Adam Wolf er en mand, der kender central styring fra indersiden af de mest centrale maskinrum i den offentlige sektor – nemlig som tidligere topembedsmand i både Stats- og Finansministeriet. Så han ved, hvad han taler om, når han tegner et billede af en offentlig sektor, der efterhånden er blevet styret alt for centralt og med fastfrosset fokus på at måle antallet af handlinger pr ansat, krone eller time ned til decimalen.

Den form for styring forhindrer den offentlige sektor i at udvikle sig og følge med det omgivende samfund – et samfund, der forandres i rasende tempo med ny teknologi og platformsvirksomheder, og hvor borgere og virksomheder forventer hurtige, lettilgængelige, digitale og individualiserede ydelser. Det mener Adam Wolf, der i dag er direktør i Danske Regioner.
”I en styringsform, der er centraliseret og meget fokuseret på produktivitet, mister medarbejdere og ledere motivation og muligheder for at yde deres bedste for borgerne og for at udvikle nyt, så vi får mere velfærd for skattekronerne”, siger han.
Vi arbejder efter industrisamfundets logik 
Central styring med fokus på produktivitet har ikke altid været ’forkert’, understreger Adam Wolf. For 10-15 år siden var det fornuftigt at styre målrettet efter at få produktiviteten op for at få mere valuta for skattekronerne. Man FIK vitterligt ikke nok for pengene; måden at gøre tingene på var ikke optimeret, fx var ventelisterne til sygehusene alt for lange, pointerer han.
Problemet er bare, at produktivitetsmålet efterhånden er kommet til at overskygge alt andet – det er blevet et mål i sig selv.
”Vi arbejder efter industrisamfundets logik i øjeblikket. Vi optimerer på samlebåndet, og vi er blevet sindssygt gode til at få en hel masse borgere kørt igennem – på hospitaler, uddannelsesinstitutioner osv. Men det sker alt for ofte, uden at man skeler ret meget til effekten af indsatsen. Som fx at se på, hvordan livskvaliteten bliver for borgeren efter en operation ”, siger Adam Wolf.

Et eksempel på at fokusere på effekt, sammenhæng og kvalitet for borgeren kunne fx være, at regioner og kommuner samarbejder om forebyggelse og genoptræning i stedet for, at sygehusene prioriterer at få kørt så mange patienter som muligt igennem et indlæggelsesforløb – som de gør i dag, fordi de belønnes for den enkelte indlæggelse.
Meningsløse arbejdsopgaver
Flere handlinger pr medarbejder/pr krone /pr time er blevet det dominerende mål for styringen, og det giver risiko for at svække motivationen hos de ansatte: Mange medarbejdere og ledere i den offentlige sektor kan i dag ikke se meningen med en del af det, de laver. Samtidig med at de har rasende travlt, oplever de at bruge tiden på forkerte ting, konstaterer Adam Wolf.
”Det gør en kæmpe forskel, om man har travlt med noget meningsfuldt. Hvis bare ti procent af ens arbejdsopgaver opleves som meningsløse, så stresser det. I dag oplever mange fagprofessionelle, at en del af dét, de har travlt med, ikke giver mening. Sådan ser det ud indenfor sundhedsvæsenet, og sikkert også mange andre steder. Det er et kæmpe problem”, mener regionsdirektøren.
Hvorfor oplever de ansatte flere meningsløse opgaver?
”Vi har i lang tid arbejdet på at øge produktiviteten: Vi har fået lavet mere effektive forløb, har samlet tingene i større enheder, fået stordrift og strømlining af processerne osv. Det var også nødvendigt. Men når man skaber alt for stærke incitamenter til at skabe aktivitet, så slipper der noget aktivitet med, der ikke nødvendigvis er begrundet i borgernes interesser. Det er her, vi er havnet nu med rene måltal for aktiviteter”, siger Adam Wolf.
Han ser også på det seneste en stigende erkendelse af problemerne i debatten både på sundhedsområdet og inden for andre områder.
Effektivitet i dag handler efter hans mening ikke længere kun om at optimere den daglige produktion – for det er vi blevet enormt gode til.
”I dag har vi behovet for at se på effektivitet i forhold til, om vi gør det fornuftigt nok for borgerne: Gør vi det, der er vigtigst for borgerne? Giver vi et helhedsblik på borgerens situation, eller ser vi de enkelte ydelser hver for sig som en lille del af samlebåndet? Mangler der noget sammenhæng?”.
Centraliseringen har taget overhånd
Centralisering er en anden grund til, at offentligt ansatte oplever, at meningsløse opgaver har bredt sig. Som styringsværktøj har centralisering taget overhånd, mener Adam Wolf.

Hvis man har alt for megen detailstyring oppefra, er der stor risiko for, at man ender med at gøre nogle ting, der ikke giver mening, hverken for den fagprofessionelle eller for borgeren. Jeg mener, det er meget vigtigt, at vi kan motivere de fagprofessionelle, og det gør vi bedst ved, at de kan udføre et ordentligt arbejde overfor de borgere, de betjener”, siger Adam Wolf.
Centralisering gør den offentlige sektor langsomt reagerende, mener han. Med central styring forandrer den offentlige sektor sig alt for langsomt i forhold til samfundsudviklingen. Forandring skal i højere grad komme fra de medarbejdere og ledere, der arbejder tæt på kerneopgaverne, mener han.
Medarbejdere må hjælpe politikerne
Medarbejdere og lokale ledere bærer selv et stort ansvar for, at styringen af den offentlige kommer til at foregå mere decentralt og efter mål, der giver mere mening lokalt. Det kommer ikke til at ske af sig selv.
”Skal den offentlige sektor forandres – og det skal den – er det afgørende nødvendigt at medarbejdere og ledere spiller ind med nye meningsfulde forslag til mål”, siger han.
Handler det om, at politikere skal have mere tillid til de ansatte?
”Jeg er lidt skeptisk overfor tillidsbegrebet. Man kan ikke bare pr definition sige, at det som fageksperter mener er godt, også er politisk godt – og godt for borgeren. De fagprofessionelles egeninteresser er ikke hovedformålet. Det handler om at bruge de fagprofessionelles indsigt til at gøre noget, som også både er i borgernes interesser og som imødekommer politikernes mål. 
 
Styring er nødvendig
Styring af den offentlige sektor er nødvendig, understreger Adam Wolf.
”Vi bruger en hel masse skattekroner på den offentlige sektor, og os, der er ansat her, skal kunne stå på mål for de resultater, vi leverer og hvordan vi bruger pengene. Vi skal kunne leve op til politikernes overordnede mål”.
Adam Wolf mener, at debatten om New Public Management (NPM) kontra tillid til medarbejderne har været sat for firkantet op: NPM kom til at stå for alt det onde, og tillid for alt det gode.
”New Public Management er jo et eller andet sted et opgør med den fuldstændigt frie fagprofessionelle vurdering af tingene. Det tror jeg aldrig, vi kommer tilbage til, og det er heller ikke noget mål efter min mening. Det gode ved NPM var – og er stadigvæk – budgetstyringen, fokus på god ledelse og på at levere god service til borgerne. At det så har udviklet sig i skæv retning til centralstyret målesystem, er dét, vi skal lære af. Vi skal videre nu”.