” Yderst tiltrængt – endelig et udspil, der peger i den rigtige retning væk fra bureaukrati og ressourcekrævende regeljungle. Det har vi brug for i den offentlige sektor og beskæftigelsesområdet må gerne gå foran”..
Sådan lyder reaktionen fra Bente Sorgenfrey, formand for FTT, på det udspil fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der skal forenkle jobindsatsen i kommunerne.
Ministeren lægger konkret op til at forenkle en række regler på kommunernes beskæftigelsesindsats. Samtalerne for alle ydelsesmodtagere skal forenkles og sættes på samme formel. Jobcentret skal fremover afholde fire samtaler de første seks måneder med alle ydelsesmodtagere. Derefter afholder jobcentret samtaler efter behov.
Desuden skal både løntilskudsordningen og ordningen for virksomhedspraktik forenkles.
”Det er godt, at der nu bliver ryddet op i et bureaukrati, der i mange år har spændt ben for, at de ansatte på jobcentrene kunne yde en ordentlig indsats overfor de ledige. Meget af den tid, det reelt kræver at få ledige i job har de ansatte i mange år været nødt til at bruge på et virvar af regler og dokumentation”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun finder det positivt, at alle ydelsesmodtagere – også dem langt fra arbejdsmarkedet – skal have en intensiv samtaleindsats med fire samtaler det første halve år, og at jobcenteret herefter selv vurderer det konkrete behov for kontakt.
Flere FTF-krav indfriet
Bente Sorgenfrey lægger vægt på, at flere af FTF’s forslag til forenkling er indfriet:
”Det er glædeligt, at regeringen vil ophæve begrænsningen på uddannelse de første seks måneders ledighed – afskedigede medarbejdere har brug for hurtig omstilling og uddannelse med det samme”, siger hun.
I forhold til a-kasse-forsikrede ledige, ser Bente Sorgenfrey dog ikke megen nyskabelse og forenkling i udspillet: Alle forsikrede ledige skal fortsat have seks samtaler inkl. fælles samtaler med a-kassernes deltagelse de første seks måneder. Bente Sorgenfrey glæder sig over, at der lægges op til, at a-kasserne kan deltage digitalt i samtalen, men havde gerne set, at det intensiverede samtaleforløb alene bliver givet til ledige, der har risiko for langtidsledig og som efter 3 måneder ikke har opnået job.
Ressource bør komme de ledige til gode
Økonomidelen i udspillet bekymrer dog Bente Sorgenfrey.
Regelforenklingen ventes at spare kommunerne for omkring 500 mio. kr. – et beløb, som ifølge ministeriet svarer til omkring 1000 ansatte på jobcentrene. 
Bente Sorgenfrey opfordrer til, at regeringen venter og ser, hvor mange ressourcer, der reelt bliver frigjort, før man begynder eventuelt at trække over de forventede besparelser ud af beskæftigelsessystemet til helt andre formål. Under alle omstændigheder bør eventuelle frigjorte ressourcer komme de ledige til gode, understreger hun.
”Det vil være en rigtig dårlig idé at trække pengene ud af beskæftigelsessystemet. Det betaler sig samfundsøkonomisk at investere langsigtet i at få ledige i job – det viser erfaringerne fra en række kommuner, der bevidst prioriterer at investere i en grundig beskæftigelsesindsats, som fx Hjørring og Sønderborg”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun peger på kommuner, som har erfaret, at en grundig indsats overfor den enkelte ledige er en god langsigtet investering ved at ledige kommer i arbejde og sparer samfundet for mange års overførselsindkomster.