, FTF og AC har derfor udarbejdet en række forslag til forbedring af reformen. Et af formålene med forslagene er, at det skal være lettere at få førtidspension. Blandt andet vil de tre organisationer gøre op med mantraet om, at arbejdsprøvninger og ressourceforløb altid skal afprøves, inden førtidspension tilbydes.
"Vi er interesserede i at få så mange som muligt i arbejde, men det skal ikke være på bekostning af menneskers helbred og liv. Belastede borgere skal ikke igennem et forløb, som forringer deres livskvalitet, det skal kun ske, hvis der er realistiske udsigter til, at borgeren kommer i arbejde", siger LO-næstformand Ejner K. Holst.
Forslagene lægger også op til, at kravet om at et ressourceforløb skal vare ét år, før kommunen kan træffe afgørelse om førtidspension, afskaffes. Der skal ligeledes være en tidshorisont, så forløbene maksimalt strækker sig over fem år.
Tåbelige regler bør ændres
Et andet centralt element er fastholdelsesfleksjob. Som reglerne er i dag, skal man have været ansat i virksomheden i mindst 12 måneder på særlige vilkår, inden man kan blive tilbudt et fastholdelsesfleksjob hos virksomheden. Det gør det vanskeligere at fastholde ansættelsen i fleksjob, fordi mange virksomheder ikke har mulighed for at lave en etårig ansættelse forud for fleksjobbet.
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, mener reglerne om fastholdelsesfleksjob er direkte tåbelige og bør revideres.
"Medarbejdere i job med nedsat arbejdsevne skal naturligvis kunne overgå direkte til et fleksjob på den samme virksomhed, hvis de i øvrigt opfylder kriterierne for at få et fleksjob. Det vil være reel fastholdelse – frem for at de syge risikerer at blive fyret og herefter skal afprøve arbejdsevnen på en række andre virksomheder", siger hun.
Borgerne skal generelt inddrages mere og have mere valgfrihed, hvis det står til LO, FTF og AC. En af de foreslåede ændringer er, at borgerne skal inddrages, når arbejdsevnen vurderes – og borgere, der er visiteret til fleksjob med en arbejdsevne på mindre end syv timer, skal selv kunne vælge, om de vil i fleksjob eller på førtidspension.
Formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, mener, at borgerne skal behandles mere værdigt.
"Vi ser desværre, at nogle af de svageste borgere i vores samfund, nemlig dem som har nedsat arbejdsevne, ofte mødes med mistillid og formynderi, frem for at de får den hjælp, de har behov for. Hvad enten det er lovgivningen eller nogle kommuners praksis eller begge dele, der er noget galt med, så må vi give disse mennesker større sikkerhed for en anstændig behandling og en hurtigere afklaring af deres situation", siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.