Syv mindre kommuner står i de kommende år over for en særskilt stor udfordring, når de skal planlægge deres bolig- og ældrepolitik. De syv kommuner ? Gribskov, Jammerbugt, Nordfyn, Odsherred, Assens, Lemvig og Syddjurs ? er nemlig blandt de 20 kommuner herhjemme, hvor andelen af ældre vokser mest frem mod 2040. Og samtidig er de blandt de 20 kommuner, hvor andelen af almennyttige boliger udgør en forholdsmæssigt lille andel af den samlede boligmasse.
Det viser en undersøgelse, som indgår i LO og BAT-Kartellets boligpolitiske udspil ?Gode boliger til alle?.
? De syv kommuner er blandt dem, der har kæmpet mest med eftervirkningerne af finanskrisen, så det er virkelig en skidt kombination, vi ser her. Hvis boligpolitikken ikke matcher befolkningens udvikling og ønsker, bliver det jo endnu sværere at holde liv i lokalsamfundene, siger Arne Grevsen, næstformand i LO.
Behovet vil stige
LO og BAT-Kartellets udspil bygger på en undersøgelse af boligudviklingen i alle landes 98 kommuner. Og den tager afsæt i, at der i 2040 vil være 440.000 flere ældre herhjemme, mens den øvrige befolkning svarer nogenlunde til det, vi kender i dag. I nogle kommuner vil antallet af ældre vokse fra en femtedel til en tredjedel af befolkningen.
? Det er ikke alle de ældre, der vil have behov for at flytte fra deres hus eller lejlighed. Men behovet for billige og moderne almennyttige boliger, der passer til de ældres ønsker, vil helt sikkert stige, siger Arne Grevsen og understreger, at det ikke kun er de ældre, der skal tilgodeses med billige, almennyttige boliger.
? Vi skal for eksempel også sikre os, at de lavestlønnede har råd til at bo i byerne. Det giver os den mangfoldighed, der er en forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked og sammenhængskraften i samfundet, siger han.
Boliger er velfærd
LO?s og BAT-Kartellets kortlægning viser blandt andet, at andelen af almennyttige boliger i nogle kommuner udgør mindre end ti procent af den samlede boligmasse, mens andelen i andre kommuner er helt oppe på 60 procent.
? Boligen er den vigtigste ramme om vores tilværelse og en hjørnesten i det moderne velfærdssamfund. Og et velfungerende boligmarked er med til at sikre mangfoldighed. De prognoser, der ligger i vores undersøgelser, viser, at vi ikke må vente alt for mange år med at reagere og tage højde for den udvikling, vi står overfor. Derfor er det oplagt, at vi allerede tager hul på diskussionen i forbindelse med den aktuelle valgkamp, siger Arne Grevsen.
Ud over de syv kommuner optræder de fem ø-kommuner Samsø, Læse, Fanø, Langeland og Ærø også på de Top 20-lister over færrest almennyttige boliger og størst andel af ældre. Her vil der dog ofte være tale om andre udfordringer end de typiske landkommuner.
Kontakt LO?s pressetelefon: 26 11 97 10.
Læs udspillet ?Gode boliger til alle? her